»Skelsættende«: Danskledet studie peger på ny, lovende behandling mod livmoderkræft

Kræft i livmoderen er én af de mest almindelige kræftformer blandt kvinder.

Hvert år får omkring 800 danske kvinder livmoderkræft. Kun omkring 100 dør af sygdommen, for i de fleste tilfælde bliver kræften opdaget så tidligt, at sygdommen kan kureres med operation alene.

Men for en lille gruppe har kræften nået at sprede sig, og for dem har behandlingen været den samme i årtier - en kombination af to typer kemoterapi - da der ikke er blevet forsket meget i den.

Indtil nu. For overlæge i onkologi ved Rigshospitalet Mansoor Raza Mirza har som leder af et stort internationalt studie, publiceret i New England Journal of Medicine, vist, at immunbehandling ser ud til at kunne kurere patienter med livmoderkræft med spredning.

»Det er det største, vi har opnået. Faktisk er det skelsættende. Det er ikke noget, vi har set før med patienter med livmoderkræft med spredning,« siger Mansoor Raza Mirza, der befinder sig i USA, hvor han præsenterer sine nye forskningsresultater i USA på en konference for kræftlæger fra hele verden, og tilføjer:

»Vi har både forsinket tilbagefald gevaldigt, og overlevelsen er øget markant. Så det lader til, at vi har kureret patienter.«

En stor gevinst

Ifølge Anja Ør Knudsen, der er ledende overlæge på Odense Universitetshospital (OUH) og formand for endometriecancergruppen, og som ikke har været involveret i studiet, er det vigtig viden, forskerne finder frem til - netop fordi der i dag ikke er mange behandlingsmuligheder for den her gruppe patienter med livmoderkræft.

»Det ser ud til, der er en stor gevinst for en gruppe af patienter med livmoderkræft, og jeg ser frem til at se de endelige overlevelsestal, når de kommer om noget tid,« siger hun og tilføjer:

»Men inden vi taler om helbredelse, skal vi lige trække vejret og vente på, at data modnes lidt mere,« siger Anja Ør Knudsen.

Mansoor Raza Mirza er dog ikke i tvivl:

»Vi har ikke haft succes i flere årtier, siden vi startede med to-stof kemo, og nu er der en overlevelsesgevinst i hele populationen,« siger han overbevisende.

En glemt sygdom

Mansoor Raza Mirza kalder livmoderkræft for 'en Askepot-story'.

»Ingen har interesseret sig for den sygdom,« siger han.

Én grund er, at det i gennemsnit er kvinder på 68 år, der bliver diagnosticeret med livmoderkræft. En anden grund er, at halvdelen af dem bliver opereret og kureret.

»I lægeverdenen har det lydt: Nå ja, vi kurerer dem alligevel. Men gruppen, der får tilbagefald, har en rigtig dårlig prognose, og vi har ikke gjort noget for dem. Derfor synes jeg, det her er et kæmpe skridt frem,« siger han og tilføjer:

»For nu kan vi se, at vi kan gøre en forskel for patienterne i de senere stadier.«

Varme og kolde tumorer

Livmoderkræft findes i fire stadier. Modtager patienten behandling i de to tidlige stadier, bliver de fleste raske og får ikke brug for efterbehandling. Men i stadie tre og fire kan kræften være vokset ind i andre organer som bughule, lever og lunger blandt andre.

Nogle gange er det muligt at operere kræften væk, andre gange ikke. Patienterne har de seneste 15-20 år fået kemobehandling, og det har en god effekt, men den er kortvarig.

»I gennemsnit døde halvdelen af patienterne inden for tre år, og det er jo ikke godt nok. Og får de tilbagefald, har vi næsten ingen effektiv behandling,« siger Mansoor Raza Mirza og tilføjer:

»Vi har nu lavet forsøg, hvor alle patienter i stadie tre og fire har fået en standardbehandling, som består af kemoterapi - oveni har halvdelen fået immunbehandling (dostarlimab, red.) i op til tre år. Den anden halvdel har fået placebo, for ellers kan vi ikke se, om der er en forskel,« siger Mansoor Raza Mirza.

Og en forskel, det er der. Ifølge Mansoor Raza Mirza er forskellen mellem patienter, der har fået immunbehandling (dostarlimabgruppen), og placebo »uhørt stor«.

Studiet viser, at en fjerdedel af patienterne har »varme tumorer«. Det betyder, at kræften er meget følsom over for immunbehandlingen. Blandt dem var der fire gange så mange, der ikke fik forværring i sygdommen efter to år. Denne gruppe har særligt mange mutationer i kræftcellerne, fordi deres immunsystems reparationsfunktion er defekt. Det kaldes defekt mismatchrepair eller dMMR.

»Dostarlimab virker ved, at medicinen løsner bremsen på immunsystemets evne til at reparere genmutationerne i kræftcellerne. Så det giver mening, at der er særlig stor effekt hos patienter med dMMR,« siger Mansoor Raza Mirza.

Studiet er godt udført, mener Anja Ør Knudsen.

»Det er godt designet. Placebokontrollerede studier er som bekendt den optimale måde at undersøge effekten af nye behandlinger. Så der er ikke noget, der kunne være gjort anderledes,« vurderer hun.

Der bliver forsket meget i immunterapi. Dostarlimab er altså ikke særligt for livmoderkræft, men allerede godkendt til behandling af flere andre kræftformer, hvor det også har vist en stor effekt.

»Det er en del af en bølge inden for udviklingen af nye kræftbehandlinger – som nu også kan være til gavn for patienter med livmoderkræft,« siger Mansoor Raza Mirza.

Bivirkninger

I studiet var der lidt flere bivirkninger i gruppen, der fik immunterapi end i placebogruppen.
Men for langt størstedelen var det mindre alvorlige bivirkninger som diarré og udslæt, som kan skyldes, at dostarlimab sætter gang i patientens eget immunsystem.

Også patienternes vurdering af deres livskvalitet blev målt, og her var vurderingen bedre blandt de patienter, der fik dostarlimab.

Hverken læger eller patienter har vidst, hvem der fik dostarlimab eller placebo. Sådan er det normalt i blindede forsøg, hvor et af formålene er at undersøge, om en ny medicin forbedrer overlevelsen.

Og da det ser sådan ud, vil resultaterne allerede påvirke behandlingen af patienterne, som er i gang med forsøget, fortæller Mansoor Raza Mirza.

»Hvis en patient får tilbagefald, er det muligt at afblinde forsøget. For hvis hun fik placebo, kan man give hende immunbehandlingen, og det vil jo påvirke overlevelsestallene i forsøget. Men det vil være uetisk ikke at give immunbehandling til de patienter, der fik placebo, når man har set så store forskelle,« siger Mansoor Raza Mirza.

Før immunbehandlingen dostarlimab kan blive en del af standardbehandlingen mod livmoderkræft med spredning, skal det godkendes først af de europæiske lægemiddelmyndigheder og derefter det danske Medicinrådet.

»Vi glæder os til, at resultaterne skal behandles i Medicinrådet, så vi kan få behandlingen igennem herhjemme,« siger Anja Ør Knudsen.