Kort nyt

Kort nyt

Med 'Kort nyt' får du overblik over nyheder fra forskningens verden. De mest interessante begivenheder og fund - kort fortalt.

Videnskab.dk's redaktion udvælger og resumerer det mest spændende, andre troværdige medier og forskningsinstitutioner har bragt.

Husk dog vores guide til kritisk læsning af nyheder om forskning og især rådet om, at et enkelt, nyt forskningsresultat aldrig kan rumme den endegyldige sandhed.

Det er derfor en god idé at holde sig for øje, hvad anden forskning på området viser, og vi henviser altid til den oprindelige kilde, så du kan dykke yderligere ned i detaljer og forbehold.

Trine Nielsen bliver ny rektor på DMJX

Annonce:

Den 51-årige direktør for uddannelse, forskning og viden på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, Trine Nielsen, bliver skolens nye rektor fra 1. februar næste år.

Hun overtager posten efter Jens Otto Kjær Hansen, når hans åremålskontrakt på det tidspunkt udløber, skriver DMJX i en pressemeddelelse.

»Jeg ser frem til at stå i spidsen for denne opgave og sammen med Højskolens dygtige medarbejdere, at kvalificere og udvikle vores uddannelser, så de bedst muligt møder de behov som de brancher vi uddanner til har. Vi har et stærkt fundament at bygge på, stor faglighed og et stort internationalt netværk som tilsammen gør os til en helt unik højskole,« siger Trine Nielsen om sit nye job ifølge pressemeddelelsen.

Læs hele pressemeddelelsen med udtalelse af bestyrelsesformand for Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, Lisbeth Knudsen, på DMJX's hjemmeside.

fghs