Sådan undgår vi udbrud af VTEC i Danmark

Det nuværende udbrud af VTEC hærger Tyskland. 22 personer er døde, og tusindvis er indlagt med mavesmerter og blodig diarré som følge af smitteudbruddet.

I denne omgang går Danmark umiddelbart fri af smitten. Men det er langt fra altid, vi er så heldige.

I 2005 bragte polske hindbær norovirus med til 450 patienter på Aalborg sygehus, og babymajs fra Thailand havde dysenteri med over grænsen i 2007.

Med jævne mellemrum ligger der en potentiel epidemi i grøntafdelingen i dit lokale supermarked, og du ved det ikke, før det er for sent.

To eksperter på området fortæller, hvad vi kan gøre for at forhindre lignende udbrud i fremtiden, og sikre os imod, at udenlandske udbrud når Danmark.

Bedre kontrol

Ifølge professor Anders Dalsgård, fra Københavns Universitets Biovidenskabelige Fakultet (KU-LIFE), så er der specielt én metode, der er vigtig, hvis vi skal undgå smitteudbrud skabt af importeret frugt og grønt.

»Når man taler om de grøntsager og frugter, der importeres til Danmark, så er det helt banalt set de store supermarkedskæders ansvar, at produkterne er smittefrie. Det er hverken landmanden eller Fødevarestyrelsens ansvar,« fastslår Anders Dalsgård.

Mange gange udstikker importørerne nogle retningslinjer på hygiejneforhold ved produktion og behandling af grøntsagerne, men de glemmer at følge op på, om anvisninger bliver fulgt af producenterne.

»I større udstrækning skal man modtage og kontrollere dokumentation, f.eks. resultater af laboratorieanalyser, udført i eksportlandet af de pågældende varer, istedet for at tro at retningslinjerne bliver fulgt, bare fordi man har givet producenten en manual,« forklarer Anders Dalsgård.

Ifølge Anders Dalsgård er det formentligt kun i begrænset omfang, at dagligvarekæderne bruger ressourcer på at følge op på, om vanding og hygiejneforhold hos producenterne overholdes.

Derved fralægger de sig ansvaret og kan tørre det af på producenterne, når der opstår sygdomsudbrud.

Øget kontrol med producenterne og lokal prøvetagning på den frugt og grønt, der skal importeres til Danmark, er to mulige måder, man kan opdage smitten på, inden den rammer forbrugerne.

Når varerne er i butikkerne, går der flere dage, hvor de bliver købt af forbrugere. Først efter flere dage begynder smitten at blive udtrykt, og der er det allerede for sent at kalde partiet tilbage.

Vanding af grøntsagerne

Et andet område, der bør få mere fokus, er vanding på markerne og i gartnerierne.

Hvis grøntsagerne vandes med inficeret vand, så kommer bakterierne på grøntsagerne, og dermed kan smitten overføres til forbrugerne.

»Det er velkendt, at hvis man bruger vand, der er forurenet med smitstoffer, så kan de let overføres til grøntsagerne,« fortæller Anders Dalsgård og fortsætter.

»I mange lande bruges overfladevand til vanding af grøntsager. Overfladevandet er oftere fyldt med skadelige bakterier end grundvand, som vi bruger til at vande med her i Danmark. Grundvand er en af årsagerne til, at smitteudbrud fra danske gartnerier er sjælne.«

Hvis man vil sikre sig imod, at grøntsagerne får bakterier gennem vanding, er en af de oplagte muligheder at drypvande.

Ved drypvanding vandes jorden omkring planterne med vand, der tilføres helt nede ved rødderne. Hvis et gartneri drypvander, kommer det forurenede vand ikke i kontakt med selve plantedelen. Hvis der ikke er kontakt, så kan bakterier heller ikke overføres.

Det er helt almindeligt at drypvande, og en god måde at sikre sig smittefrie grøntsager.

Der er andre muligheder for at vande sine planter, uden at de kommer i kontakt med forurenet vand. Ved at bruge én af disse, kan man undgå, at bakterier overføres. Dog er det stadig usikkert, om smitstoffer eventuelt kan optages gennem planters rødder og blade.

Hygiejnen skal på plads

Hygiejneforhold hos nogle producenter er også en mulig årsag til, at smitte overføres til grøntsager.

Efter grøntsagerne er høstet, bliver de skyllet og håndteret af mennesker. Hvis vandet der skylles med, eller nogle af de mennesker, der håndterer grøntsagerne, er smittet med en bakterie, kan smitten overføres til grøntsagerne.

»Dårlig hygiejne og fugtigt miljø giver bakterier de mest optimale betingelser. Mange udenlandske gartnerier har ringe eller slet ingen toiletforhold. Hvis de samtidig ligger i et fugtigt klima, er det svært at opretholde en ordentlig hygiejne. Skylning og forarbejdning af grøntsagerne er et af de kritiske kontrolpunkter, hvor smitten kan overføres,« fortæller Anders Dalsgård.

Hvis man kigger på episoden med norovirus og de polske hindbær, så er smittekilden uden tvivl mennesker. Norovirus kommer kun fra mennesker, og overføres gennem dårlig hygiejne. En bedre kontrol med hygiejnen hos producenterne havde formentligt gjort, at epidemien i 2005 aldrig havde fundet sted.

En anden årsag, til at vi sjældent har smitteudbrud fra danske gartnerier, er ifølge Anders Dalsgård, at vi i Danmark generelt har en god hygiejne.

Kollega ser også dårlig hygiejne som sandsynlig smittekilde

Seniorforsker Mathias Neumann Andersen fra Aarhus Universitets forskergruppe for Agrohydrology og vandkvalitet, er også overbevist om, at bearbejdningen af grøntsagerne, efter de er høstet, er det kritiske kontrolpunkt, man bør kigge nærmere på.

»I et EU-projekt (www.SAFIR4eu.org) omkring brugen af spildevand til vanding af landbrug fra 2009 fandt vi ud af, at man godt kan bruge vand, der er mere beskidt, end standarderne foreskriver. Vi fandt ud af, at man kan bruge temmelig beskidt vand til at vande grøntsager med, uden at det har noget effekt på sundhedskvaliteten,« fortæller Mathias Neumann Andersen

Mathias Neumann Andersen var koordinator på projektet, som testede to forskellige rensningsystemer til rensning af vand til landbrug. Det ene var Grundfos´s biobooster-system, og det andet var ét, forskerne selv havde konstrueret. Formålet var at undersøge forskellen krafigt renset og mindre renset spildevand. En forskel, der ifølge Mathias Neumann Andersen, var til at overse.

»Vi undersøgte, hvor meget spildevand egentligt skal renses, før det kan bruges til vanding af grøntsager. Spildevand har vi rigeligt af, og hvis vi kan bruge det til at vande med, så bliver det brugt mere fornuftigt end i dag. Vi så, at vanding med selv temmelig forurenet vand med mange E. coli resulterede i grøntsager, der var bakteriologisk i orden. Grøntsagerne havde ikke flere bakterier på sig end dem, der blev vandet med kraftig renset spildevand eller postevand,« fortæller Mathias Neumann Andersen og fortsætter.

»Årsagen til smitten skal formentligt findes i behandlingen af grøntsagerne, efter de forlader gartnerierne. Vand, der bruges til at skylle grøntsagerne, er en oplagt mulighed, ligesom hygiejnen hos dem, der håndterer grøntsagerne, også bør være i fokus.«

Du kan læse mere om bakterier i artiklerne: Hvad er en bakterie, Byd bakterierne velkommen i dit liv, Sådan kommer vi af med de multiresistente bakterier, Portræt af verdens farligste bakterier og Ekstremofile bakterier lever på livets kant.