Selvom kalenderen siger forår, ligger det ikke lige til højrebenet at åbne vinduerne og lukke den kolde luft ind i vores hjem.
Men med en viruspandemi, der ikke lader til at slippe sit tag i nærmeste fremtid, er god ventilation en vigtig metode til at stoppe smittespredningen indendørs.
Forskning har vist, at dårligt ventilerede indendørsområder er blandt de steder, hvor der er størst risiko for smittespredning.
Selvom vigtigheden af udluftning og ventilation i kampen mod COVID-19 har været kendt et stykke tid, har indbyggerne i Storbritannien ikke rigtig taget det til sig.
Primære måde at styre partikeleksponering
I april blev det fastslået i en vejledning præsenteret af rådgivningsorganet Scientific Advisory Group for Emergencies (SAGE), der vejleder den britiske regering i nødsituationer:
»Den primære måde at styre eksponering for fine aerosolpartikler i et indendørs miljø er ventilation.«
Men i både dette og andre relaterede vejledninger er rådgivningen rettet mod arbejdspladser og bygningsforvaltningssystemer snarere end den brede befolkning.
Storbritannien er endnu engang lukket ned, og rigtig mange arbejder hjemmefra, og det er dem, der skal overbevises om at åbne deres vinduer for at afværge smitte og spredning af COVID-19.
Derfor skal vi lufte ud
I løbet af sommeren var regeringens råd om ventilation mere rettet mod at holde indetemperaturen nede snarere end en reduktion af eksponeringen for coronavirus, selvom det stadig var et diskussionsemne for SAGE.
For at være på forkant med vinteren, og før vi begyndte at tilbringe mere tid indendørs med mindre udluftning, konkluderede SAGE:
»Der er brug for klar formidling og vejledning om årsagerne til, hvorfor god ventilation er vigtig, samt hvordan ventilationssystemerne skal opereres effektivt, eller hvordan man opnår god, naturlig ventilation.«
I november lancerede den britiske regering en film, der viser, hvor vigtig ventilation er for at reducere smittespredningen.
Kampagnen anbefaler, at vi åbner vinduerne på vid gab i 10 til 15 minutter flere gange i løbet af dagen, eller at vi lader dem stå på klem hele dagen.
\ Læs mere
Mindsker risikoen for partikelsmitte med mere end 70 procent
Denne fremgangsmåde kan mindske risikoen for smitte gennem partikler med mere end 70 procent.
I 2020 lød anbefalingen fra flere kommunale myndigheder 'hands, face, space, ventilate and isolate' (hænder, ansigt, afstand, udluftning, isolation’, red.), mens andre forsøgte sig med sloganet 'hands, space, face, replace' (hænder, afstand, ansigt, udskift, red.). 'Replace' står for udskiftningen af beklumret luft ved at åbne et vindue.
En nylig spørgeundersøgelse med 2.331 deltagere fandt dog, at blot 5 procent havde hørt om nødvendigheden af at undgå uventilerede indendørs rum.
Det er måske ikke så overraskende. Åbne vinduer og tilstrækkelig udluftning var ikke en del af det britiske sundhedsvæsen NHS' anbefalinger før januar 2021.
Også SAGE var sløv i optrækket. I december lød anbefalingen bare, at man skulle sikre, at indendørs rum fik så meget frisk luft som muligt.
Det står i kontrast til den japanske regerings anbefalinger, der i marts 2020 anbefalede, at man undgår de 'three c’s' (closed spaces, close-contact, and crowds, eller på dansk lukkede rum, tæt kontakt og forsamlinger, red).
Desuden anbefalede de japanske myndigheder, at man åbnede vinduerne et par minutter to gange i timen.
Åbne vinduer i historisk perspektiv
Der er ikke noget nyt i åbne vinduerne af helbredsmæssige årsager.
I den sidste halvdel af det 18. århundrede begyndte man i stigende grad at bekymre sig om, hvorvidt luften i afgrænsede rum forårsagede sygdom.
I 'Domestic Medicine and the Family Physician' fra 1769, skrev den skotske læge og forfatter William Buchan, at: »...smitsomme sygdomme og dårlig luft gemmer sig i lavtloftede, beskidte bopæle.«
I 1842 kunne man i Report on the Sanitary Condition of the Labouring Population of Great Britain læse, at:
At det er en hyppig kilde til feber, når mange mennesker er samlet i et lille, indeklemt rum, hvor ventilationen bliver forsømt.
\ Om Forskerzonen
Denne artikel er en del af Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler deres forskning, viden og holdninger til et bredt publikum – med hjælp fra redaktionen.
Forskerzonen bliver udgivet takket være støtte fra Lundbeckfonden. Forskerzonens redaktion prioriterer indholdet og styrer de redaktionelle processer, uafhængigt af Lundbeckfonden. Læs mere om Forskerzonens mål, visioner og retningslinjer her.
Udluftning understreges i 1800-tallets lærebøger
To år senere anbefalede fødselslægen James Simpson, arbejderklassen i Edinburgh, at de åbnede deres vinduer for at rense 'den fæle og uhumske luft'.
I 'Notes on Nursing' fra 1859 understregede Florence Nightingale vigtigheden i at åbne vinduer for at bekæmpe sygdomme.
»Renlighed og frisk luft fra åbne vinduer med uafbrudt opmærksomhed på patienten er det eneste forsvar, en sand sygeplejerske har brug for,« skrev hun.
Rådet blev gentaget i Mrs Beeton’s ’Book of Household Management’ fra 1861 (Mrs. Beeton er den victorianske, britiske pendant til Emma Gad og Frøken Jensens kogebog, red.).
Mrs. Beeton hævder, at visse sygdomme bliver mere potente, hvis de koncentreres i afgrænsede, dårligt ventilerede rum. Hun var også en ivrig fortaler for pejsen som en kilde til meget tiltrængt ventilation i hjemmet.
Influenzapatienter ude i fri luft
På hospitalerne brugte man åbne vinduer til at øge ventilationen blandt 1. verdenskrigs tilskadekomne og i løbet af influenzapandemien i 1918-1919, hvor man endda placerede patienterne i senge udendørs.
Troen på de åbne vinduer fortsatte i begyndelsen af det 20. århundrede – lige indtil hospitalernes design begyndte at forandre sig og forestillingen om, at patogener fra omverden var i stand til at trænge ind og få fodfæste indendørs.
Men den dag i dag anbefaler Verdenssundhedsorganisationen stadig naturlig ventilation som en måde at begrænse smitteoverførslen af tuberkulose.
Vi glemmer at tage ved lære af fortiden
Så følger vi stadig vores victorianske forfædres praksis med at åbne vinduerne for at få frisk luft ind i vores hjem?
Tja, når man går en tur ned at nærmest hvilken som helst gade i England om vinteren, kan man en sjælden gang være heldig at se et vindue på klem.
Det forholder sig anderledes i Tyskland, hvor udluftning eller 'stosslüften', hvor man hver morgen og aften åbner et vindue i mindst fem minutter for at lufte ud, er en almindelig praksis.
I Tyskland benytter man sig også af såkaldt ’querlüften', hvor man åbner alle vinduer for at lave gennemtræk. Mange lejemål i Tyskland kommer med stosslüften som et krav i lejekontrakten, hovedsagelig for at afværge dannelsne af skimmelsvamp eller ubehagelige lugte.
Åbningen af vinduerne i koldt vejr kan selvfølgelig godt give anledning til strid og spændinger, men det er der heller ikke noget nyt i: I 1776 delte John Adams og Benjamin Franklin et lille hummer med blot ét enkelt vindue, som de havde utallige skænderier om, hvorvidt de skulle åbne eller ej.
John Adams var bange for at blive syg af den kolde natteluft. Benjamin Franklin svarede, at luften i deres hummer var langt værre.
Her midt i coronatiden er det bedre at være som Franklin end som Adams.
