Screening forhindrer ikke aggressiv brystkræft

Hvert andet år får alle danske kvinder mellem 50 og 69 år et tilbud om en røntgenundersøgelse – også kaldet screening eller mammografiscreening - af deres bryster. Formålet er at fange brystkræft, der er den mest hyppige kræftform blandt kvinder, før den spreder sig i kroppen og bliver dødelig.

Men en ny dansk undersøgelse af norske kvinders screeningsresultater viser, at brystscreening ikke fanger de aggressive kræftformer, som kvinder rent faktisk dør af.

Screeningen lader til hovedsageligt at finde de 'sovende' eller ufarlige kræftformer, der udvikler sig så langsomt, og som for det meste ikke er dødelige, vurderer forsker.

»Formålet med brystscreening er at forebygge de aggressive og dødelige kræftformer, men vi kan se på vores undersøgelse, at screeningen næsten ikke ændrer på antallet af kvinder, der får aggressiv brystkræft,« siger Henrik Støvring, lektor ved Institut for Folkesundhed på Aarhus Universitet. Han er hovedforsker bag undersøgelsen, der nu er udgivet i det videnskabelige tidsskrift European Journal of Public Health.

Screening fører til overbehandling

Screeningstilbuddet skal egentlig redde liv ved at fange kvinders brystkræft på et så tidligt stadie, at den stadig kan behandles. Men den danske undersøgelse viser, at antallet af norske kvinder, der får aggressiv og farlig brystkræft, efter den norske regering indførte screeningtilbuddet, er næsten uændret.

»Hvis screeningen var forebyggende og fandt den farlige type brystkræft, før den nåede at sprede sig, så ville vi se et markant fald i kvinder, hvor kræften rent faktisk har nået at sprede sig og dermed er meget sværere at behandle. Men det gør vi altså ikke,« siger Henrik Støvring.

Før indførelsen af brystscreening, der følger samme procedure som den danske, i alle Norges amter, blev der hvert år gennemsnitligt fundet 10,4 tilfælde af kvinder med fremskreden brystkræft pr. 100.000 norske kvinder.

Efter indførelsen af screeningen landet over i 2005, blev der hvert år fundet 8 kvinder med fremskreden brystkræft per 100.000 kvinder. Det svarer til et procentvist fald på 23 procent af kvinder med fremskreden brystkræft.

Man skulle altså tro, at screening finder nogle få tilfælde af brystkræft, inden kræften udvikler sig til fremskreden brystkræft. Men samtidig viser undersøgelsen, at der sker et fald på 27 procent i tilsvarende periode for kvinder under 50 år, der ikke har fået tilbudt brystscreening.

Det peger altså på, at det ikke nødvendigvis er screeningen og den efterfølgende behandling, som påvirker tallene positivt.

»Det beskedne fald i fremskreden brystkræft har måske ikke noget med screeningen at gøre, men skal muligvis forklares med, at kvinder er blevet bedre til at være opmærksomme på ændringer i vævet omkring deres bryster og måske også lever sundere nu end tidligere,« siger Henrik Støvring.

Tidlige stadier af kræft bliver fundet

Brystscreeningen finder i høj grad tidlige stadier af brystkræft. Siden indførelsen af screening i de norske amter er der sket en stigning på 121 procent af kvinder, der får konstateret brystkræft, der ikke har spredt sig. Men det er en kræftform, der i flere tilfælde heller ikke vil sprede sig og derfor er uskadelig, vurderer Henrik Støvring.

»Det må hovedsageligt være en 'sovende' eller ufarlig kræftform, der udvikler sig så langsomt, at det ikke påvirker tallene for kvinder med fremskreden brystkræft mere markant,« siger Henrik Støvring.

»Hvis kvinderne ikke havde fået screeningen, så havde de sikkert bare haft kræften i kroppen resten af livet uden komplikationer, men i stedet har de så fået behandling, der umiddelbart har været unødig. Problemet er, at vi for den enkelte kvinde ikke ved, hvornår en tidlig kræft er uskadelig eller livstruende.«

Overbehandling er livsfarlig

Alle kvinder med tegn på brystkræft bliver behandlet, da det ikke er muligt for lægerne at vurdere, om screeningen har fundet en ufarlig eller en farlig form for brystkræft.

Det betyder sandsynligvis, at en del kvinder bliver behandlet uden grund, og det skal man ikke tage let på, mener Karsten Juhl Jørgensen, læge og forsker ved Det Nordiske Cochrane Center på Rigshospitalet. Han har ikke været med til at lave undersøgelsen, men har selv forsket i effekterne ved brystscreening.

Brystscreening er i bedste fald spild af penge og i værste fald fører det til overbehandling, der øger risikoen for andre kræftformer og hjerte-kar-sygdomme.

Karsten Juhl Jørgensen, Det Nordiske Cochrane Center på Rigshospitalet

»Brystscreening er i bedste fald spild af penge og i værste fald fører det til overbehandling, der øger risikoen for andre kræftformer og hjerte-kar-sygdomme,« siger Karsten Juhl Jørgensen.

Så længe kræften ikke er farlig for kvinderne, er der ingen grund til at bruge pengene på behandling og udsætte kvinder for det psykiske stress, der kommer ved at få at vide, at man har kræft, mener Karsten Juhl Jørgensen.

»Brystscreening kan i princippet også øge dødeligheden hos kvinder fremfor at mindske den, da kvinder med den ufarlige brystkræft kan blive udsat for kemoterapi og strålebehandling, der øger risikoen for andre kræftformer og hjerte-kar-sygdomme,« siger Karsten Juhl Jørgensen.

Aggressiv kræft kan ikke opdages af screening

Grunden til, at den aggressive kræft ikke mindskes markant ved screening, er, at den udvikler sig så hurtigt, at hvis der eksempelvis går to år mellem screeningen, så når den aggressive kræft at opstå og udvikle sig inden næste screening, vurderer Karsten Juhl Jørgensen.

»Man kunne forestille sig, at hvis man screener meget hyppigere, så ville det have en effekt. Men sammenligner man resultater fra England, hvor de kun screener hvert tredje år, med resultater fra Sverige og USA, hvor de screener hvert år og hvert halvandet år, så har faldet i brystkræftdødelighed faktisk været størst i England. Det skyldes forbedret behandling ikke screeningen,« siger Karsten Juhl Jørgensen.

Karsten Juhl Jørgensen vil ikke komme med et konkret bud på, hvor hyppigt kvinder skal screenes, før det vil have en virkning.

»Den type kræft, man ofte finder med brystscreening, er uskadelig, fordi den udvikler sig så langsomt, at det aldrig når at blive problematisk for kvinden. Man bruger altså mange ressourcer på at finde og behandle en uskadelig form for kræft, og samtidig stresse og forringe mange kvinders livskvalitet. Det må siges at være problematisk,« siger Karsten Juhl Jørgensen.

Udenlandsk forskning bakker op om det danske resultat

Den danske undersøgelse bakkes op af store undersøgelser fra blandt Schweiz og Canada. Myndighederne i Schweiz er på baggrund af den nyeste forskning, nu i færd med at afvikle tilbuddet om brystscreening til alle schweiziske kvinder.

»Det danske resultat er efterhånden meget veletableret og den bedste forskning peger i denne retning. Derfor bør vi også handle på det og fjerne brystscreeningstilbuddet,« siger Karsten Juhl Jørgensen.