Omega-3 fedtsyrer, der blandt andet findes i fiskeolie, har siden 1970’erne haft et ry for at være meget sundt og forebygge åreforkalkning og hjerte-kar-sygdomme. En undersøgelse har endda også vist, at høje niveauer af omega-3 fedtsyrer i blodet er forbundet med en større hjernemasse hos ældre, hvilket er et tegn på en sund hjerne.
LÆS OGSÅ: Fiskeolie bremser udvikling af skizofreni
Nu viser en ny undersøgelse imidlertid, at folk i 70års-alderen, der tager omega-3-kosttilskud dagligt, ikke har bedre mentale færdigheder end andre på samme alder - i hvert fald set over en periode på fem år.
»I modsætning til populær overbevisning, fandt vi ingen positiv effekt af omega-3-kosttilskud på mental tilbagegang hos ældre,« siger læge og hovedfatter til den nye forskningsartikel, Emily Chew, i en pressetekst på National Institutes of Healths hjemmeside.
Den nye undersøgelse er et såkaldt dobbeltblindet, randomiseret studie og udgivet i det anerkendte tidsskrift JAMA.
Resultatet overrasker ikke danske professor Poul Henning Jensen.
»Der er en stor industri og en helvedes masse penge involveret i at sælge omega-3-tilskud. Og tilskuddene har også fået enormt meget presse. Så er det fantastisk, at en undersøgelse som den her bringer noget klarhed ind i feltet.«
»Fedtsyrerne er med til at danne kroppens signalstoffer, og de gør blodet tyndere og forebygger blodpropper, men derfra og til at sige, at kosttilskuddene holder hjernen ung, er et stort hop. Omega-3 er altså ikke en mirakelkur for alt muligt, og derfor overrasker det mig heller ikke, at forskerne finder dette resultat,« siger Poul Henning Jensen, professor på Institut for Biomedicin ved Aarhus Universitet. Han har ikke selv bidraget til undersøgelsen, men har selv forsket i aldring af hjernen.
Forsker: Undersøgelsen har store mangler
Undersøgelsen har flere mangler. Blandt andet at de deltagere, som forskerne bruger, er overvejende sunde og raske mentalt, siger lektor Lotte Lauritzen, efter at have læst artiklen.
»Resultatet overrasker mig ikke, da undersøgelsen har en del mangler. Forskerne giver deltagerne omega-3 fedtsyren EPA og kun lidt af fedtsyren DHA, som er kendt for at virke på hjernen [se faktaboks]. Derfor kan man ikke sige, at omega-3 mere generelt ikke virker på hjernens udvikling,« siger Lotte Lauritzen, lektor på Institut for Idræt og Ernæring ved Københavns Universitet.
I undersøgelsen finder forskerne kun en lille forskel på, hvordan deltagerne klarer sig i første test, og hvordan de klarer sig i sidste test. Det gør også, at det er svært at se en forskel mellem grupperne og dermed en effekt af kosttilskuddet, siger Lotte Lauritzen.
»Forskerne har ret dårlige chancer for at finde en effekt af omega-3 fedtsyrerne med disse forsøgspersoner. Hvis de havde testet fedtsyrernes virkning på folk med begyndende demens, eller testet effekten af kosttilskuddet over flere år end fem, havde det måske set anderledes ud. Faktisk er jeg ikke imponeret over den metodiske kvalitet og beskrivelsen af resultaterne fra undersøgelsen og er lidt overrasket over, at forskningsartiklen er blevet udgivet i så fint et tidsskrift,« siger Lotte Lauritzen.
\ Fakta
Omega-3 kommer i forskellige fedtsyrevarianter. Forskere betragter fedtsyrerne alfalinolensyre (ALA), eicosapentaensyre (EPA) og docosahexaensyre (DHA) som de sundeste omega-3 fedtsyrer, hvor DHA-fedtsyren har vist at have gavnlige effekter på hjernen - i hvert fald i dyrestudier. Kilde: Lektor Lotte Lauritzen
Læs mere om undersøgelsens metode i boksen under artiklen.
Fisk kan være bedre end kosttilskud
Forskerne har testet omega-3 som kosttilskud, men måske kosttilskuddene ikke kan erstatte fisk, og den virkning det har, siger Poul Henning Jensen.
»Når vi spiser almindelig kost, spiser vi en cocktail af stoffer, som måske kan være årsagen til effekten, man finder. Det kunne dybest set betyde, at der er et andet stof i maden, som har den positive virkning, end man tror,« siger Poul Henning Jensen og fortsætter:
»Jeg er tilhænger af, at vi prøver at forstå tingene på et molekylært niveau, men vi skal også have en erkendelse af, at det kan være kompliceret.«
Lotte Lauritzen mener dog ikke at kilden til omega-3 – kost eller tilskud – har betydning for omega-3 fedtsyrernes effekt.
»I kontrollerede studier ser man, at kosttilskud med omega-3 har ligeså stor effekt på forsøgsdeltagernes risiko for hjertekarsygdom, som hvis man får omega-3 fedtsyrerne fra madvarer. Man ved ikke, hvad fedtsyrerne præcist gør ved hjernen, men de lader til at have en effekt. Dyrestudier tyder dog på effekter på vores stressniveau, opmærksomhed og måske også hukommelse,« siger Lotte Lauritzen.
Fisk indeholder de to vigtige omega-3-fedtsyrer EPA og DHA, men fisk indeholder også andre stoffer, der kan påvirke vores sundhed, såsom D-vitamin, jod og selen.
Stadig en god idé at supplere kosten med omega-3
Hvis man er ældre og er i risiko for at få hjerte-kar-sygdom, kan der stadig være en positiv virkning ved at tage omega-3 som kosttilskud.
»Hvis du ved, at du har risiko for hjerte-kar-sygdom så er der god rationale i at tage fedtsyrerne. Det er i hvert fald ikke skadeligt anbefalede mængder. Men jeg synes i stedet, at man skal forsøge at lave lækre fiskeretter et par gange om ugen,« siger Poul Henning Jensen.
Dog har forskning også sået tvivl om omega-3 fedtsyrernes gavnlige og forebyggende virkning på risikoen for at udvikle hjertekarsygdom.
LÆS MERE: Omega-3 kosttilskud hjælper ikke mod hjertekarsygdomme
\ Omega-3 ikke bedre end placebo
Det amerikanske forskerhold fra blandt andet National Institutes of Health i USA bad 2.800 tilfældigt udvalgte patienter, der var i behandling for øjensygdommen AMD og som allerede fik kosttilskud som en del af deres behandling. Halvdelen af patienterne fik omega-3 som kosttilskud udover deres almindelige behandling, og den anden halvdel fik en snydepille - eller en såkaldt placebopille - men hverken patienter eller forskere vidste, hvilke patienter der havde fået hvad.
I løbet af de følgende fem år lavede forskerne telefoniske interviews med deltagerne hvert andet år, hvor de stillede dem en række opgaver og spørgsmål designet til at teste deres opmærksomhed og arbejdshukommelse - for eksempel skulle deltagerne genfortælle en historie, de lige havde fået fortalt af forskeren, eller hurtigt nævne fem ord med forbogstavet c.
Da de fem år var gået estimerede forskerne, hvordan de enkelte deltagere klarede sig i de forskellige tests, og sammenstillede resultatet med oplysninger om, hvilken type pille patienterne havde fået - snydepillen eller omega-3.
Resultatet viste, at de to grupper af patienter ikke udviklede sig signifikant forskelligt i løbet af de fem år ud fra testen af deres mentale færdigheder.






























