Stort vægttabsstudie: En diæt med få kulhydrater er ikke bedre end en balanceret diæt

Ønsker du at tabe dig?

Eller vil du gerne ved at undgå overvægt reducere din risiko for at blive syg - for eksempel med en hjerte-kar-sygdom?

Hvad er så egentlig bedst at spise? En diæt med få kulhydrater? Eller blot en balanceret diæt?

Det har et Cochrane-review - en stor gennemgang af den eksisterende forskning - netop undersøgt.

Og det viser sig, at der tilsyneladende ikke er nogen grund til at tro, at diæter med få kulhydrater resulterer i større vægttab.

»Det er jo det, vi har prøvet at sige i lang tid, så det er fint, der kommer et Cochrane-review, der går standardiserede studier igennem og støtter tidligere undersøgelser og giver et overblik,« siger Anne Tjønneland.

Hun er forskningsleder i Kræftens Bekæmpelses afdeling for Kost, Kræft og Helbred og har skrevet bogen 'Det gode helbred – spis sundt og forebyg kræft'.

»Det er rigtig godt at få det her frem. Mange mennesker har jo fået en opfattelse af, at hvis man skal tabe sig, skal man undgå kulhydrater - især brød. Mange undgår fuldkornprodukter, som, vi ellers ved, er meget vigtige for at holde vægten,« tilføjer hun.

Studiets resultater

Forskerne har analyseret 61 studier med 6.925 mennesker, som var overvægtige, og fandt frem til følgende:

• Følger du en diæt med få kulhydrater sammenlignet med en diæt med kulhydrater i op til to år fører det ikke umiddelbart til nogen forskel i forhold til vægttab.
• Følger du en diæt med få kulhydrater, er der formentlig ingen forskel i forhold til risiko for hjertesygdomme - som for eksempel 'usundt' kolesterol.
• Det længste studie varede to år - så forskerne ved ikke, om der er forskelle i effekterne af diæterne efter to år.
• Forskerne er usikre på mulige bivirkninger af de to diæter, fordi få studier undersøgte det.

Cochrane-reviews er typisk noget af den fineste evidens, da de har solide standardiserede metoder til at samle viden fra andre studier i såkaldte systematiske reviews.

»Det gør, at det er noget, som vejer tungt i vores evidens,« siger Anne Tjønneland.

Metaanalyser giver overblik, men kan ikke vise alt

Men Per Bendix Jeppesen, lektor og forsker i fedme ved Aarhus Universitet, er dog lidt mere kritisk over for sådan en metaanalyse.

»Vi skal huske, at metaanalyser kan være fine til at skabe et overblik, men vi skal være meget forsigtige med at konkludere noget ud fra metaanalyser,« mener Per Bendix Jeppesen.

»I det her tilfælde er der mange studier med - 61. Det er rimelig mange, og måske fejlmanglen bliver mindre, og gør det mere validt. Men vi skal stadigvæk se på de præcise udvælgelseskriterier. Nogle studier varer to uger. Andre to år. Og dem sammenligner de? Det er lidt svært,« tilføjer han.

\ Læs mere

Ikke al forskning giver lige meget evidens: Lær at skelne

Low-carb-diæt gjorde ikke en forskel for væggtab

I Cochrane-reviewet viste det sig, at diæter med få kulhydrater resulterer i ringe eller ingen forskel i vægttab sammenlignet med en balanceret diæt - også med kulhydrater.

Dette gælder både i de forsøg, der varede 3 til 8,5 måneder, og i de langsigtede forsøg, der varede et til to år, .

Det gælder desuden både hos personer med og uden type 2-diabetes.

Deltagerne tabte sig på begge diæter i nogle forsøg. Men mængden af vægttab varierede meget med begge diæter på tværs af forsøgene. Fra mindre end 1 kilo til omkring 12 kilo.

»Der er tale om 'hypokaloriske diæter', hvor man beder folk om at spise en bestemt mængde kalorier hver dag, en mængde under deres energibehov, hvorved de vil tabe sig. Uanset om kosten består af fedt, protein eller kulhydrat, vil man tabe sig, hvis man skærer ned på kalorierne. Det har man vist i flere studier inden,« forklarer Anne Raben fra Institut for Idræt og Ernæring ved Købehavns Universitet.

»Man har i studierne sat appetitkontrollen ud af funktion hos deltagerne. Hvis kosten havde været ad libitum (spis, til du er mæt), så ville billedet se anderledes ud,« tilføjer hun.

\ Læs mere

Er kulhydrater usunde?

Studiet har undersøgt effekterne i op til to år

Forskerne kom også frem til, at de deltagere, der var på diæter med få kulhydrater, ikke viste tegn på hjertekarsygdomme i op til to år.

»På lang sigt kan der måske opstå hjertekarsygdomme, men det har de ikke kunnet måle. Deres studie går kun til to år, så de har ikke kunnet måle en forværring på dem, der får en lav-kulhydrat-diæt,« påpeger Per Bendix Jeppesen.

»Det er måske overraskende, at der ingen stigning er, hvis de øger fedtindtagelse. Man kan forvente en stigning i kolesterol, men det er der ikke,« tilføjer han.

I hvert fald ikke i op til to år efter deltagerne har været på diæt.

»Men det kan ske. Måske ikke om to år, men så om fem år,« påpeger Per Bendix Jeppesen.

Mangler langsigtet viden om konsekvenser af kulhydratfattig kost

Per Bendix Jeppesen sidder med i en bestyrelse, der er ved at udfærdige kostanbefalinger, der kommer ud inden for cirka et halvt års tid, for diabetespatienter. Bestyrelsen diskuterer også, hvordan de skal forholde sig til en diæt med få kulhydrater.

»Vi diskuterer, om den er effektiv nok til at tabe sig. Og om der er senfølger. Det mangler vi at afklare,« siger Per Bendix Jeppesen.

Når han taler om senfølger, hentyder han til, hvad der indgår i diæten i stedet for kulhydrater. Mere mættet fedt? Eller umættet fedt? Det spiller nemlig en afgørende rolle for diabetespatienters helbred, hvad der ryger indenbords frem for brød og pasta.

»Det kan udløse hjertekarsygdomme,« understreger han.

\ Læs mere

Dine muskler er afhængige af kulhydrater

Myte, at det er sundere at undgå kulhydrater

Ifølge forskerne bag Cochrane-reviewet bliver diæter med få kulhydrater ofte promoveret som de mest effektive til vægttab - og sundere end balancerede diæter, hvor kulhydrater indgår.

Er du på en diæt med få kulhydrater, reducerer du indtaget af korn, bælgfrugter, men også mejeriprodukter, frugt og visse grøntsager. I stedet spiser du fødevarer med et højt indhold af fedt og protein; som kød, æg, ost, smør, fløde og olier.

Men det er ikke de mest effektive diæter til vægttab, ifølge det nye studie. Og derfor er det vigtigt, mener Anne Tjønneland.

»Det er meget bedre med en balanceret diæt, hvor du får grøntsager, fuldkornsprodukter og ikke har en skæv energifordeling, som vi ser i lav-kulhydrat-diæten,« siger hun og tilføjer:

»Når du spiser en diæt med få kulhydrater, erstatter du mange fødevarer - for eksempel fuldkorn - med mere kød og æg. De ting, der ikke er sunde at spise i store mængder.«

Hold dig til en balanceret kost

Og selvom Per Bendix Jeppesen er lidt mere kritisk over for metoden bag det nye studie, er han enig i, at en balanceret kost - også med kulhydrater - er bedst.

»Fuldstændig. Og så selvfølgelig at begrænse mængden af det, vi indtager. Det er den måde, vi taber os bedst på. Og så motion. Det ved vi alle sammen,« siger han.

»Derfor er min anbefaling helt klart: Hold dig til et balanceret kulhydrat-indtag (balanceret kost efter anbefalingerne, red.). Det andet (lav-kulhydrat-diæt, red.) er meget eksperimentelt,« siger han.

Det er Anne Tjønneland enig i.

»Vi kan se i undersøgelser, at spiser du mange grøntsager og fuldkornsprodukter, så har du nemmere ved at tabe dig og holde vægten - end ved at spise usund kost (raffineret sukker og mættet fedt, red.),« siger hun.

Altså: masser af grøntsager og fuldkornsprodukter, bælgfrugter en smule fisk og kød. Præcis, som anbefalingerne råder os til.

»Det er egentlig ret enkelt,« siger hun.

\ Læs mere

17 påstande om vægttab, sundhed og træning – sande eller falske?

\ Læs mere

Varigt vægttab: Har et dansk forskerhold endelig knækket koden?