Snart kan du tygge dig rask

Allergi, diabetes og depression. I fremtiden vil vi formentlig kunne gnaske os raske i medicinsk tyggegummi mod de store folkesygdomme.

En dansk lægemiddelvirksomhed er langt fremme med såkaldt diabetes-tyggegummi, og mulighederne for medicin i tyggegummi store, mener Jette Jacobsen, der er lektor på Institut for Farmaci og Analytisk Kemi ved Det Farmaceutiske Fakultet på Københavns Universitet.

»I fremtiden vil det formentlig være muligt at behandle talrige sygdomstilstande fra angst og allergi til knogleskørhed med medicinsk tyggegummi,« erklærer hun og fortsætter:

»Hemmeligheden er at kunne styre 'biotilgængeligheden', som er et mål for hastigheden og den andel af det indtagne lægemiddelstof, der faktisk kom­mer frem til virkningsstedet i kroppen. På den måde vil vi kunne optimere et nyt lægemiddelstofs frigivelse, optagelse og skæbne i organismen.«

Nemmere at styre dosis

Når man har tygget lægemiddelstoffer ud af et stykke tyggegummi, vil nogle stoffer straks optages over kindslimhinden til blodet. Tabletter derimod skal som bekendt først synkes og derefter opløses i mave-tarm-kanalen, hvorefter lægemiddelstoffet optages over tarmen og føres direkte til leveren, før det sendes ud i kroppen.

Leveren har blandt andet til opgave at nedbryde fremmedstoffer, og på den måde risikerer man, at kun en lille del af stoffet når 'frelst' ud i kroppen. Der er altså en klar fordel ved tyggegummi, da det sender lægemiddelstoffet direkte i blodet over kindslimhinden, og muligvis kan det reducere dosis - og dermed også bivirkninger.

Måler på tyggemaskine

I laboratoriet måler forskerne lægemiddelstoffernes fedt- og vandopløselighed. På den måde får de et mål for, om stofferne kan forventes at fordele sig i kroppens fedtvæv - eller om de forbliver i blodbanen.

Forskerne måler også, hvor hurtigt lægemiddelstofferne kan optages over kindslimhinden. Her bruger man kindslimhinder fra slagtesvin - de minder nemlig om menneskets.

Men mennesker er som bekendt forskellige:

»Måden, vi tygger på, varierer fra person til person. Til udvikling af medicinsk tyggegummi anvender vi en standardiseret metode til at teste frigivelse af lægemiddelstof - en såkaldt 'tyggemaskine', som er udviklet på Det Farmaceutiske Fakultet og har opnået stor international anerkendelse. Den består af stempler som simulerer kæbernes og tungens bevægelser samt væske, der simulerer spyt - alt sammen ved kropstemperatur,« forklarer Jette Jacobsen.

I øjeblikket eksperimenterer man med tilsætning af farvestof til tyggegummi. Farvestoffet tygges ud i takt med lægemiddelstoffet - og man kan derfor få visuel vished for, at man har fået den helt rette dosis.

Det formfuldendte tyggegummi

Desværre er det ikke alle stoffer, der kan passere kindslimhinden. Men tiden arbejder for forskerne:

»Fremtidens medicinske tyggegummi vil formentlig blive produceret ved en ny teknologi - flerlagskomprimatteknologi - som er kendt fra tabletfremstilling, hvor man udsætter et pulver for et tonstungt pres i en maskine,« fortæller Jette Jacobsen.

»Det tunge pres kan ændre stoffers kemiske struktur - og dermed tyggegummiets egenskaber. Det åbner for nogle spændende perspektiver,« siger hun.

På sigt vil det formentlig være muligt blandt andet at styre et lægemiddelstofs frigivelseshastighed og øge optagelsen over kindslimhinden ved at ændre på tyggegummiets sammensætning.

Kulturelle fordele

Medicinsk tyggegummi er som oftest dyrere at fremstille end tabletter. Det skyldes, at man er nødt til at bruge nogle flere hjælpestoffer for at få tyggegummiet til at hænge sammen - og samtidig må man tilsætte smagsstoffer, fordi de fleste lægemiddelstoffer smager bittert.

Men ifølge Jette Jacobsen opvejes prisen af de mange fordele ved at gnaske sig rask. For udover de direkte medicinske aspekter har medicinsk tyggegummi også nogle kulturelle fordele:

»Det er mere acceptabelt - set fra en kulturel, samfundsmæssig vinkel - at tygge tyggegummi end at sluge tabletter. Hvis man sidder i et selskab, tiltrækker man sig opmærksomhed ved at bede om et glas vand - ingen vil studse over, at du tygger,« siger Jette Jacobsen, som også ser en fordel i forhold til medicinering af børn: »På en børneafdeling kan medicinsk tyggegummi være en fordel. Børn kan have det vanskeligt med at sluge tabletter - og hvis man er utryg, er det en fordel, at den smertestillende tablet er transformeret til et kulørt, velsmagende og stjerneformet stykke tyggegummi. Men hvis den samme smertestillende medicin skal indkøbes til hjemmet, er det en helt anden snak. Det er absolut ikke meningen, at vi skal lokke børnene til medicinskabet,« understreger Jette Jacobsen.

Artiklen er lavet i samarbejde med Det Farmaceutiske Fakultet ved Københavns Universitet