Omtrent 16 procent af mænd og syv procent af kvinder snorker.
Det betyder ikke kun, at de kan være en smule anstrengende at dele soveværelse med. Mennesker som snorker er ofte trætte om dagen, har større risiko for at få hjerte- og karsygdomme og går måske også en tidligere død i møde.
Det er velkendt, at både alder, overvægt, rygning og kronisk bronkitis øger risikoen for snorken. Men forskerne bag en ny undersøgelse har set på om yderligere om nogle faktorer, kan være med til at bestemme hvem, som kommer til at snorke.
Og nu tyder resultaterne netop på, at hændelser tidligt i livet kan påvirke risikoen for at udvikle den natlige støjen med tilhørende besvær. Særligt fire forhold så ud til at have betydning:
At blive indlagt på sygehus med luftvejsinfektioner inden man fylder to år. At ofte have betændelse i ørerne som barn. At vokse op i en familie med mere end fem medlemmer. At der var hund i hjemmet, mens man var spæd.
Disse faktorer så ud til at kunne forudsige, hvor stor risiko folk havde for at udvikle kronisk snorken, uafhængigt af andre forhold som fedme, rygning, alder, hvor man kom fra og om man havde andre kæledyr.
Vigtig viden
Forskerne bag undersøgelsen mener, denne nye viden kan gøre os i stand til at finde tiltag, som kan forebygge den plagsomme lidelse.
»Det kan måske være vigtigt at hindre luftvejsinfektioner tidlig i livet,« siger en af forskerne bag undersøgelsen, Amund Gulsvik fra Universitetet i Bergen.
»Men det er alt for tidligt at drage slutninger, for eksempel om, hvorvidt folk i snorkefamilier bør undgå at have hund. Der kan være både fordele og risici forbundet med det. Andre undersøgelser har jo vist, at børn, som vokser op med hund, har mindre risiko for at få astma.«
18 procent snorkede
Undersøgelsen omfattede hele 15.556 mennesker mellem 25 og 54 år, fra Sverige, Norge, Island, Danmark og Estland. De besvarede et spørgeskema om både snorken og en række forhold i deres opvækst.
2.851 af deltagerne, 18 procent, svarede, at de snorkede højlydt og forstyrrende mindst tre nætter om ugen.
Ved at sammenligne denne gruppe med dem, som ikke var plaget, kunne forskerne udtrække de forhold i barndommen, som så ud til at hænge sammen med snorken.
Men forskerne er alligevel ikke sikre på, hvordan det hele hænger sammen.
Den foreløbige hypotese er, at det at have infektioner eller at blive udsat for bakterier, for eksempel fra søskende eller en hund, kan ændre udviklingen af lymfesystemet og svælget.
Der mangler imidlertid meget mere forskning, før vi får overblik over alle de faktorer, som påvirker snorken.
»Vi har løbende store undersøgelser i gang, for at se om vi kan bekræfte resultaterne og for at lede efter mulige mekanismer og årsags-sammenhænge,« siger Gulsvik.
© forskning.no. Oversat af Johnny Oreskov.
