Søvnmangel gør os deprimerede

Historisk set har vi altid anset søvnmangel for at være sekundær til andre lidelser som eksempelvis depression.

Teorien lyder, at vores søvn bliver forstyrret som en konsekvens af depressionen, og vi lider under forstyrrelser af den normale søvn, enten i form af for lidt søvn, indsovningsbesvær, gennemsovningsbesvær eller alt for tidlig morgenopvågning.

Det giver alt sammen mening for personer, der har gennemlevet depression og oplevet, hvordan tankerne om smertefulde hændelser, såsom en elsket persons død eller tidligere fiaskoer, kan holde dem vågne om natten.

Det stemmer også overens med blandt andet forskning, jeg var involveret i, hvor vi konstaterede, at voksne, der lider af søvnløshed, var mere tilbøjelige end andre til tidligere at have oplevet angst og depression.

Men er det muligt, at det faktisk er helt omvendt? Er det mangelfuld og dårlig søvn, der er skyld i depression?

LÆS OGSÅ: Tre døgn uden søvn fjerner depression

Søvnforstyrrelser går ofte forud for depressive episoder

I løbet af de seneste ti år er det i stigende grad begyndt at stå mere klart, at søvnforstyrrelser ofte går forud for depressive episoder, hvilket er med til at gøre op med vores forestilling om, at søvnproblemerne er sekundære til andre lidelser.

Det er heller ikke så svært at relatere det til sig selv; vi har nok alle prøvet at få alt for lidt søvn og husker måske også, hvordan vi havde det dagen derpå.

Måske havde vi let til tårer, eller måske bed vi ad alle dem omkring os.

Litteraturen synes også at understøtte teorien om, at vi har en reduceret evne til at regulere vores følelser efter dårlig nattesøvn.

Det er desuden blevet påvist, at søvnløshed kan varsle depression defineret ud fra diagnostiske kriterier.

LÆS OGSÅ: Ny søvn-opdagelse kan være vigtig for behandling af depression

Hvorfor kan dårlig søvn føre til depression?

Så hvorfor kan dårlig søvn føre til depression? En lang række mekanismer er blevet foreslået.

Men for at give et par eksempler kan vi begynde med at tænke på vores egen adfærd.

Jeg er selv meget mere tilbøjelig til at aflyse en aftale med mine venner eller en tur i fitnesscenteret, hvis jeg har sovet dårligt den forrige nat.

Og det kan let være en del af problemet, fordi netop disse aktiviteter er med til at holde de depressive symptomer i skak.

Det, der sker i hjernen, hvis vi ikke får nok søvn, er også et fingerpeg.

LÆS OGSÅ: Sådan påvirker dårlig søvn din krop

For lidt søvn fører til større amygda-respons

Et studie om netop dette emne fokuserede på et område foran hippocampus, i tindingelappens spids, kaldet amygdala (på dansk mandelkernen, red.), som er en del af det limbiske system.

Amygdala er mandelformede strukturer, som blandt andet menes at håndtere frygt, angst og forsvarsreaktioner.

Studiet fandt, at de forsøgsdeltagere, der havde fået for lidt søvn i løbet af de forgående 35 timer, udviste en større amygda-respons, når de blev præsenteret for negative billeder end de deltagere, der havde fået nok søvn.

Interessant nok forekom forbindelserne til de hjerneområder, der regulerer amygda, også svækkede, hvilket måske betyder, at forsøgsdeltagerne havde mindre kontrol over for deres følelser.

Fund som disse kan hjælpe med at forklare, hvordan søvnmangel rent faktisk kan være årsagen til forstyrrelser og lidelser som eksempelvis depression.

LÆS OGSÅ: For lidt søvn kan give unge depression

Nedarvet søvnløshed

I årenes løb har mit eget forskningsarbejde benyttet et genetisk og adfærdsmæssigt perspektiv i forsøget på at forstå forbindelsen mellem søvnforstyrrelser og depression.

Ifølge både mit eget forskningsarbejde med tvillinger og andre forskeres arbejde lader det til, at dårlig søvn og søvnløshed i en vis grad kan være del af den samme genklynge.

Det vil sige, at vi måske også er sårbare over for depression, hvis vi arver gener, der gør os udsatte over for søvnløshed.

Jeg er også fascineret af nylig forskning, der granskede immunsystemet og depression.

Flere studier har fundet, at personer, der er lider af eller er sårbare over for depression, måske også har en forhøjet mængde betændelsesprotein i kroppen.

Det lader til, at disse personers immunsystem er 'overaktivt' og reagerer på en uhensigtsmæssig måde; som om det skal bekæmpe infektion eller skade.

Forstyrret og mangelfuld søvn kan også forårsage inflammation, så måske kan betændelsestilstande i kroppen også være med til at forklare forbindelsen mellem søvn og depression.

LÆS OGSÅ: 'Det indre ur' er ude af trit hos deprimerede

Afværge og behandle gennem søvn

Så hvad kan vi gøre?

Det er blevet foreslået, at vi måske kan afværge og behandle depression gennem forbedret søvn, og ny-publicerede data fra flere studier indikerer, at det faktisk er tilfældet.

For eksempel har forskere ved University of Oxford i samarbejde med Self Help Manchester, der formidler psykologisk terapi, evalueret, om online-behandling af søvnløshed reducerer angst- og depressionssymptomerne.

De rådede personer, der lider med disse forstyrrelser, til at have et fast opvågningstidspunkt, til at stå op, hvis de ikke kan sove og til at udfordre opfattelsen om, at en dårlig nattesøvn er invaliderende, og gør dem uarbejdsdygtige.

Forskerne fandt, at både angst- og depressionssymptomerne var reducerede efter behandlingen for søvnløshed.

Også andre grupper er for tiden i gang med at undersøge, om forbedring af søvnen kan reducere andre psykiatriske lidelser.

Men før denne forskning er afsluttet, og resultaterne ligger klar, er resultaterne af de tidligere studier entydige: Vi skal prioritere vores søvn.

Alice M. Gregory modtager støtte fra MRC, ESRC, Leverhulme Trust og British Academy. Denne artikle er oprindeligt publiceret hos The Conversation.

Oversat af Stephanie Lammers-Clark