Simpelt trick fik elever på erhvervsskoler til at købe sundt

Et simpelt forsøg i kantinerne på fire danske erhvervsskoler bekræfter, at det er meget nemt at få folk til at træffe sundere valg ved at lave om på deres omgivelser.

I de fire kantiners køleskabe stod sodavand og energidrikke i elevernes øjenhøjde. Sundere drikkevarer som vand og juice var derimod gemt væk på de nederste hylder.

I en uge rykkede en specialestuderende fra Aalborg Universitet rundt på drikkevarerne, så de sunde kom i øjenhøjde, mens de usunde blev rykket ned i bunden.

Omrokeringen medførte, at eleverne købte mere vand og juice. Samtidig faldt kantinernes salg af sodavand og energidrikke, viser forsøget, som netop er publiceret i det videnskabelige tidsskrift Food Quality and Preference.

»Eleverne drak normalt rigtig mange sodavand og energidrikke. Det gav meget positivt resultat at stille de sundere drikkevarer i øjenhøjde,« siger Line Ekdahl Ørnbo, der lavede forsøget som led i feltarbejde på erhvervsskolerne i 2016.

»På en af skolerne var der nærmest ingen flasker med vand i køleskabet. Der måtte jeg bede personalet om at finde flere vand frem fra lageret, så jeg kunne stille dem frem i køleskabet« husker hun.

Nudging får folk til at ændre adfærd

I sig selv giver Line Ekdahl Ørnbos lille 3-ugers forsøg ikke svar på, om det på sigt bliver ved med at påvirke elevernes valg af drikkevarer, hvis sodavand og energidrikke står i bunden af køleskabene.

Men forsøget føjer sig til en bunke studier, der peger i retning af, at simple ændringer i omgivelserne – også kaldet nudges – kan få folk til at træffe sundere valg.

I den internationale forskningslitteratur er der masser af eksempler på lignende forsøg i kantiner og supermarkeder, hvor forskere har serveret maden på nye måder eller har rykket rundt på varerne og på den måde har fået folk til at vælge noget andet, end de plejer.

I modsætning til oplysningskampagner, som opfordrer til en sundere livsstil, får nudges rent faktisk folk til at ændre adfærd, siger Bent Egberg Mikkelsen, der blandt andet forsker i, hvordan man kan opnå mere bæredygtige fødevarersystemer ved hjælp af adfærdsdesign.

»Med nudging får vi omgivelserne til at gøre arbejdet for os. Vi har lavet meget forskning, som viser, at det har en effekt. I kantiner er der for eksempel nærmest frit slag til at ændre omgivelserne, så man fremmer det sunde valg,« siger Bent Egberg Mikkelsen, der er professor på Københavns Universitet.

Han var vejleder på Line Ekdahl Ørnbos speciale og er førsteforfatter på den netop publicerede artikel.

Også adfærdsforsker Pelle Guldborg Hansen fra Roskilde Universitet har fået gode resultater i adskillige forsøg med nudges i supermarkeder, i kantiner og på konferencer både i Danmark og i udlandet.

»Når vi skruer på ting i omgivelserne, så ændrer folk adfærd,« siger han.

\ Læs mere

Sundhedskampagner fejler – kan nudging hjælpe?

Er nudging uetisk?

Ikke alle forskere er dog lige begejstrede for at bruge nudging til at få folk til at spise eller drikke sundere. I 2020 publicerede en gruppe forskere fra Aarhus Universitet en kritisk analyse af 66 studier om nudging på sundhedsområdet.

Analysen konkluderede blandt andet, at for mange af de forsøg, der er lavet, er enkeltstående og kortvarige. Derfor giver de ikke svar på, om nudging virker på sigt og i andre kontekster, end de er testet i.

I forskningslitteraturen er der desuden risiko for bias, forstået på den måde at kun forsøg med positive resultater bliver offentliggjort, mens forsøg, hvor nudging ikke har en effekt, bliver i skrivebordsskuffen.

Endelig rejser forskerne kritik af, at for få af de publicerede studier om nudging overvejer etikken i, at man påvirker folk til ubevidst at vælge noget bestemt.

Loni Ledderer, som er førsteforfatter på analysen, er generelt skeptisk overfor at bruge nudging som metode til at få folk til at leve sundere.

»Jeg tror ikke på de der quick fixes,« siger Loni Ledderer, der er lektor på Aarhus Universitets Institut for Sundhedsfremme.

\ Læs mere

Mytedræber: Små tallerkener får os ikke til at spise mindre. Tværtimod

Nudging virker på det ubevidste plan

Tankegangen bag nudging er, at vi træffer mange af vores valg om, hvad vi skal købe, spise eller drikke, nærmest per automatik: Uden at tænke nærmere over det griber vi ud efter det, vi først får øje på – for eksempel colaen, som står i øjenhøjde.

Ifølge den israelske psykologi-forsker og nobelprisvinder Daniel Kahnemann, som har udgivet bogen ‘At Tænke – hurtigt og langsomt’, bruger vi to tankesystemer, når vi skal træffe valg:

• Mange af hverdagens valg, for eksempel hvad vi skal købe i supermarkedet eller i skolens kantine, bliver truffet lynhurtigt, uden at vi tænker nærmere over det.
• En anden del af vores tankevirksomhed foregår langsommere: Vi bruger vores fornuft og opvejer fordele og ulemper, før vi tager en beslutning.

Nudging, hvor man skubber til folks valg, for eksempel ved at rykke sunde drikkevarer op i øjenhøjde, virker på det hurtige tankesystem, hvor vi kører på autopilot og griber ud efter det første, vi får øje på.

Men det kan være etisk problematisk på den måde at påvirke folks adfærd, uden at de ved det, indvender Loni Ledderer.

»Det her med, at man sætter noget i værk, hvor folk ikke ved, hvad der foregår, forholder jeg mig kritisk til, for så tager man en beslutning for folk. For mig og mange af min kollegaer er det bedre, hvis man kan lave tiltag, der tager afsæt i, at folk kan være med på det bevidste niveau,« siger Loni Ledderer.

Loni Ledderer repræsenterer en dominerende gren inden for folkesundhedsvidenskab, hvor udgangspunktet er, at de tiltag, staten sætter i værk for at forbedre befolkningens sundhed, skal styrke folks evne til at træffe de rigtige beslutninger på et oplyst grundlag.

Nudging gør ikke folk klogere

Det er problematisk, at nudges ikke gør folk klogere på sundhed, mener Loni Ledderer og fagfællerne: På erhvervsskolerne kan det godt være, at eleverne valgte vand fremfor cola, når det stod i øjenhøjde. Men tiltaget får dem næppe til at tænke over, hvorfor de gjorde det.

Derfor er det tvivlsomt, at eleverne også vælger det sunde andre steder end i kantinen, argumenterer Loni Ledderer, som påpeger, at mad og spisning i høj grad er påvirket af de kulturelle og sociale sammenhænge, man er en del af.

»Alle de sociale og kulturelle aspekter ved sundhed kommer nudging slet ikke i nærheden af,« mener hun og fortsætter:

»Min holdning er, at man hellere skal iværksætte sundhedsfremmende tiltag, der giver folk ressourcer til at tage bedre vare på sig selv. Det kan være i form af dialoger, undervisning eller fællesskaber.«

Mange af vores valg er irrationelle

Kritikken af nudging har Pelle Guldborg Hansen hørt før.

»Der er en meget idealistisk holdning inden for folkesundhedsvidenskab, hvor man er meget opsat på at gøre tingene med det rette sindelag. Man vil gerne oplyse folk,« siger Pelle Guldborg Hansen, der er adfærdsforsker på Roskilde Universitet.

»Problemet er, at den oplysende tilgang forudsætter, at folk træffer rationelle valg. Men vi er nødt til at være realistiske og erkende, at langt de fleste af de valg, vi træffer, er irrationelle. Derfor er potentialet i nudging kæmpestort,« tilføjer han.

Pelle Guldborg Hansen understreger, at han ikke er modstander af oplysning og uddannelse: Selv om oplysningskampagner ikke får folk til at lave om på deres livsstil, er de alligevel nødvendige, mener han.

»Kampagner kan flytte folks holdninger, og det er godt, for holdninger skal flyttes, hvis man vil skabe varige adfærdsændringer. Men det er ikke nok at flytte folks holdninger. Nudges kan få os til også at ændre adfærd,« siger lektoren.

\ Læs mere

Kritik af DR-programmet 'Vanens magt': Nudging-forsøg udføres uvidenskabeligt

Nudge gav bagslag

På de fire danske erhvervsskoler vendte sodavand og energidrikke tilbage i øjenhøjde, da forsøget var overstået.

»Kantinepersonalet tøvede med fortsat at have sodavand og energidrikke nede i bunden af køleskabet, efter at forsøget var slut,« husker Line Ekdahl Ørnbo, som lavede interviews med kantinepersonalet som et led i feltarbejdet.

»Ingen af dem, jeg interviewede, svarede klart, at de ville fortsætte med at have de sunde drikkevarer stående i øjenhøjde. Det undrede mig, for de tjente faktisk mere på at sælge vand. Men de sagde, at det gamle fungerede for dem,« fortsætter hun.

I forsøget testede Line Ekdahl Ørnbo også, hvad der skete med salget af drikkevarer, når hun i en uge dækkede den nederste del af køleskabslågerne til med farvet film, så eleverne slet ikke kunne se sodavandene og energidrikkene.

Forsøget på at skjule det usunde gav bagslag: Eleverne var utilfredse med de synlige tiltag og begyndte igen at købe flere sodavand og energidrikke, fortæller Line Ekdahl Ørnbo.

»Kantinepersonalet fortalte, at mange elever brokkede sig højlydt. De opfattede det som et forbud, når køleskabsdøren var dækket til, og der opstod en holdning om, at ingen skulle fortælle dem, hvad de skulle købe. De opfattede det som et forsøg på at trække noget ned over hovedet på dem,« siger Line Ekdahl Ørnbo.

Interviews med kantinepersonalet er dog ikke nok til at fastslå, hvad der i virkeligheden er på spil blandt eleverne, og de kan ikke bruges til at konkludere noget generelt om, hvordan den slags tiltag virker, pointerer Pelle Guldborg Hansen.

Ifølge adfærdsforskeren er det helt almindeligt, at et nudge møder modstand i starten: Hvis sodavand og energidrikke var blevet ved med at være skjult i bunden af køleskabet, ville eleverne sandsynligvis vænne sig til det og stoppe med at brokke sig, spekulerer han.

\ Læs mere

Forskere til borgmestre: Vi spiser alt for meget kød i det offentlige

\ Læs mere

Sådan bliver du nudget til at træffe grønnere valg

\ Læs mere

Obamas rådgiver: Videnskab skal nudge samfundet i den rigtige retning