Kort nyt

Kort nyt

Med 'Kort nyt' får du overblik over nyheder fra forskningens verden. De mest interessante begivenheder og fund - kort fortalt.

Videnskab.dk's redaktion udvælger og resumerer det mest spændende, andre troværdige medier og forskningsinstitutioner har bragt.

Husk dog vores guide til kritisk læsning af nyheder om forskning og især rådet om, at et enkelt, nyt forskningsresultat aldrig kan rumme den endegyldige sandhed.

Det er derfor en god idé at holde sig for øje, hvad anden forskning på området viser, og vi henviser altid til den oprindelige kilde, så du kan dykke yderligere ned i detaljer og forbehold.

Usund kost er skyld i flere dødsfald end rygning ifølge nyt globalt studie

Annonce:

11 millioner dødsfald på verdensplan om året.

Det koster det, fordi vi springer grøntsager, nødder, frugt, korn og frø over og kaster os over for meget sukker, salt og forarbejdet kød. Eller med andre ord spiser for usundt, skriver BBC.

Konklusionen kommer fra et nyt studie, der er publiceret i det videnskabelige tidsskrift the Lancet.

Forskerne bag studiet fortæller ifølge BBC, at dødsfaldene ikke skyldes overvægt, men i højere grad lavkvalitets kost, der kan resultere i kræft og hjertesygdomme.

LÆS OGSÅ: Usund livsstil koster op til 15 leveår

Det er Global Burden of Disease Study (GBD), en global forskningsenhed med speciale i at udregne dødsårsager, der står bag undersøgelsen.

Annonce:

Det konkluderer således, at:

  • For meget salt i kosten er skyld i tre millioner dødsfald.
  • For lidt fuldkorn i kosten er skyld i tre millioner dødsfald
  • For lidt frugt i kosten er skyld i to millioner dødsfald.
  • Desuden er for få nødder og grøntsager samt for lidt korn, omega-3 fra fisk og fibre i kosten også skyld i mange dødsfald.

De dramatiske konklusioner bygger på analyser fra 195 lande, hvor forskerne har skabt sig et billede af folks kost ved at set på survey-undersøgelser samt data fra salg af fødevarer og forbrug per husstand.

Forskerne har herefter regnet på, i hvilken grad dårlig kost påvirker dødsårsager som hjertesygdomme, diabetes og visse former for kræft. De har ligeledes regnet på, hvor mange dødsfald, som på verdensplan skyldes rygning og stoffer.

»Studiet viser, at dårlig kost er den største risikofaktor for dødsfald i de fleste lande i verden,« fastslår en af forskerne bag studiet, Ashkan Afshin, der er lektor ved Institute for Health Metrics and Evaluation på University of Washington, ifølge NPR, der også har skrevet om studiet.

Den fedtrige middelhavskost, samt kosten i Spanien, Frankrig og Japan, hvor der er masser af fisk, sunde olier, samt frugt og grønt på menuen, var skyld i færrest dødsfald.

Der er dog stor forskel fra land til land på, hvor mange dødsfald usund kost fører til. Ifølge studiet kan 13 procent af alle dødsfald i Danmark skyldes usund kost, hvilket svarer til omkring 7.000 dødsfald om året.

Dermed er usund kost i Danmark en mindre dræber end rygning. Ifølge en rapport fra 2016 fra Sundhedsstyrelsen og Statens Institut for Folkesundhed forårsager rygning årligt 13.600 dødsfald.

Annonce:

LÆS OGSÅ: Hvad er vigtigst: kost eller motion?

LÆS OGSÅ: Fedtrig middelhavskost giver større vægttab end fedtfattig kost

fghs