På fotografiet ovenfor fra omkring 1912 ses fire trænende mænd. Hvad man ikke kan se, med mindre man kigger godt efter er, at de er nøgne; undertøjet er tegnet på fotoet.
Mændene trænede nøgne for at deres hud skulle hærdes. Ved at blive udsat for sol og frisk luft skulle hudens evne til at udskille giftstoffer stimuleres og kroppen få ny energi. Det hævdede i hvert fald Carl Ottosen, som var overlæge på Skodsborg Badesanatorium ved Øresund nord for København.
Træningen i luftbadet var bare ét element i et omfattende program med især vand- og lysbehandlinger. Patienternes kroppe skulle renses for det civiliserede livs træthedsgifte, som stammede fra alkohol, tobak, kød, kaffe og te.
Samtidig skulle de genopbygges gennem træning, frisk luft, regelmæssig afføring og sund mad, helst vegetarisk.
Selvom formen kan virke lidt fremmed i dag, er det ikke fremmed for os, at kost, rygning, alkohol og motion har indvirkning på helbredet. Omkring år 1900 blev dette imidlertid opfattet som fanatisk.
Skodsborg Badesanatorium lagde sig altså ud med den etablerede lægevidenskab i kampen om, hvad der hjælper på et skrantende helbred i en fortravlet hverdag.
Det moderne liv forgifter
Ideerne, som blev hyldet på sanatoriet, stammede fra naturlægebevægelsen. Den var bare en af række sundhedsbevægelser i 1800-tallet, der hyldede så forskellige behandlinger som kiropraktik, magnetisk healing, homøopati og barfodsgang i dugvådt græs.
Grundideen for de fleste af bevægelserne var, at mennesket var naturligt sundt, men at den unaturlige levemåde i den moderne civilisation var skyld i langt de fleste sygdomme.
Selvom lægmændene i bevægelserne udfordrede lægernes behandlingsmonopol, var bevægelserne ikke entydigt lægekritiske, og flere læger deltog i de meget forskellige bevægelser.
Bevægelserne var især drevet af modstand mod lægernes kraftige, såkaldt heroiske, behandlinger med åreladning, voldsom kirurgi og stærke medicinske præparater.
I stedet ønskede man at bruge naturens helbredende kræfter med forebyggelse og milde, ikke-kemiske behandlinger. De to vigtigste behandlingsformer var i vores sammenhæng hydroterapien og gymnastikken.
Koldt vand og gymnastikmaskiner
Hydroterapeutiske behandlinger med især koldt vand fik en voldsom opblomstring i Tyskland i 1800-tallet med først bonden Vincent Priessnitz og senere præsten Sebastian Kneipp. De pakkede patienten i våde lagener og overskyllede vedkommende med koldt vand.
Med disse naturlige og giftfrie midler behandlede man både fysiske lidelser som feber og betændelse og også nervøse lidelser.
Den svenske sygegymnastik blev udviklet i begyndelsen af 1800-tallet af fægtemesteren P. H. Ling. Med den medicinske gymnastik kunne man behandle en række forskellige lidelser med fysiske øvelser i stedet for piller eller kirurgi.
Sygegymnastikken opnåede en stor videnskabelig prestige både i Sverige og resten af verden.
Kelloggs cornflakes inspirerede Skodsborg
Selvom både sygegymnastikken og hydroterapien opstod i Europa, så kom den direkte inspiration til oprettelsen af Skodsborg Badesanatorium dog fra den anden side af Atlanten.
I USA koblede en stærk sundhedsbevægelse fra midten af 1800-tallet hydroterapi med vegetarisme. I 1844 opstod den religiøse bevægelse Syvendedagesadventisterne, som gennem profetier fik den særligt syn for sundhed i tråd med ideerne hos denne sundhedsbevægelse.
Adventisterne fik fra 1876 en ivrig fortaler for disse sundhedsprincipper i lægen J. H. Kellogg, som gjorde adventisternes kuranstalt Battle Creek Sanitarium til et internationalt anerkendt kursted med præsidenter og stjerneskuespillere blandt gæsterne.
Kellogg insisterede på, at kød kunne og burde erstattes af vegetariske produkter, fordi mennesket oprindeligt var skabt til at spise nødder. Ifølge ham var kød den primære grund til selvforgiftning fra tarmen, hvor forrådnelse af bakterier fra kød kunne sprede gift til hele kroppen og derved forårsage sygdomme.
Han prøvede derfor at finde sunde alternativer til kød, som kødsurrogat, peanutbutter – og cornflakes.
Kellogg blev forbillede for Carl Ottosen, som var Skodsborg Badesanatoriums overlæge fra åbningen i 1898. Han blev allerede som ung grebet af adventismen og af ønsket om at skabe et sanatorium som Battle Creek Sanitarium.
På forkant med udviklingen
Carl Ottosen beskrev altid sine teorier som helt accepterede af de fremmeste læger. Men han blev ignoreret af lægerne i Danmark, fordi hans ideer blev anset for fanatiske og hans teori om selvforgiftning ikke passede med den specialiserede medicin.
I løbet af få år havde sanatoriet det bredeste udvalg af fysiske behandlinger med lys, luft, vand, massage og gymnastik i Danmark. Så da den etablerede medicin fik mere fokus på forebyggelse fra 1920’erne, kom sanatoriet til at fremstå som et foregangssted; i hvert fald i dagspressen.
… men på kant med den lægelige autoritet
Carl Ottosen tog klart afstand fra den lægekritiske del af naturlægebevægelsen. Alligevel kom sanatoriet på kant med den lægelige autoritet.
Udover Danmark og også resten af Norden fandtes mindre klinikker drevet af elever fra Skodsborg. Disse skodsborgmassører blev anklaget for at behandle uden lægehenvisning og begive sig af med ’uetisk reklame’.
Derved var de ikke bare i konflikt med kvaksalverilovgivningen men også med lægernes forsøg på at kontrollere massagebehandlingen.
Først i 1949 opnåede massagekurset i Skodsborg Lægeforeningens autorisation. Konflikten var dermed afblæst, og sanatoriet blev en del af den danske lægeverden.
\ Læs mere
Efter Ottosen
Efter Carl Ottosens død i 1942 blev hans teori om selvforgiftning også stille opgivet. Sanatoriet opgav dog ikke vegetarismen eller afholdenhed fra alkohol, tobak, kaffe og te, men begrundede det enten i adventismen eller, hvor det var muligt, i den etablerede lægevidenskab.
Vore dages lægevidenskab anser ikke naturlægernes behandlinger for effektive. Men ideerne om kost, rygning, alkohol og motion er alment accepterede.
\ ForskerZonen
Denne artikel er en del af ForskerZonen, som er stedet, hvor forskerne selv kommer direkte til orde.
Her skriver de om deres forskning og forskningsfelt, bringer relevant viden ind i den offentlige debat og formidler til et bredt publikum. ForskerZonen er støttet af Lundbeckfonden.
Selv den forkætrede teori om selvforgiftning gennem tarmen er måske ved at få en renæssance med lægevidenskabens fokus på tarmbakteriernes betydning for sundheden.
Denne artikel er blevet til på baggrund af Anders Bank Lodahls ph.d.-afhandling ’Skodsborg Badesanatorium – på kanten af det offentlige sundhedsvæsen og den ortodokse medicin i 1898-1992,’ som blev forsvaret i januar 2018 ved Syddansk Universitet.
Til august udkommer bogen ’Skodsborg Badesanatorium: Persilleslottet, som blev Nordens største kursted’ af Anders Bank Lodahl og Jørn Hansen på Syddansk Universitetsforlag.
\ Fra succesrigt kursted til klemt i det offentlige
I 1960 var Skodsborg Badesanatorium et større kompleks på begge sider af Strandvejen med størstedelen af sine godt 250 senge belagt hele året. Først i 1970’erne faldt antallet af private gæster drastisk, muligvis på grund af muligheden for billige charterrejser.
Men allerede i 1967 havde sanatoriet indgået en kontrakt med at behandle offentlige patienter fra hospitalerne. Så da de private gæster svigtede, blev det offentlige samarbejde udvidet fra 20 pladser i 1967 til 125 fra midten af 1970’erne.
Hermed ændredes sanatoriets profil fra at behandle ikke særlig syge kurgæster med bade og massage, til at behandle mere plejekrævende offentlige patienter med aktive øvelser og genoptræning.
De stigende udgifter til de stadig mere plejekrævende patienter gjorde, at sanatoriet fik svært ved at få dækket sine udgifter i 1980’erne, da hospitalsvæsenerne for alvor skulle spænde livremmen ind.
Fra slutningen af 1970’erne og især igennem 1980’erne forsøgte sanatoriet gentagende gange at opbygge en økonomisk base i private patienter, som kunne gøre det fri af afhængigheden af det offentlige. Derudover havde man svært ved at forene sin adventistiske ideologi med bare at levere det samme som et offentligt hospital.
Wellness, vigør og akupunktur
Samtidig blev den etablerede medicin mere optaget af de skadelige virkninger ved forkert kost, rygning, alkohol og manglende motion.
Sanatoriet så det som en gylden mulighed for at opnå succes med sin oprindelige profil, og man hentede inspirationen til en række nye tilbud om rygeafvænning og konditræning fra de adventistiske sundhedsinstitutioner i USA.
Man forsøgte sig også med et trænings- og wellnesscenter, Skodsborg Vigørcenter, og med en smerteklinik med akupunktur.
Fra 1985 talte sanatoriets læger om, at det som adventistisk institution og med arven fra Carl Ottosen var særligt holistisk. Man ville fremstille sanatoriet som anderledes og bedre end det offentlige, uden man opgav at være en del af den etablerede medicin.
Målet var at genskabe billedet af sanatoriet på forkant med udviklingen.
Sanatoriets forebyggende tilbud til private blev dog aldrig den succes, man havde håbet. I 1991 udløb kontrakten med det offentlige, uden at det var lykkedes for sanatoriet at få private patienter nok til at erstatte de offentlige.
I 1992 måtte sanatoriet derfor lukke.
