Kort nyt

Kort nyt

Med 'Kort nyt' får du overblik over nyheder fra forskningens verden. De mest interessante begivenheder og fund - kort fortalt.

Videnskab.dk's redaktion udvælger og resumerer det mest spændende, andre troværdige medier og forskningsinstitutioner har bragt.

Husk dog vores guide til kritisk læsning af nyheder om forskning og især rådet om, at et enkelt, nyt forskningsresultat aldrig kan rumme den endegyldige sandhed.

Det er derfor en god idé at holde sig for øje, hvad anden forskning på området viser, og vi henviser altid til den oprindelige kilde, så du kan dykke yderligere ned i detaljer og forbehold.

Statistikere slagter studie om fødselsmåned og sygdomme: Mindre værd end et horoskop

Annonce:

Der er studier, som man med det samme siger god for, og så er der studier, hvor man lige skal gnide øjnene en ekstra gang for at være sikker på, hvad det lige var, man læste.

Sådan et studie faldt en gruppe statistikere over for nylig og himlede straks med øjnene. Det skriver The Independent.

Det er spanske forskere fra University of Alicante, der står bag det studie, som statiskerne ryster på hovedet over. Her har forskerne undersøgt 30.000 menneskers sundhedsdata og sammenholdt dem med den måned, de er født i for at finde ud af, om der er et link mellem ens fødselsdag og risikoen for at få 27 forskellige sygdomme og problemer med helbredet senere i livet.

Og her viste det sig altså, at kvinder, der født i juli måned, har 40 procent større risiko for at lide af inkontinens (problemer med at holde på urin og afføring), mens mænd født i september har næsten tre gange så stor risiko for at få problemer med skjoldbustkirtlen som dem født i januar.

Men det er altså ikke mere videnskabeligt, end horoskoper er, lyder det fra the Royal Statistical Society.

»Hvis man tager 12 måneder og undersøger for 27 forskellige sygdomme fordelt på to køn, er der 628 mulige koblinger, og du er garanteret at få mønstre, der ser ud til at fortælle om store forskelle,« siger Robert Cuffe, der er ambassadør for the Royal Statistical Society.

Studiet så ellers ud til at vise, at det kan have en gavnlig effekt på immunforsvaret at være født i den rigtige måned. Hvis man får mere sol og dermed D-vitamin om sommeren som foster, kunne det være en fordel for immunforsvaret, lød det fra forskerne.

Annonce:

På samme måde har septemberbabyer ifølge studiet mindre risiko for at få kroniske sygdomme, mænd født i september 34 procent mindre risiko for at få depression, og kvinder født i juli har mere end 25 procent større risiko for at få problemer med blodtrykket.

sj