Så blev det jul, og vi kaster os alle sammen lystigt over julemaden.
Mange danskere ved af erfaring, at december måned kan koste et par kilo ekstra fedt på sidebenene. Derfor vælger nogle af os en julebuffet eller to fra for at holde på formerne.
Men der er et andet indhold i julemaden, vi også bør være opmærksomme på - og måske vælge fra.
Den traditionelle danske julefrokost indeholder store mængder salt. Salt er nødvendigt for, at vi kan opretholde kredsløbet i kroppen, men for store mængder kan være livstruende på den snigende måde.
»Undersøgelser har vist, at høj saltbelastning forøger blodtrykket måleligt. De fleste mennesker vil givetvis komme fint over det i julen, men over tid kan det være en trussel for vores sundhed som helhed,« forklarer professor Boye L. Jensen fra Syddansk Universitet.
Boye L. Jensen forsker i nyrenes funktion for at få en større forståelse af, hvorfor mange danskere har forhøjet blodtryk. Her undersøger han blandt andet hormoner, der er med til at regulere kroppens saltbalance.
En pizza giver dig 12 gange mere salt, end du har brug for
\ Fakta
Blodtryk måles traditionelt i millimeter kviksølv (mmHG). Et normalt blodtryk i hvile kan f.eks. være 120 mmHg systolisk, 80 mmHg diastolisk. Det skrives 120/80, og hedder i talesprog "120 over 80". Det normale blodtryk svinger meget i løbet af døgnet. Rygning, overvægt, højt alkoholforbrug, meget salt i kosten, for fed kost, for lidt motion, type 2-diabetes og nyresygdom er alle faktorer, der kan hæve blodtrykket.
I vores klima taber vi meget lidt salt (undtagen hvis julefrokosten bliver for vild, og vi kaster op), og vi har derfor kun brug for under ét gram salt om dagen.
Men gennem vores madvarer får vi gennemsnitligt 5-6 gram dagligt. F.eks. er saltindholdet i en menu fra McDonald’s, en pose chips eller en købepizza alene på 10-12 gram.
Overskudssalt udskilles via nyrerne, men vedvarende højt saltindtag øger på sigt blodtrykket, og bare en uge med ekstra stort saltindtag kan måles i kroppen.
Overforbruget af salt medvirker til, at ca. 1.000.000 danskere har forhøjet blodtryk i øjeblikket. Halvdelen ved det bare ikke.
Folk med forhøjet blodtryk skal holde sig fra kødpålæg
Ved juletid skal vi være opmærksomme på specielt det ’ekstra store’ saltindtag, når vi trækker stolen hen til julebordet. Det traditionelle julebord består nemlig af mange fødevarer, der potentielt kan true helbredet.
Forproduceret, industrielt forarbejdet mad er ofte pumpet med salt. Specielt kødpålæg, dåsevarer, færdigretter, ja selv rugbrød indeholder meget salt, da det er en billig smagsforstærker.
Faktisk får vi 80 procent af vores daglige saltindtag fra de forproducerede fødevarer.
»I England og Finland har man sænket mængden af salt i industrielt fremstillede fødevarer. Det har resulteret i et fald i blodtryksrelaterede sygdomme,« fortæller Boye L. Jensen, der anbefaler, at vi gør det samme herhjemme.
Højt blodtryk giver blodpropper
Forhøjet blodtryk er bestemt ikke noget, man skal spøge med. Størrelsen på blodtrykket er en af de vigtigste faktorer for antallet af blodpropper i befolkningen. 12.000 personer får blodpropper i hjernen om året, og dertil kommer 15.000 personer med blodpropper i hjertet.
Antallet af blodpropper kan reduceres ved at kigge på de faktorer, der har indflydelse på blodtrykket, herunder salt.
»Hvis man sænker befolkningens gennemsnitlige blodtryk med tre millimeter kviksølv, vil der forekomme 1.000 færre blodpropper om året. Tilsvarende vil en stigning i det gennemsnitlige blodtryk betyde yderligere blodpropper med dødelige følger,« siger Boye L. Jensen.
Højt saltindhold går 1000 år tilbage
Det er nærliggende at spørge sig selv, hvorfor vi putter så meget salt i maden, når det nu har så store omkostninger for helbredet.
\ Fakta
Videnskab.dk's julekalender Frem til jul bringer vi flere spektakulære, opsigtsvækkende, øjenåbnende, stemningsfulde og juleglade artikler, som har til formål at udforske julen på alle leder og kanter. Du er velkommen til at skrive til redaktion@videnskab-wp.wp.stage.combell.peytz.dk, hvis der er et aspekt ved julen, som du brænder efter at få mere videnskabelig indsigt i. Gode julespørgsmål modtages også meget gerne og kan komme til at indgå som del af julekalenderen i vores 'videnskabsbrevkasse' Spørg Videnskaben
Traditionelt har vi ikke puttet salt i maden for at få det til at smage bedre. Saltning af mad udspringer fra konserveringsteknikker i middelalderen, hvor salt blev brugt til at holde fødevarer friske i længere tid. Brugen af salt har man så fortsat med siden hen, selvom det har mistet sin oprindelige funktion.
Den salte smag har vi vænnet os til, og derfor skal der store mængder salt til, at det virker smagsforstærkende i dag.
Mindre salt ville redde liv
Men maden behøver ikke at miste smagen, fordi vi fjerner saltet.
I England har man lavet forsøg, hvor man gradvist har fjernet indholdet af salt i maden. Forsøgene viser, at vores smagsløg godt kan vænne sig til, at maden ikke smager så salt.
»Hvis man kan vænne folk til, at maden ikke skal smage så salt, som den gør i dag, kan vi redde flere tusinde menneskeliv. Blodpropper kan vi befolkningssundhedsmæssigt forhindre markant ved, at vi langsomt trapper saltmængden i mad ned,« forklarer Boye L. Jensen.
