Trods kritik: Sundhedsstyrelsen ændrer ikke anbefaling af kalktilskud

I en artikel på Videnskab.dk, har forskere og eksperter sat spørgsmålstegn ved, at Sundhedsstyrelsen anbefaler, at alle over 70 år tager cirka et gram kalktilskud sammen med 20 mikrogram D-vitamin dagligt, når gennemsnittet af befolkningen får behovet for kalk dækket gennem kosten.

Forskning peger nemlig på, at for meget kalk kan øge dødeligheden.

LÆS MERE: Forskere: Sundhedsstyrelsens kalkanbefalinger kan være skadelige

Anden forskning viser dog, at det forebygger knogleskørhed, også kaldet osteoporose, når kalk- og D-vitamin-tilskud gives sammen, og det er den forskning, Sundhedsstyrelsen vælger at fokusere på, forklarer Christine Brot, overlæge hos Sundhedsstyrelsen. Hun er den ansvarlige bag Sundhedsstyrelens kalk- og vitamin D-anbefalinger, som blev formuleret i 2010.

Er I helt sikre på, at jeres anbefalinger ikke skader?

»Der kom ganske vist nogle forskningsartikler (efter anbefalingerne blev lavet i 2010, red), som rejste mistanke ved, om kalktilskud kunne give hjertekarsygdom. Men sammenhængen mellem kalktilskud og blodpropper er kun fundet af en forskergruppe fra New Zealand. Den har ikke kunnet eftervises af andre forskergrupper. Derimod er den forebyggende effekt af kalk og D-vitamin på fald og frakturer veldokumenteret, blandt andet i et befolkningsstudie i Danmark, det såkaldte Randers-studie, hvor alle over 66 år blev inviteret til at deltage i studiet,« siger Christine Brot og fortsætter:

»Osteoporose er en folkesygdom, som er smertefuld og bekostelig, og en hoftefraktur er ikke bare at brække et ben. En hoftefraktur er associeret med en betydelig øget dødelighed, og halvdelen af patienterne kommer efterfølgende på plejehjem.«

Forskning: For meget kalk kan være skadelig

Videnskab.dk har fundet fem forskningsartikler (se faktaboks), udgivet i det anerkendte tidsskrift British Medical Journal, som peger på, at kalk kan være skadeligt i for store mængder. Artiklerne er alle udgivet efter, at Sundhedsstyrelsens anbefalinger blev opdateret.

Det uafhængige panel af amerikanske forskere, U.S. Preventive Services Task Force, vurderede i 2013, at forskningen ikke længere viser et entydigt positivt billede af kalk og D-vitamin-tilskud. Derfor vurderer panelet, at man ikke bør anbefale en bestemt mængde kalk og D-vitamin-tilskud til alle ældre, før man har flere undersøgelser på området.

Videnskab.dk har fremlagt deres konklusion og de andre forskningsartikler for Christine Brot for at høre, om de vil få hende til at overveje at revidere anbefalingerne.

»De nye artikler, du henviser til, ændrer ikke på mine udtalelser. Spørgsmålet om tilskud med D-vitamin og kalk er omdiskuteret, og du vil kunne finde eksperter med vidt forskellige holdninger. Jeg kan kun gentage, at tilskud med 20 mikrogram D-vitamin i kombination med 1000 milligram kalcium er vist med store, randomiserede studier - deriblandt danske - at forebygge fald og frakturer, uanset hvor meget kalk personerne fik gennem kosten. Hvis der kommer afgørende nye forskningsresultater, vil vi tage vores anbefalinger op til revision, men det har vi ikke planer om lige nu,« skriver Christine Brot i en mail til Videnskab.dk.

Hvad skal der så til, før I vil tage anbefalingerne op til revurdering?

»Hvis der bliver rejst mistanke om noget er farligt, skal der selvfølgelig også være en vurdering af de forskellige dokumentationer. Lige nu ser jeg ingen grund til at ændre i anbefalingerne,« siger Christine Brot.

Praktiserende læger går mod anbefalingerne

Ifølge et dokument fra Dansk Selskab for Almen Medicin (DSAM), som Videnskab.dk har fået adgang til, vil de praktiserende læger i fremtiden få det råd, at de skal beregne kalkniveauet i den enkelte patients kost og tilrettelægge patientens kalktilskud med det in mente.

De praktiserende læger vil med andre ord ikke følge Sundhedsstyrelsens anbefalinger.

Vi har spurgt professor Lars Rejnmark, der er en af eksperterne bag DSAM’s kommende retningslinjer til almenpraktiserende læger, hvorfor DSAM vil anbefale noget andet end Sundhedsstyrelsen.

»Det er ret sikkert, at kalk har en gavnlig effekt og kan forebygge knogleskørhed, men effekten aftager også efter et gram om dagen, så derfor er der heller ikke grund til som læge at anbefale mere end nødvendigt og løbe risikoen for, at det bliver skadeligt. Jeg er ikke overbevist om kvaliteten af den forskning, der peger på, at for meget kalk er skadelig, men vi kan selvfølgelig ikke udelukke det,« siger Lars Rejnmark, overlæge med ekspertise indenfor behandling og forebyggelse af osteoporose og professor på Institut for Klinisk Medicin ved Aarhus Universitet.

Lars Rejnmark var i sin tid med til at lave Sundhedsstyrelsens nuværende anbefalinger, så udmeldingen kommer nærmest fra styrelsens egne rækker.

Det forelægger vi for Christine Brot fra Sundhedsstyrelsen.

»Jeg er godt klar over, at osteoporose-lægerne skønner sig til patienternes indtag af kalk gennem kosten, men vi har faktisk ikke dokumentation for, at patienttilrettelagt kalktilskud hjælper. Til gengæld ved vi, at vitamin D-tilskud kun forebygger og hjælper på osteoporose, hvis vitaminet gives sammen med kalk,« siger Christine Brot.

Læger behøver ikke følge højeste evidensniveau

Jeg er ikke overbevist om kvaliteten af den forskning, der peger på, at for meget kalk er skadelig, men vi kan selvfølgelig ikke udelukke det.

Professor Lars Rejnmark

Myndighederne skal følge højeste evidensniveau, men det behøver lægerne ikke.

Derfor kan man høre myndighederne anbefale et og se lægerne gøre andet, forklarer Lars Rejnmark.

»Når myndighederne giver anbefalinger, må de gøre det ud fra, hvad den stærkeste evidens viser er godt for befolkningen - for eksempel ved at anbefale en bestemt mængde kalk og D-vitamin som tilskud. Her viser det højeste evidensniveau, at der overordnet set er en gavnlig effekt, hvis man anbefaler som man gør. Den peger på, at hvis alle danskere over 70 år tager et gram kalk sammen med 10-20 mikrogram vitamin D, uanset indholdet i deres kost, vil det mindske forekomsten af knoglebrud med 15-20 procent. Tillige er det vist, at et sådan kosttilskud mindsker dødeligheden med næsten 10 procent. Det ved vi fra den stærkeste forskning, så det må myndighederne anbefale ud fra. I lægernes praksis er det anderledes,« siger Lars Rejnmark og fortsætter:

»Lægerne kender deres patienter og kan tage individuelle hensyn, der gør, at de nogle gange afviger fra myndighedernes anbefalinger, for eksempel ved at tage højde for kalk i patientens kost. På den måde kan de nedjustere patienternes kalktilskud, så de ikke får meget mere end det anbefalede daglige niveau.«

Er det så ikke problematisk, at man som læge går mod myndighederne og den stærkeste evidens?

»Vi skal som udgangspunkt forholde os til evidensen til rådighed som læger og behandlere. Derfor kan man måske også problematisere, at vi til tider gør noget andet i praksis. Men jeg mener godt, at man som læge kan lave en vurdering på baggrund af en samlet forståelse af forskningen og justere tilskuddet ud fra patientens kost, også selvom der ikke er lavet undersøgelser på det,« siger Lars Rejnmark.

Chrstine Brot fra Sundhedsstyrelsen vil vende anbefalingerne med DSAM.

»Vi vil tage en drøftelse med DSAM om deres kommende guideline og deres tanker vedrørende kalkanbefalingen, « skriver Christine Brot, der vil se på sagen, men ikke sige, om DSAM's tanker kan få hende til at overveje at revidere anbefalingerne.

Hvad er så bedst for dig og mig?

Spørgsmålet er nu, hvilke retningslinjer er de bedste for os danskere. Skal vi følge de forskningsbaserede anbefalinger fra Sundhedsstyrelsen? Eller skal ældre opsøge egen læge for at få styr på kalktilskuddet?

»Det lyder jo besnærende, men også vidtrækkende, hvis alle skal konsultere deres læge med henblik herpå. Man kan sige, at for patienter, der har osteoporose og allerede følges af en læge, er det helt fint, men at tilråde den generelle befolkning at konsultere deres læge for at få individuel vejledning, i stedet for at bruge de generelle retningslinjer, er meget vidtgående,« skriver Lars Rejnmark i en mail og fortsætter:

»Tanken med anbefalinger er jo netop at undgå, at alle skal i individuel behandling. Anbefalinger rettet mod den generelle befolkning vil aldrig kunne tage hensyn til alle forhold. Hvis man fraskriver sig at kunne bruge myndighedernes retningslinjer som primær forebyggelse, handler det jo ikke kun om kalk og D-vitamin, men også jerntilskud, diverse vitaminer og så videre. Listen bliver hurtigt meget, meget lang. I det lange løb tror jeg ikke, det er en hensigtsmæssig måde at forvalte vores sparsomme ressourcer i sundhedsvæsenet på.«

Sundhedsstyrelsen vil tage højde for DSAM's retninglinjer næste gang, de reviderer deres anbefalinger, slutter Christine Brot i en mail til Videnskab.dk.

»Når vi reviderer D-vitaminanbefalingerne næste gang, vil vi også revurdere anbefalingerne for kalktilskud. Vi vil i den forbindelse invitere de relevante videnskabelige selskaber til at deltage i en arbejdsgruppe, så vi kan gennemgå den tilgrundliggende evidens på området. Hvis DSAM har udsendt retningslinjer på området, vil de også indgå i vurderingen.«