Når man lørdag aften skal vælge, hvilken film der skal sættes på flimmerkassen, vil valget nok ofte falde på ’noget sjovt’ eller ’action’. Men det vil ikke være underligt, hvis en trist film blev sat på.
Ifølge et nyt studie ser vi nemlig triste film igen og igen, fordi de binder os sammen socialt og faktisk hæver vores smertetærskel. Det skriver Sciencemag.org.
De britiske forskere bag studiet fik 169 personer til at se filmen »Stuart: A Life Backwards«. Filmen handler om en handicappet, hjemløs mand, der i sin barndom blev seksuelt misbrugt og gennem livet har kæmpet med et stofmisbrug. Filmen ender med, at han kaster sig ud foran et tog.
En anden gruppe på 68 personer så to BBC-dokumentarer om Natural History Museum i London og Irlands landskab.
Ifølge Sciencemag.org tog deltagerne både før og efter filmene to test. Den ene testede deres følelse af at høre til og føle fællesskab med andre, mens den anden testede deres smertetærskel på baggrund af deres endorfin-niveau.
Endorfiner er nemlig kroppens eget smertestillende middel, og jo flere endorfiner du har i kroppen, des mere smerte kan du udholde.
Den sidste test viste, at de personer, der havde set »Stuart: A Life Backwards«, kunne klare smertetesten 18 procent længere tid end før filmen sammenlignet med dem, der så dokumentarerne.
Desuden havde deltagerne en følelse af støre fællesskab efter dramaet.
»Deltagerne gik ind til forestillingen som individer, men kom ud som et publikum,« siger Robin Dunbar, der er forsker ved University of Oxford og hovedforfatter på studiet, til Sciencemag.org.
Resultaterne er publiceret i det videnskabelige tidsskrift Royal Society of Open Science.
aml
