Stamceller fra modermælk skal erstatte stamceller fra fostre

At modermælk skulle være gavnlig for barnets sundhed, har de fleste sikkert hørt. Men i fremtiden kan modermælk også hjælpe mennesker, der lider af sygdomme som Parkinsons, Alzheimers og sukkersyge - i hvert fald hvis man skal tro et studium udført af australske forskere.

Forskerne mener at have fundet stamceller i modermælk, der minder om de såkaldte ’embryonale stamceller’ – stamceller fra fostre. Denne type stamceller er særligt fordelagtige, fordi de er ’pluripotente’, hvilket vil sige, at de kan bruges til at skabe stort set alle celletyper i kroppen.

De embryonale stamceller er dog samtidigt et omstridt emne på linje med abortdiskussionen, fordi stamcellerne bliver taget ud af et befrugtet æg. Ægget går til grunde, når man udtager stamcellerne, og derfor mener kritikerne, at man slår påbegyndt liv ihjel ved at bruge befrugtede æg. (Se også boks under artiklen.)

»Opdagelsen giver os adgang til en rig kilde af meget potentielle stamceller uden at komme på kant med de etiske dilemmaer,« forklarer ph.d.-studerende Foteini Hassiotou fra University of Western Australia, der står bag undersøgelsen, som vel at mærke endnu ikke er publiceret i et tidsskrift - altså 'godkendt' af fagfæller.

(Opdatering den 26.9.2012: Studiet er nu publiceret i det videnskabelige tidsskrift Stem Cells.)

Opdagelsen er videreudvikling af tidligere studium

Foteini Hassiotous fund er en videreudvikling af en opdagelse fra 2008, hvor samme forskergruppe fra University of Western Australia annoncerede, at de havde fundet stamceller i modermælk - dengang vidste man dog ikke, der kunne være tale om embryonal-lignende stamceller.

Foteini Hassioutou har dyrket stamcellerne i laboratoriet ved at tilsætte næringsstoffer til cellerne for at efterligne miljøet i de forskellige organer. På den måde lykkedes det hende at udvikle celler med lignende egenskaber som de embryonale celler i fostre - den type celler, der har størst potentiale i forhold til medicinsk behandling.

»Ligesom embryonale stamceller kan stamcellerne fra modermælken blive til knogleceller, fedtceller, celler i bugspytkirtlen, leverceller og tilmed hjerneceller. I fremtiden vil disse stamceller dermed potentielt kunne anvendes som reparationsceller, der kan erstatte beskadigede eller manglende celler og væv. For eksempel ved at lave insulinproducerende celler til patienter med sukkersyge eller hjerneceller til patienter med Parkinsons,« siger Foteini Hassiotou.

Engelske forskere kritiserer opdagelsen

Opdagelsen bliver dog mødt med skepsis af andre stamcelleforskere. Selv om Foteini Hassiotou og hendes forskerteam hævder, at stamcellerne i modermælken har lignende egenskaber som de embryonale stamceller til at blive til alle kroppens celler, mener kritikerne, at der skal flere forsøg til, før man kan være sikker på, at der rent faktisk er tale om embryonal-lignende stamceller.

En forsker fra National Institute for Medical Research, London, Robin Lovell-Badge, har udtalt, at det er tvivlsomt, at embryonal-lignende stamceller skulle findes i brystet, fordi man i så fald ville forvente at se flere kræftsvulster der. En kendsgerning om embryonale stamceller er nemlig, at de på nuværende tidspunkt kobles sammen med en uheldig bivirkning, som forskerne stadig arbejder på at løse: De udvikler sig til kræft. (Se faktaboks nederst)

Årsagen er stadig uvis og er en udfordring, forskerne skal knække, før de kan få gavn af de potente stamceller. Ind til da kan den uheldige virkning bruges som målestok for, om man har at gøre med embryonal-lignende stamceller.

»Den virkelige test vil derfor blive at sprøjte stamcellerne fra modermælken ind i mus for at se, om de danner svulster, da svulster er det gyldne bevis for, at man har at gøre med en ægte ’pluripotent’ celle,« uddyber en anden kritisk forsker, Chris Mason fra University College, London.

Videnskab.dk har bedt Foteini Hassitou om at uddybe, hvor langt hun er med disse tests, men hun oplyser, at forsøgene stadig er undervejs og først vil blive præsenteret på konferencen ’7. International Breastfeeding and Lactation Symposium’ i Wien, Østrig i april i år.

Dansk forsker er også skeptisk

Den danske forsker Ole William Petersen, professor og dr.med. fra Institut for Cellulær og Molekylær Medicin på Københavns Universitet, er også forbeholden over for resultatet. Han forsker i brystkræft og er tilknyttet det danske forskningscenter i stamceller, Danish Stem Cell Center, 'DanStem'.

»Hvis der er hold i det, vil det virkelig være en interessant kilde til potentielle stamceller, som ikke rummer de samme etiske problemer som stamceller fra fostre,« siger han.

»Men jeg må indrømme, jeg er meget kritisk, ind til data foreligger i trykt form. Viser det sig virkelig at være rigtigt, er det så banebrydende en opdagelse, at jeg tror, det ville have vakt mere opmærksomhed, end det har gjort. Problemet er, at studiet er så nyt, at der ikke ligger noget materiale endnu, når man søger på den bagvedliggende litteratur for studiet. Derfor er det svært at bedømme resultatet på nuværende tidspunkt.«

»Svært ved at se, hvordan det skulle hænge sammen«

Ole William Petersen mener dog, det lyder helt ulogisk, at man skulle kunne trække en celle ud fra brystet på så højtstående en art som mennesket og få den spontant til at optræde som en embryonal stamcelle.

»Celler kan skifte funktion og udseende, men vi er vant til, at det ligger inden for ret snævre rammer, hvad vi kan gøre med celler i mennesket. En albue er en albue så at sige. Og selv om vi drømmer om at lave en hjernecelle af en brystcelle uden at manipulere den genetisk, ville det rent videnskabeligt være så voldsomt et resultat, at jeg har svært ved at se, hvordan det skulle kunne hænge sammen.«

Han er derfor enig med kritikerne i, at det kræver flere eksperimenter på mus, før man kan afgøre, om der er noget om resultatet.

Resultatet kan bruges til andre formål

Men selv om det skulle vise sig, at der ikke er tale om embryonal-lignende stamceller, kan stamcellerne fra modermælken stadig indeholde et stort potentiale for behandling af sygdomme.

»Man kan godt forestille sig, at cellerne kan dyrkes og fryses ned, sådan at kvinden selv kan få gavn af dem, hvis hun taber celler senere i livet på grund af sygdom,« siger Ole William Petersen.

»Også fordi der ville være fuld forligelighed mellem donor og stamceller, så der ikke ville opstå problemer med, at kroppen afstødte cellerne efter en transplantation, hvilket ellers er det fundamentale problem med stamceller.«