Skizofreni og depression kan udvikle sig i mors mave

Bipolar sygdom, skizofreni, depression, ADHD og autisme. Det er de psykiske lidelser, det danske forskningsprojekt iPSYCH har forsket i siden 2012.

Forskerne har blandt andet fundet en sammenhæng mellem problemer i graviditeten og psykisk sygdom, og en række gener der kan forøge risikoen for udvikling af psykisk sygdom.

»Meget tyder på, at flere psykiske lidelser skyldes forstyrrelser i hjernens udvikling helt tilbage i fosterstadiet. Derfor undersøger vi, hvad det betyder for svære psykiske lidelser at være udsat for stress, tungmetaller, giftstoffer eller mangeltilstande, for eksempel mangel på vitamin D, i fostertilstanden,« fortæller Thomas Werge, professor og forskningschef fra Københavns Universitet og en af de fem hovedforskere hos iPSYCH.

Thomas Werge fortæller desuden, at forskerne hos iPSYCH også har fundet en sammenhæng mellem immunsystemet og skizofreni.

»Vi kan se, at immunsystemet spiller en rolle i udviklingen af i hvert fald skizofreni. Risikoen for at udvikle denne lidelse er højere hos personer, der enten har været udsat for alvorlige infektionssygdomme eller er ramt af autoimmune lidelser.« (se faktaboks)

Lundbeckfonden har nu bevilliget 120 millioner kroner til det danske forskningsprojekt.

Ny bevilling hiver forskningen op i verdensklassen

Det er anden gang, iPSYCH modtager et trecifret millionbeløb fra Lundbeckfonden. I 2012 modtog iPSYCH 121 millioner kroner, som var den største bevilling til forskning i psykiske lidelser nogensinde.

»Den nye bevilling gør, at vi kan geare op fra at være store inden for forskning i psykiske sygdomme, til at være verdensførende. Før gik vi til andre for at etablere samarbejder – nu kommer de andre til os. Vi er blevet en ledende spiller på banen,« siger Thomas Werge.

»Ud over at få en bedre forståelse for, hvor psykiske lidelser kommer fra, er håbet, at forskningen i sidste ende kan hjælpe til, at medicinalindustrien kan få den viden, det kræver at udvikle bedre medicin til behandling af psykiske lidelser,« siger Merete Nordentoft, professor og overlæge i Region Hovedstadens Psykiatri og forskningsleder hos iPSYCH.

Men hvad er det så, de samlet set 241 millioner kroner bliver brugt til?

Danmark er unikt i forskningssammenhæng

Danmark har et helt unikt udgangspunkt i forhold til at se på store befolkningsgrupper, forklarer Merete Nordentoft.

»Vi har adgang til data, som man ikke har i andre lande. Gennem sygdomsregistre og CPR-registre kan vi studere alle, der har været hos lægen eller er kommet på hospitalet. Vi har mulighed for at studere al sygdomsforekomst og behandling på befolkningsniveau,« forklarer Merete Nordentoft.

Det betyder, at man kan se, om folk har levet i et særligt miljø eller har haft en særlig infektion, som kan have haft en indflydelse på deres tilstand. Altså de ydre faktorer, der kan spille ind på udviklingen af en psykisk sygdom.

De ydre faktorer er dog ikke det eneste, der spiller ind. Projektet har også gjort et andet opsigtsvækkende fund, nemlig at danne et overblik over, i hvor høj grad genetik spiller ind, når det kommer til psykiske lidelser.

Generne bag psykiske lidelser bliver kortlagt

Forskerne hos iPSYCH har fundet frem til, at en række gener er med til at øge risikoen markant for at udvikle eksempelvis skizofreni. Ved hjælp af blandt andet forsøg med mus, har forskerne kunnet identificere og undersøge, hvilke sygdomsmekanismer, der sætter de gener i gang, der udgør en særlig risiko i forhold til udvikling af psykisk sygdom.

»Det, vi har gjort, er, at tage markante genetiske varianter, som vi kender fra mennesker med psykisk sygdom og puttet dem ind i mus. Ved hjælp af elektroder kunne vi måle elektriske impulser i musenes hjerner, og på den måde kunne vi genskabe de forandringer, som vi kender særligt fra patienter med skizofreni,« siger Thomas Werge.

Gener er altså en meget væsentlig faktor i forhold til at udvikle en psykisk lidelse. Forskerne har på den måde fundet frem til, at enkelte gen-varianter kan øge en persons risiko for at udvikle skizofreni helt op til 25-30 gange i forhold til gennemsnittet i befolkningen.

Udviklingen af psykiske lidelser handler midlertidigt ikke kun om at have de 'rigtige' - eller forkerte, om man vil - gener. Miljømæssige faktorer kan også spille ind.

Et samspil mellem gener og miljø

Merete Nordentoft har siden marts 2012 fulgt 340 familier med et barn på 7 år. I en del af familierne har mindst en af forældrene en psykisk sygdom, mens forældrene i andre familier ingen sygdom har.

»Vi har undersøgt, om de her børn viser tydelige tegn på, at de er ved at udvikle psykisk sygdom, eller om de er dårligt tilpassede. Bare fordi man fungerer dårligt, betyder det ikke, at man er ved at udvikle psykisk sygdom,« siger Merete Nordentoft.

Nogle af børnene fungerer godt, selvom forældrene er syge. Det betyder ifølge Merete Nordentoft, at man kan blive klar over, hvordan man kan hjælpe familierne og finde de områder, hvor der kan være brug for støtte.

Fremadrettet skal der lægges 160 familier til de i forvejen 340, og de sidste tal og informationer skal analyseres.

»I psykiatrien ville pengene hurtigt være druknet«

Merete Nordentoft mener ikke, at pengene ville være bedre givet ud i behandlingen i psykiatrien.

»Det er mange penge, men i psykiatrien ville de hurtigt være druknet. Hvis man skal videre, bliver man nødt til at bruge penge på forskningen, så man kan gøre behandlingen mere effektiv,« siger Merete Nordentoft.

Håbet for fremtiden er ifølge Merete Nordentoft og Thomas Werge, at resultaterne i forskningen kan hjælpe til, at medicinalindustrien på sigt vil kunne udvikle bedre medicin til behandling af psykiske sygdom.

De øvrige tre hovedforskere i iPSYCH er professorerne Preben Bo Mortensen, Ole Mors og Anders Børglum fra Aarhus Universitet. Projektet gennemføres i samarbejde med David M. Hougaard, Afdeling for Medfødte Lidelser, på Statens Serum Institut, samt en lang række udenlandske forskningscentre.