Kort nyt

Kort nyt

Med 'Kort nyt' får du overblik over nyheder fra forskningens verden. De mest interessante begivenheder og fund - kort fortalt.

Videnskab.dk's redaktion udvælger og resumerer det mest spændende, andre troværdige medier og forskningsinstitutioner har bragt.

Husk dog vores guide til kritisk læsning af nyheder om forskning og især rådet om, at et enkelt, nyt forskningsresultat aldrig kan rumme den endegyldige sandhed.

Det er derfor en god idé at holde sig for øje, hvad anden forskning på området viser, og vi henviser altid til den oprindelige kilde, så du kan dykke yderligere ned i detaljer og forbehold.

Ultralyd laver smuthul i hjernen til helbredende stoffer

Annonce:

Hjernen er klog, men nogen gange har den brug for hjælp.

Det får den af et forskerhold, som netop har fundet ud af, hvordan de med ultralyd kan lave hul i blod-hjerne-barrieren, der normalvis er til for at forhindre skadelige stoffer i at nå hjernen.

Teknologien muliggør at helbredende stoffer kan gives direkte og kurere eksempelvis kræft eller Alzheimers - ganske ufarligt, skriver technologyreview.com.

»Det er første gang det har vist sig sikkert at åbne blod-hjerne-barrieren i mennesker et gentagende antal gange,« siger Neal Kassell, der er grundlægger af foreningen Focused Ultrasound Foundation, og som ikke selv har været involveret i studiet til technologyreview.com.

Det har til gengæld Alexandre Carpentier, der er neurokirurg på the Pitié-Salpêtrière Hospital i Paris.

Gennem en helt ny teknik er det lykkes ham at give patienter med hjernetumorer direkte kemoterapi gennem ultralyd. Både sikkert og smertefrit.

»Patienterne føler ikke noget, når vi udsender ultralyd i hjernen, og de klager faktisk heller ikke over det,« siger Alexandre Carpentier til technologyreview.com.

Annonce:

Proceduren fungerer ved først at lave mikrobobler i blodbanen og derefter implantere en lille enhed kaldet SonoCloud på tumoren. Herefter sikrer et spændingstryk på boblerne, at blod-hjerne-barrieren åbner sig midlertidigt og tillader, at de helbredende stoffer får lov at virke lokalt på tumoren.

Resultaterne er publiceret i den videnskabelige tidsskrift Science Translational Medicine