Ti myter om alkohol: Branderten

Når man drikker alkohol, har man det med at glemme det ene og det andet. Måske er det derfor, er der opstået en hel masse myter om alkohol. Videnskab.dk forsøger her at finde ud af, hvad der er rigtigt og forkert.

Med læsernes hjælp fra bl.a. Facebook, har vi samlet en bunke af myterne om, hvad der sker, når man drikker alkohol og hvordan man kan indtage det.

Vi har allieret os med Janne Tolstrup, der er forskningsleder, dr.med., ph.d. og cand.scient. i humanbiologi ved Center for Alkoholforskning på Syddansk Universitet.

Hun kan om nogen give en ekspertvurdering af, om myterne holder eller ej.

1. Man kan blive blind af at drikke absint

Absint/
Folk siger du vil gøre/
Mig blind/

Ordene kommer fra rapperen L.O.C’s nummer Absinthe. Men har han ret? Kan man virkelig blive blind af at drikke absint?

»Jeg har læst lidt op på det, og der er intet skrevet om blindhed,« konstaterer Janne Tolstrup.

Myten er måske opstået, fordi dårlige, billige eller hjemmebryggede absinter i gamle dage blev lavet på træsprit, som kan gøre dig blind.

»Der er en masse myter om absint, hvoraf de fleste er overvurderede. Moderne absint virker sikker og ikke mere eller mindre sundhedsskadeligt end almindelig alkohol,« siger Janne Tolstrup.

Ifølge sejlivede rygter giver absint hallucinationer og psykedeliske reaktioner. Den psykedeliske sideeffekt skulle komme fra malurt, som indeholder den æteriske olie thujon, der rigtig nok i store doser kan give hallucinationer.

Men i de koncentrationer, thujon forekommer i både moderne og ældre masseproduceret absint, har det næppe nogen virkning.

2. Forskellig alkohol giver forskellige branderter

Absint gør næppe folk mere end almindeligt skøre i hovedet. Men hvad så med andre typer alkohol? Bliver man for eksempel mere tovlig af at drikke tequila end anden alkohol?

»Nej, det er en myte. Det kan jeg sige, selvom der ikke er lavet forskning om det. Når man taler om en god brandert, så har det ofte noget med eufori at gøre, og den bedste måde at opnå det på er ved at få alkoholpromillen til at stige hurtigst muligt,« siger Janne Tolstrup.

Så grunden til, at man kan opleve at blive mere fuld af tequila og andre lignende alkoholer, er formentlig, at man drikker det hurtigt.

»Hvis man tager ti shots alkohol med høj procent i en ruf, så stiger promillen af alkohol i blodet meget hurtigt. Det er derfor, man kan have den oplevelse, at for eksempel tequila gør én fuldere. Men det altså kun, fordi det har noget at sige, hvor hurtigt man drikker. Det er lige meget, hvad man drikker,« siger hun.

3. Alkohol med brus gør dig fuldere

Hvis man drikker alkohol med bobler, som øl, cider, mousserende vin eller sjusser, bliver man fuldere, lyder en gængs myte. Men:

»Nej. Det gør dig ikke mærkbart fuldere,« siger Janne Tolstrup.

Forskningen i effekten af alkohol med og uden bobler er dog sparsom:

»Det eneste jeg har hørt om, er et lille studie om champagne. Og der var effekten forsvindende lille,« siger hun.

I studiet gisnes det om, at kulsyreholdig alkohol som champagne har en marginalt mere berusende effekt, fordi kulsyren gør, at væsken hurtigere transporteres til tyndtarmen, hvor alkoholen optages hurtigere.

4. Asiater kan ikke tåle alkohol

Langt de fleste etniske danskere kan godt tåle alkohol, men det er ingen selvfølge i Asien. Her er der faktisk mange, der ikke kan tåle alkohol, fortæller Janne Tolstrup:

»Det varierer meget fra egn til egn i Asien, men i visse egne kan mellem 20 og 33 procent ikke tåle det, fordi de mangler et enzym i kroppen, der nedbryder alkohol,« siger hun.

Når alkohol bliver nedbrudt i kroppen, bliver det til acetaldehyd. Derfra skal det nedbrydes til noget andet. Hvis ikke det gør det, får man det sindssygt dårligt.

Visse asiater mangler det enzym, der nedbryder alkoholen yderligere fra acetaldehyd, ligesom nogle mangler det enzym, der nedbryder laktosen i mælk.

»Det er faktisk på samme måde, antabus virker mod alkohol. Antabus går ind og blokerer det her enzym, så kroppen står tilbage med et produkt, som den ikke kan nedbryde yderligere,« siger Janne Tolstrup.

Reaktionen på ikke at kunne nedbryde alkohol kaldes asian flush reaction. Det gør asiater, der drikker, røde i hovedet, på halsen og overkroppen og giver en ubehagelig fornemmelse af øjeblikkelige tømmermænd.

5. Man forbrænder en genstand i timen

Hvis man går til et middagsselskab med velkomstdrink, et glas vin til forretten, et glas vin til hovedretten, et til desserten og en lille skarp til kaffen, så kan man faktisk godt køre hjem. I hvert fald hvis arrangementet varer mere end fem timer, for man nedbryder en genstand i timen.

Sandt eller falsk?

»Man kan godt sige, at man som udgangspunkt forbrænder en genstand i timen, men det er altså ikke noget, der er konstant. Nogle forbrænder kun en halv genstand, men andre forbrænder halvanden til to i timen,« siger Janne Tolstrup.

Det er umuligt at afgøre, hvem der forbrænder hurtigt, og hvem der forbrænder langsomt. Det afhænger af en masse forskellige faktorer, herunder dine gener, forklarer vores ekspert. Derfor anbefaler hun, at man afholder sig fra at køre hjem fra store middagsselskaber.

6. Det er sundt at drikke lidt alkohol

Et glas rødvin om dagen er sundt. Det har vinproducenter påstået i årevis. Men er forskningen enig i påstanden om, at det er sundt at drikke lidt alkohol?

»Den er god nok, ja. Folk, der drikker en moderat mængde alkohol, har lavere risiko for hjertekarsygdomme, sammenlignet med folk, der ikke drikker,« siger Janne Tolstrup.

Der er positive effekter ved at drikke både rødvin og øl.

Men inden unge mennesker bruger den oplysning til drikke hjernen ud, så er der lige et forbehold:

»Den sunde virkning er altså kun for midaldrende og ældre, der er i risikogruppen for at få hjertekarsygdomme. Unge har ingen sundhedsfordele ved at drikke alkohol,« siger vores ekspert.

7. Man bliver fuldere af at drikke med sugerør

Når kreative sjæle skal drikke sig en kæp i øret i en fart, er der ingen grænser for idérigdommen. For eksempel har de stukket sugerør i deres drinks og øl med det argument, at det skulle gøre én mere fuld.

Men giver det overhovedet nogen mening?

»Nej. Det har ikke noget på sig,« siger Janne Tolstrup og afliver dermed myten.

»Mange oplever, at den stemning, de kommer i, når de drikker, er en forstærkning af den tilstand, de var i, før de gik i gang. Og der er sugerør en sjov genstand, som måske letter stemningen og sindstilstanden en smule. Men man bliver altså ikke fuldere af det,« siger hun og fortsætter:

»Måske skyldes det, at sugerørsbrugere er i en alder, hvor der ikke skal så meget til.«

8. Fløde danner en alkoholbeskyttende hinde i mavesækken

Hvis man vil opleve en brandert, der ifølge myten slår som en lægtehammer, så skal man først drikke en masse fløde, som danner en hinde om mavesækken. Derefter skal man drikke en masse alkohol. Når der så går hul på flødehinden, så optager mavesækken en masse alkohol meget hurtigt.

Smart, ikke?

»Nej. Det virker slet ikke. I hvert fald ikke på den måde, at fløden danner en hinde, som skal holde på alkoholen,« siger Janne Tolstrup.

Alkohol og fløde er generelt ikke særligt gode venner.

»Vi kender det fra bilruden. Hvis der er fedt på den, så bruger vi alkohol til at fjerne det. Alkohol er jo godt til at opløse fedt. Så tricket dur slet ikke. Man bliver formentlig bare fuld og tyk, hvis man gør det,« siger Janne Tolstrup med et grin.

9. Man kan drikke alkohol gennem gummistøvler, øjet, næsen eller tamponer vædet i sprut

Glem sugerør. Glem fløde. De rigtigt kreative trækker gummistøvler på, finder tamponer frem eller ruller en pengeseddel, når der skal indtages alkohol.

Fælles for disse metoder er, at de tilsyneladende skulle være meget farlige, fordi alkoholen kan rejse uhindret over i blodet, uden at skulle gennem mavesækken først.

Vi starter med myten om gummistøvlerne. Man skulle efter sigende blive fuld, hvis man hælder vodka i sine gummistøvler og lade kroppen optage det via fødderne. Men:

»Det kan man ikke. Og det er der faktisk lavet videnskabelige forsøg med. Den del, der kan indtages via fødderne, er så lillebitte, at det ingen reel effekt har,« siger Janne Tolstrup.

Alkohol kan til gengæld godt sniffes; det har Englands prins Harry eksempelvis bevist. Det skulle efter sigende gøre snifferen meget fuld meget hurtigt, fordi det optages gennem lungerne og slimhinden i næsen og dermed går hurtigere i blodet uden at komme gennem maven og leveren.

Når man taler om en god brandert, så har det ofte noget med eufori at gøre, og den bedste måde at opnå det på, er ved at få alkoholpromillen til at stige hurtigst muligt.«

Janne Tolstrup, Center for Alkoholforskning

Men det skulle også være enormt smertefuldt, så det er ikke anbefalelsesværdigt for nogen.

Så er der de endnu mere ekstreme, der prøver at indtage alkohol gennem øjnene.

»Hvis du forsøger at indtage alkohol gennem øjnene, tror jeg, du bliver blind, før du bliver fuld,« siger Janne Tolstrup og forklarer, at øjnene ikke har slimhinder eller andet, der kan optage alkoholen.

Mere om myter og skør druk under denne video - et nyhedsindslag om unge, der hælder vodka i øjet:

Den mest vanvittige drukmetode var oppe og vende i medierne for et par år siden. Den kaldes vodka-tampon-metoden, og den går i al sin enkelthed ud på, at man stikker en tampon vædet i vodka op i vagina eller rektum, og så suger kroppen ellers automatisk til sig.

»Jeg tror ikke på, det virker. Hvordan skulle man sætte en våd tampon op? Det kan ikke lade sig gøre,« siger Janne Tolstrup.

Hendes overbevisning støttes af flere historier på nettet, som både undersøger, hvor umedgørlige gennemblødte tamponer egentlig bliver, og hvor ubegribeligt smertefuldt det er, at have en vodka-vædet tampon oppe i det allerhelligste.

10. Man bliver sjovere, når man er fuld

Den sidste myte er lidt mere kryptisk, så derfor har vi fået lidt flere øjne på den.

Der er ingen tvivl om, at man ofte har det sjovere, når man er fuld. Men er man nu også sjovere? Det er der noget, der kan tyde på, forklarer Janne Tolstrup.

»Man kan blive sjovere. Det er i hvert fald helt sikkert, at alkohol påvirker vores humør. Men det, at man bliver sjovere, kan også være en af årsagerne til, at man drikker,« siger hun.

For at få en mere neurologisk forklaring har vi spurgt Thomas Zoëga Ramsøy, der er hjerneforsker, neuropsykolog og leder af forskningsgruppen Decision Neuroscience Research Group på Hvidovre Hospital.

»Kort sagt sker der det, at hjernens pandelapper bliver deaktiveret, når man er fuld. Det gør, at man i mindre grad har hæmninger og emotionel kontrol. Det gør, at man både kan have det ekstra sjovt, men samtidig kan det også øge chancen for aggression, risikoadfærd og depression,« forklarer han.

Hjernen går tilbage på evolutionsstigen

Alkoholindtagelsen sætter hjernen et par evolutionstrin tilbage ved at slukke for den senest udviklede del af hjernen.

Den senest udviklede dle af hjernen er de centre, der tager sig af moral, etik, manerer og rigtigt og forkert. Det har selvfølgelig sine fordele, at mennesket har udviklet disse centre, for ellers ville reptilhjernen være fremherskende.

»På den anden side medvirker alkoholens effekt på hjernecentrene måske til, at man kommer til at lave flere fejl, som at falde eller spilde, og det giver jo anledning til lidt Chaplin- eller slapstick-agtig humor,« siger Thomas Zoëga Ramsøy.

Man synes ofte selv, man bliver meget sjovere, men det er ikke altid, ædru mennesker synes det samme, forklarer en alkoholforsker.

»Flere sociologiske og antropologiske undersøgelser peger på, at mens beruselse selvfølgelig er en fysiologisk og målbar tilstand, så er beruselsesadfærd langt hen ad vejen et kulturelt tillært fænomen, hvor folk i forskellige kulturer agerer forskelligt under indflydelse af alkohol,« forklarer Karen Elmeland fra Center for Rusmiddelforskning på Aarhus Universitet.

»At man således bliver sjovere eller har det sjovere, er ikke nødvendigvis en egenskab ved stoffet alkohol, men er altså vores måde at fortolke og udleve tilstanden på,« siger hun.

Snart bringer vi endnu en artikel i tråd med denne, som skal forsøge at bekræfte eller aflive myter om brandertens ubehagelige følgesvende: tømmermænd.