En forstyrret opfattelse af ens egen krop er et af de mest almindelige kendetegn ved anoreksi.
Tidligere forskning har taget udgangspunkt i, at patienter med anoreksi har et relativt stabilt kropsbillede.
»Man har antaget, at et forstyrret kropsbillede enten er noget, en patient har eller ikke har. Men denne undersøgelse viser, at patienternes kropsbillede kan variere op til flere gange per dag,« fortæller Ester Espeset.
Hun har i løbet af arbejdet med sin ph.d.-afhandling analyseret dybdeinterviews med 32 kvinder i alderen 20-35 år, som havde eller for nylig havde haft en alvorlig anoreksidiagnose.
Formålet med undersøgelsen var at skaffe viden om, hvordan patienter med anoreksi selv oplever og forstår fænomenet forstyrret kropsbillede.
Patientens oplevelse er vigtig
Arne Holte er assisterende direktør i Norges nationale sundhedsinstitut, Folkehelseinstituttet, samt professor i sundhedspsykologi ved Universitetet i Oslo. Han har været hovedvejleder for Ester Espeset, og han mener ikke, at metoderne til forebyggelse og behandling af anoreksi er gode nok.
»En vigtig forklaring er, at vi ikke har haft en god nok forståelse eller viden om de psykologiske mekanismer, som forekommer ved anoreksi.«
»Når vi skal behandle eller forebygge, skal vi ud over den kliniske vurdering også tage udgangspunkt i patientens egen oplevelse. Alligevel er der påfaldende få studier, som ser anoreksi fra patientens perspektiv,« siger han.
Resultaterne fra Espesets forskning viser, at de psykologiske mekanismer bag anoreksi er langt mere sammensatte, end forskere og behandlere har været klar over. Fundene peger i retning af et komplekst fænomen, som involverer en række psykologiske processer, fortæller Espeset.
»Vi kan se, at der er stor variation i, hvordan patienterne selv opfatter deres egen krop – om de selv erkender, at de er undervægtige eller benægter det, og om kropsbilledet er stabilt over tid, eller om det varierer,« siger hun.
Føler sig både tyk og tynd
Undersøgelsen viser, at kropsbillede er et dynamisk fænomen, som kan ændres afhængigt af situationen og sammenhængen. Der ser dog ud til at være ganske stor variation i stabiliteten af patienternes kropsbilleder.
Mens nogle patienter har en ganske stabil opfattelse af egen krop, kan andre opleve, at de i det ene øjeblik er tynde og i det andet øjeblik overvægtige.
»Mange kvinder med anoreksi ser ud til at have en grundlæggende usikkerhed ved sit udseende. Derfor bliver de ekstremt følsomme over for mulige trusler mod eget kropsbillede og reagerer med ændringer i kropsbilledet. De misforstår og fejlfortolker information om deres egen krop i stor stil, forklarer Espeset.
Forskerne skelner i studiet mellem forskellige typer af kropsbilledeforstyrrelser. Af disse er vrangforestillinger den mest alvorlige. Disse patienter er overbeviste om, at de er store eller overvægtige.
Et almindeligt udsagn kunne lyde: »Jeg ved jo, hvad vægten viser, men jeg kan ikke selv forstå, at jeg er undervægtig. Jeg kan bare se, at jeg er tyk.«
»Disse resultater kan belyse det faktum, at mange patienter med anoreksi er ambivalente over for behandling. Det er svært at søge hjælp til at tage på, hvis man selv er helt overbevist om, at man er overvægtig,« påpeger Espeset.
På den anden side viser undersøgelsen, at det slet ikke er alle patienter med anoreksi, som oplever, at de er tykke. Nogle er helt klar over, at de er undervægtige.
Læger vil få en aha-oplevelse
Resultaterne antyder også, at der er en nær sammenhæng mellem emotionelle oplevelser og kropsbillede. Når disse kvinder er triste eller bange, oplever de ofte dem selv som fede, mens de kan have et helt fint billede af egen krop, når de er glade.
En anorektiker kan også være enig i, at hun er undervægtig, når hun taler med lægen, for så at være fuldstændig overbevist om, at hun er overvægtig, når hun i næste øjeblik skal til at spise.
Espeset mener, at studiet giver nyttig information om, hvad man bør kortlægge og tale med patienterne om. Det viser også, at patienter med forskellige typer kropsbilledeforstyrrelser kan have nytte af forskellige behandlingsstrategier.
»For eksempel vil en patient, der opfatter sig som undervægtig, være mere motiveret til at gå i behandling end en patient, der opfatter sig som stor eller tyk,« forklarer Espeset.
»Studiet giver en helt ny forståelse af anorektikerens kropsbilledeforstyrrelse, og mange læger vil nok få en aha-oplevelse. Flere vil formentlig kunne nikke genkendende til resultaterne, selv om det ikke er noget, de har været bevidste om i behandlingen,« siger hun.
© forskning.no. Oversat af Magnus Brandt Tingstrøm
