En betydeligt hurtigere opfattelses - og reaktionsevne og færre fejl i en række kognitive test.
Det var resultatet, da en gruppe forsøgspersoner over tre uger spiste en særlig proteinrig kost i forbindelse med et forsøg på Det Biovidenskabelige Fakultet ved Københavns Universitet.
23 raske unge mænd i alderen 19-31 blev delt i to grupper, hvor den ene forsøgsgruppe skulle fortsætte med deres normale proteinindtag, mens den anden gruppe indtog dobbelt så meget protein (ca. 3 g/kg kropsvægt pr. dag) fra fortrinsvis mælk og kød. Begge grupper blev holdt på den tildelte kost i 3 uger.
Aminosyrer giver bedre hjernefunktion
Formålet var at undersøge om den kognitive funktion samt muskelfunktionen bliver påvirket af et øget proteinindtag.
Den fysiske funktion blev ikke påvirket, men det gjorde til gengæld den kognitive funktion, som blev målt på flere måder.
En computerbaseret test viste, at antallet af fejl blev mindre og hastigheden for afgivelse af de rigtige svar blev forbedret hos de personer, der spiste en kost med et højt indhold af proteiner. Desuden var de unge, der spiste meget protein, bedre i en orienteringstest.
Forbedringen i den kognitive funktion hos de forsøgspersoner, som spiste meget protein, skyldes et øget indhold af visse aminosyrer i blodet, som steg i takt med det øgede proteinindtag.
Disse aminosyrer menes at øge hjernens indhold af visse signalstoffer, som fører til hurtigere reaktioner i hjernen.
»Tidligere studier, som har undersøgt det samme, har kun været af en enkelt dags varighed, så vores undersøgelse viser for første gang, at virkningen af et vedvarende, højt proteinindtag holder,« siger Lene Holm Jakobsen, ph.d. ved LIFE - Det Biovidenskabelige Fakultet og Ernæringsenheden på Rigshospitalet.
Fremtidens kostanbefalinger skal nuanceres
Forsøget blev udført med henblik på at skabe et bedre grundlag for proteinanbefalinger til raske mennesker.
»De fleste offentlige kostanbefalinger omkring indtag af fedt, kulhydrat og protein fokuserer på at forebygge fedme og hjertesygdom hos midaldrende. Vores forsøg viser, der muligvis er behov for at tilpasse kostrådene, så slanke, fysisk aktive unge bliver anbefalet en anden kostsammensætning. Forhåbentlig kan vores forsøg bidrage til en sådan udvikling,« siger professor Jens Kondrup fra LIFE - Det Biovidenskabelige Fakultet og overlæge for Ernæringsenheden på Rigshospitalet.
Undersøgelsen er støttet økonomisk af Danske Slagterier (nu Landbrug & Fødevarer).
