Både rotteunger og menneskebabyer lærer at gå ved hjælp af de samme motorsignaler i hjernen. Opsigtsvækkende ny forskning indikerer, at evnen til at gå oprejst er afhængigt af nervebaner, der er udviklet i en fælles forfader mellem dyr og mennesker.
Forskerne bag undersøgelsen har fundet ud af, at to nervebaner i rygraden styrer den automatiske bevægelse i babyer. Den ene nervebane strækker og bøjer benet, mens den anden sørger for, at der sker et skifte mellem benene, så babyen kommer fremad.
Senere i babyens liv udvikles to andre nervebaner, der kontrollerer mere nuancerede dele af evnen til at gå. De mere nuancerede dele inkluderer blandt andet, at tæerne løfter sig fra jorden, inden benet bøjer.
Nervebaner er de samme i mennesker og perlehøns
Bemærkelsesværdigt er det de samme nervebaner, der styrer gangbevægelsen for rotter, katte, aber og perlehøns.
Resultatet får forskerne til at antage, at menneskets bevægelse er udviklet fra nervebaner, der er fælles for alle gående dyr. Det er dermed kun vores måde at gå på efter babystadiet, der adskiller sig fra de andre dyrs.
Man kan sige, at naturen ikke valgte at skrotte et gammelt design, bare fordi mennesket begyndte at gå oprejst, men derimod byggede videre på motorfunktioner, der allerede eksisterede.
Resultatet er netop offentliggjort i det velansete videnskabelige tidsskrift Science.
