1400-tallets renæssancekunstnere dissekerede døde mennesker i hemmelighed for at studere, hvordan menneskekroppen så ud indvendig. I dag kan vi studere detaljerede billeder af kroppens celler.
Men hvor virkelighedstro er billederne?
I 1960’erne tryllebandt den svenske fotograf Lennart Nilsson verden med sine banebrydende billeder af, hvordan der ser ud inde i kroppen. Især fascinerende hans billeder af små fostre.
Selv om mange af billederne var af døde fostre og var taget uden for mors mave, repræsenterede de et stort skridt inden for medicinsk billedteknologi.
Videnskab og kunst
Siden dengang har billedteknologien udviklet sig enormt, og i dag kan vi tage billeder af kroppens indre helt ned i bittesmå detaljer. I mange sammenhænge møder vi spektakulære billeder produceret ved hjælp af mikroskoper med kraftig forstørrelseskapacitet og indbygget kamera.
Filmen 'Det smukke, det sande og det gode' - den første video i toppen af denne artikel under billedgalleriet - er en kort dokumentar om de kulturelle aspekter ved videnskabelige billeder.
Både forskerne og kunstnerne er fascinerede af sådanne billeder, og flere af billederne i filmen er hentet fra installationen 'Magic forest' af den britiske kunstner Andrew Carnie.
Installationen er baseret på mikroskopiske billeder af hjerneceller og fremstår som en dyb skov, man kan vandre ind i. Filmen 'Magic forest' er den anden video i bunden af denne artikel.
Betænkeligt smukke
Filmen viser os billeder af kroppens bittesmå bestanddele, hvor billederne fremstår som smukke kunstværk.
Filmen udfordrer seeren til at tænke over forbindelser mellem billedproduktion i videnskaben og i kulturen - og til de problemstillinger, der er i den sammenhæng.
»Tidligere var det smukke synonymt med, at noget var godt. I dag kan det smukke opleves som suspekt i videnskabelig sammenhæng,« siger Merete Lie, som leder forskningsprojektet 'Inside out. New images and imaginations of the body'.
Stiller spørgsmål
»Filmen inviterer os til at reflektere over, hvordan billedteknologi er blevet et afgørende værktøj i biovidenskab og i medicinsk praksis.«
\ Fakta
Det smukke, det sande og det gode Filmen er lavet for det tværfaglige forskningsprojekt 'Inside out', som studerer kulturelle aspekter ved medicinske billeder fra kroppens indre. Den viser billeder af fænomener, som er usynlige for det menneskelige øje, men som ved hjælp af mikroskoper med enorm forstørrelse og indbygget fototeknik fremstår som traditionelle fotografier. Sådanne billeder fra kroppens indre var tidligere kun tilgængelige inden for forskning og medicinsk praksis. I dag kan man se farvestrålende billeder af kroppens bittesmå detaljer i alle medier. Filmen er et samarbejde mellem forskere fra Institut for tværfaglige kulturstudier ved NTNU og Anwar Saab, 1001 Films. Forskningsprojektet og filmen er finansieret af KULVER, Norges forskningsråds program for kulturel værdisættelse. Projektleder: Merete Lie Regissør og producent: Anwar Saab, 1001 Films
»Filmen udfordrer os ved at sætte spørgsmålstegn ved videnskabelige billeders status som objektive vidner fra naturen. Den får os til at vurdere den gensidige afhængighed mellem videnskab og kultur i produktionen af nye billeder og forestillinger om kroppen,« siger Merete Lie.
»Hvordan virker billederne på folk?« spørger Berge Solberg, professor i medicinsk etik ved NNTU (Norges teknisk-naturvitenskapelige universitet i Trondheim), i en debat om billederne i filmen.
»Folk stoler på billedernes fortælling, men bidrager denne type billeder til, at folk måske stoler overdrevent meget på medicinsk viden? Det er muligvis en betænkelig side ved dem; det smukke og fuldkomne i de medicinske billeder undervurderer, at den medicinske virkelighed kan være uskøn, smertefuld og ufuldkommen,« siger han.
Viser ikke hele sandheden
En anden problemstilling knyttet til videnskabelige billeder er, at de ikke viser hele sandheden. Billedmaterialet er påvirket af, hvad det er, forskeren vil studere. Nogle elementer af cellen bliver belyst, mens andre dele bliver liggende i mørke.
Der sker altså en udvælgelse af, hvilket udsnit af virkeligheden det er, der bliver vist frem. Desuden præsenterer billederne bare et mikroskopisk udsnit af den komplekse menneskekrop.
»Der er tilsyneladende kaos inde i kroppen, men jeg er fascineret af den komplekse struktur,« siger senioringeniør Kjartan Wøllo Egeberg. Han arbejder med billeddiagnostik inden for kræftforskning og molekylær medicin.
»Når vi tager billeder af celler og væv fra kroppen, skal vi forenkle meget, og det gør, at vi mister noget af helheden. For at fortælle historien skal vi både forenkle og manipulere. Hvad vi ser, afhænger blandt andet af, hvilke typer lys vi bruger i mikroskopet,« siger han.
»Det er det miks af fotos med direkte observation og manipuleringen, som gør billederne så interessante,« understreger Merete Lie.
»For forskeren er billederne virkeligheden, fordi forskeren ved, hvad hun har gjort ved billedet og hvilket udsnit af virkeligheden, det repræsenterer. Vi ønsker at skabe en bevidsthed om, hvordan billederne er blevet til, og hvordan de indgår i medicinsk vidensproduktion, diagnostik og behandling.«
© forskning.no Oversættelse: Julie M. Ingemansson
