Kort nyt

Kort nyt

Med 'Kort nyt' får du overblik over nyheder fra forskningens verden. De mest interessante begivenheder og fund - kort fortalt.

Videnskab.dk's redaktion udvælger og resumerer det mest spændende, andre troværdige medier og forskningsinstitutioner har bragt.

Husk dog vores guide til kritisk læsning af nyheder om forskning og især rådet om, at et enkelt, nyt forskningsresultat aldrig kan rumme den endegyldige sandhed.

Det er derfor en god idé at holde sig for øje, hvad anden forskning på området viser, og vi henviser altid til den oprindelige kilde, så du kan dykke yderligere ned i detaljer og forbehold.

Se kortet: Nordjyderne spiser mest usundt, og københavnerne drikker mest

Annonce:

Der er store regionale forskelle på, hvordan danskerne spiser, og hvor meget de drikker.

Nordjyderne spiser mest usundt, mens indbyggere i hovedstadsområdet drikker mest, viser undersøgelsen 'Danskernes Sundhed' blandt andet.

Det står der i en pressemeddelelse fra Statens Institut for Folkesundhed, der har udarbejdet undersøgelsen.

  • Næsten hver femte nordjyde (19,1) procent har et usundt kostmønster, forstået som kost med et lavt indtag af grøntsager, frugt og fisk og et højt indtag af mættet fedt
  • I Region Hovedstaden har lidt over 12 procent et usundt kostmønster
  • Til gengæld overskrider 8,4 procent af indbyggerne i Region Hovedstaden Sundhedsstyrelsens højrisikogrænse ved indtagelse af alkohol, nemlig maksimum 21 genstande om ugen for mænd og 14 genstande for kvinder.
  • I Nordjylland overskrider 5,5 den grænse

»Vi ved, at akademikere og folk med lange uddannelser drikker mere alkohol end folk med mellemlange og korte uddannelser. Folk med lange uddannelser spiser til gengæld sundere. Og da der er flere akademikere i hovedstadsområdet end i Nordjylland, kan det være med til at forklare forskellen,« udtaler Anne Illemann Christensen, forskningschef ved Statens Institut for Folkesundhed.

Undersøgelsen giver dog intet sikkert bud på, hvorfor der er disse regionale forskelle.

Kortet viser andelen med et usundt kostmønster i procent. Den mørkeste grønne er der, hvor indbyggerne lever mest usundt. (Illustration: SIF)

Kortet viser andelen, der overskrider Sundhedsstyrelsens højrisikogrænse for alkoholindtagelse i procent. Den mørkeste grønne indikerer områder, hvor flest indbyggere overskrider grænsen. (Illustration: SIF)

Annonce:

ele