Genmodificerede afgrøder fylder godt i debatten. Er der farer forbundet med at spise GMO-mad?
Selv om det meste af forskningen på feltet peger mod, at de genmodificerede fødevarer er sikre at spise, findes der enkelte studier, der hælder i den modsatte retning - eksempelvis Gilles-Eric Séralinis meget omstridte rottestudie.
Gilles-Eric Séralini fra universitetet i Caen, Frankrig, og hans kolleger hævdede, at resultaterne afslørede, at rotter, der fik GMO-foder, oftere fik kræftsvulster end dyr, som ikke fik GMO-foder.
Studiet blev som følge af massiv kritik trukket tilbage, men der bliver alligevel stadig argumenteret for, at der er flere årsager til at være skeptisk.
LÆS OGSÅ: Lynguide: Bliv ekspert på GMO-diskussionen
Kritik af forskningen på feltet
En stor del af GMO-forskningen er for eksempel finansieret eller udført af industrien selv, og det kan tænkes at have effekt på både fortolkningen af data samt selv udformningen af studierne.
Hvorfor det er vigtigt at bemærke, kan du læse om vi artiklen her: Manifest del 5: Læg mærke til, hvor pengene kommer fra
Dertil kommer, at det er vigtigt at huske på, at resultater fra forsøg på dyr ikke nødvendigvis kan overføres til at gælde mennesker. Det kan du læse meget mere om i denne artikel: Siger forsøg på mus overhovedet noget om mennesker?
Nogle kritikere mener desuden, at mange dyrestudier simpelthen foregår over for kort tid - typisk 90 dage - hvilket betyder, at de ikke fanger de helbredsproblemer, som tager længere tid til at udvikle sig.
Der er altså behov for flere og grundigere studier, der gransker GMO’'ernes helbredseffekter.
Netop dét var baggrunden for det statsstøttede franske forskningsprojektet GMO90+, som nu har publiceret sine resultater.
LÆS OGSÅ: Kan GMO redde verden?
Spiste GMO i seks måneder
Forskeren Xavier Coumoul fra Université Paris Descartes og kolleger fodrede rottegrupper otte forskellige diæter baseret på majs i forskellige koncentrationer.
Nogle af rotterne fik genmodificeret majs - enten en variant, som producerer sit eget insektmiddel, eller en variant, som tåler ukrudtsmidlet glysofat.
De andre rottegrupper spiste almindelig majs fra konventionelle planter, der lignede de genmodificerede meget.
Forskerne fodrede rotterne på denne måde i seks måneder; altså dobbelt så lang tid som de typiske 90-dages-forsøg.
Undervejs i samt efter forsøget tog forskerne omfattende prøver for at afdække tegn på helbredsskadende forandringer i dyrenes kroppe.
Forskerne kortlagde blandt andet tegn på forandringer i genudtryk og stoffer i forskellige processer i kroppen. Niveauet af disse stoffer kan være et tidligt tegn på negative forandringer.
Derudover ledte forskerne også efter forandringer i vigtige organer som nyrer, lever og forplantningsorganer.
LÆS OGSÅ: Hvordan bør vi regulere GMO?
Fandt ingen negative effekter
Resultaterne viste, at der var små forskelle de forskellige rottegrupper imellem, og at de fleste forskelle fandtes mellem rotter, som blev fodret med forskellige typer af almindelig majs.
Der er samlet set intet, som indikerer, at GMO-majsen har en negativ effekt på helbredet, skriver forskerne.
»Resultaterne stemmer ganske godt overens med de fleste studier, som er udført,« siger seniorrådgiver og ph.d. Hilde Mellegård fra Norges Bioteknologiråd, som har til formål at rådgive, skabe debat samt informere om etisk brug af bioteknologi på mennesker, dyr, planter og mikroorganismer. Hun tilføjer:
»Solide videnskabelige studier har ikke identificeret helbredseffekter af betydning.«
Evaluere produkt for produkt
Hilde Mellegård mener, at Xavier Coumoul og kolleger har gjort en grundigt stykke arbejde, men påpeger, at det nye studie blot er én enkelt undersøgelse, som ikke alene kan afgøre, om genmodificerede fødevarer er sikre at spise eller ej.
»Man er nødt til at sammenholde mange studier,« siger Hilde Mellegård.
»Dette studie skriver sig ind i rækken af artikler, som peger mod, at det er sikkert at spise GM-fødevarer.«
Hilde Mellegård mener dog, at genmodificerede organismer skal vurderes fra sag til sag.
»Genmodificering er blot en teknologi. Den kan bruges til at producere både gode og mindre gode produkter. Derfor skal sikkerheden evalueres fra produkt til produkt.«
LÆS OGSÅ: Uenige forskere: Kan GMO-planter udkonkurrere naturlige planter?
Ingen problemer ved brug af GMO i USA
I dag benyttes der i Norge hverken GMO’er i fødevarer til mennesker eller i foder til dyr, men ellers er alle godkendte GMO'er til fødevare- og foderbrug blevet sikkerhedsmæssigt vurderet af Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet, EFSA, hvor reglerne som regel er strenge.
Situationen er dog helt anderledes i USA, hvor man i mange år har brugt genmodificerede afgrøder til både fødevarer til mennesker og foder til dyr.
Denne brug har ikke resulteret i rapporteringer af uhensigtsmæssige helbredseffekter.
©Forskning.no. Oversat af Stephanie Lammers-Clark.
