Har du nogensinde overvejet, hvorfor tandpasta skummer, og hvorfor det har en så kraftig og frisk smag?
Skum og smag har ikke nogen særlig betydning for, hvordan den virker på tænderne. Men både skum og smag har stor betydning for, hvordan den virker på os følelsesstyrede mennesker.
Der er adfærdspsykologi bag tandpastaen, ifølge en artikel i tidsskriftet Aktuel Nordisk Odontologi, som er skrevet af forskere fra forskningsholdet iNudgeyou, som blandt andet inkluderer den danske adfærdsforsker Pelle Guldborg Hansen, formand for Dansk Nudging Netværk og tilknyttet Syddansk Universitet og Roskilde Universitet.
Artiklen tager udgangspunkt i tandlægernes frustration over patienter, som ikke følger de velmente råd om at bruge tandtråd, og som ikke dukker op til tandlægetjek.
Psykologisk tretrinsraket
Nu skal tandlægerne lære af tandpastaproducenterne, mener forskerne. Skummet og smagen er i tandpastaen for at lokke os. Tandlægerne skal anvende de samme adfærdspsykologiske mekanismer, fremfor bare at snakke eller skræmme os til fornuft og god tandsundhed.
Mekanismen er som en psykologisk raket i tre trin: udløser, rutinefeedback og stopsignal.
Udløseren – eller aftrækkeren – er synet af tandpastaen og tandbørsten i tandkruset. Også de indre aftrækkere spiller ind, for eksempel tanken om en frisk ånde og hvide tænder. Rutine-feedback er skummet og smagen. De giver dig en sanselig belønning, der lokker dig til at børste tænderne.
Til sidst kommer stopsignalet i form af smagen, der efterhånden bliver for stærk i munden. Du skal spytte ud og er nået i mål. Derfor kaldes stopsignalet også for succes-feedback.
Disse mekanismer fører os ind i en god vane. De fleste børster tænder to gange hver dag.
En aftrækker for tandtråden
Hvad så med tandtråd? Tandtråd har hverken skum eller smag. Tandtråd mangler både aftrækker, rutinefeedback og stopsignal.
Dette kan være en forklaring på, hvorfor det er så svært at få folk til at bruge tandtråd, mener forfatterne bag artiklen i Aktuel Nordisk Odontologi. De har et forslag til en delvis løsning på problemet.
De beskriver et amerikansk psykologisk eksperiment, som gik ud på at lade forsøgspersoner læse en brochure om, hvor sundt det er at motionere.
En af grupperne blandt forsøgspersonerne var overvældende god til at følge op på sundhedsrådene. De begyndte rent faktisk at bruge kroppen. Hvorfor? Jo, ud over at læse brochuren blev de bedt om at udfylde et skema om, hvornår og hvordan de ville motionere.
Det gælder altså om at få folk til at forestille sig, hvordan de kan tage fat i tandtråden første gang. I mangel på ydre aftrækkere gælder det om at satse på de indre.
Men hvordan skal man så fremstille tandtråden til at give rutinefeedback og stopsignal? Det giver artiklen ikke noget svar på.
De patienter, der udebliver
Forfatterne søger også at finde en løsning på et andet problem: Patienter, der udebliver fra tandlægetjek. I England koster dette problem omkring 700 millioner pund årligt (omkring 7 milliarder danske kroner, red.), skriver de.
Også i Norge er der et betydeligt problem. Hver 10. indbygger i aldersgruppen over 21 år har ikke været til tandlæge i over to år, oplyste to forskere fra Statistisk Centralbyråd i 2011. Heller ikke her hjælper det at appellere til fornuft eller at skræmme med bøder.
Tværtimod – hvis bøder for sløseri skal virke, skal de være så store, at de skræmmer kunderne væk, mener forfatterne.
Trækkes i to retninger
Tandlægebesøg er så sjældne, at de ikke kan gøres til en vane. Der må derfor andre mekanismer fra adfærdspsykologien til for at finde en løsning på problemet.
En af dem er det mentale ubehag, vi føler, når vi trækkes i to retninger. Denne kognitive dissonans kan for eksempel splitte os mellem aftalen hos tandlægen og lysten til at gå en tur i den dejlige forårssol.
Denne mekanisme forstærkes, jo nærmere tandlægebesøget kommer. Dette kaldes for her-og-nu-vægtlægning. Vi prioriterer her og nu frem for en fremtidig aftale i højere og højere grad, jo mere den nærmer sig.
Til sidst må patienten forsøge at komme af med den kognitive dissonans ved at finde på en god grund til, at man faktisk ikke har brug for at dukke op hos tandlægen, skriver forfatterne. De har også et forslag til løsningen.
Gulerod frem for pisk
Det gælder om at styrke den indre motivation. Et engelsk studie viser hvordan:
Her gav tandlægesekretæren ikke bare patienten et aftalekort til næste tjek. I stedet fik patienten til opgave at skrive kortet selv og gentage aftalen mundtligt. Dermed var der mange flere, der dukkede op til tandundersøgelsen.
Desuden virker gulerod bedre end pisk. Plakater, der viste, hvor store problemer sløseriet skaber, medførte blot, at der var færre, der mødte op til tjek.
Til gengæld virkede plakater, som fortalte, at de fleste faktisk husker deres aftaler, som et positivt socialt pres. Gulerod er godt, både for tænderne og for sjælen.
Det bedste til sidst
Der er også nogle, der udebliver fra tandundersøgelsen på grund af tandlægeskræk. 1 ud af 5 nordmænd lider af sådan en skræk, ifølge en ekspert i teamet.
Også her tager forfatterne adfærdspsykologien i brug. Hvordan kan et besøg hos tandlægen blive en bedre oplevelse?
Mange tandlæger starter med det mindst smertefulde og arbejder sig hen mod den mest smertefulde behandling. Tanken bag er, at patienten gradvist tilvænnes smerten, skriver forfatterne.
Men denne tankegang fungerer ikke. Det viser forsøg med patienter, der undergik en smertefuld undersøgelse af tyktarmen. Tværtimod blev totaloplevelsen bedre, når undersøgelsen afsluttedes med en tre minutters mindre smertefuld behandling.
Måske er det ikke så dumt, at selv voksne patienters tandlægebesøg afsluttes med, at de får lov til at vælge en gave fra en æske? Det er faktisk også en ide, som forfatterne er inde på.
© forskning.no Oversat af Anna Bestle
