Kort nyt

Kort nyt

Med 'Kort nyt' får du overblik over nyheder fra forskningens verden. De mest interessante begivenheder og fund - kort fortalt.

Videnskab.dk's redaktion udvælger og resumerer det mest spændende, andre troværdige medier og forskningsinstitutioner har bragt.

Husk dog vores guide til kritisk læsning af nyheder om forskning og især rådet om, at et enkelt, nyt forskningsresultat aldrig kan rumme den endegyldige sandhed.

Det er derfor en god idé at holde sig for øje, hvad anden forskning på området viser, og vi henviser altid til den oprindelige kilde, så du kan dykke yderligere ned i detaljer og forbehold.

Stephen Hawking kommer til Danmark

Annonce:

Den verdensberømte teoretiske fysiker Stephen Hawking kommer til Danmark, nærmere bestemt København, for at holde foredraget 'Quantum Black Holes'. Foredraget finder sted onsdag den 24. august i DR Koncerthuset. Det skriver carlsbergfondet.dk.

»Foredraget handler om universets gåder med fokus på de sorte huller, som han (Stephen Hawking, red.) igennem et halvt århundrede har viet sit liv til at studere. Hvad kendetegner sorte huller? Findes de overhovedet i den form, som videnskaben almindeligvis har antaget? Og hvad skal man gøre, hvis man er i fare for at falde i et af dem?« skriver Carlsbergfondet.

Billetter kan erhverves via dette link, når salget starter torsdag den 14. juli.

Det er Carlsbergfondet, The Niels Bohr International Academy og Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab, som står bag arrangementet.