Ruth Frikke-Schmidt er nyudnævnt professor i Klinisk Biokemi og skal forske i årsagssammenhænge mellem biomarkører, hjertekarsygdomme og demens.
Det skriver Rigshospitalet i en pressemeddelelse.
Professoratet er et samarbejde mellem Klinisk Biokemisk Afdeling på Rigshospitalet, Institut for Klinisk Medicin på Københavns Universitet, og Hjerteforeningen.
Omdrejningspunktet for Ruth Frikke-Schmidts forskning er krydsfeltet mellem to store folkesygdomme i den aldrende befolkning - hjertekarsygdomme og demens.
Ruth Frikke-Schmidt håber på at skabe en øget sygdomsforståelse af de to folkesygdomme og deres indbyrdes relation - og vil generere den nødvendige videnskabelige basis for udmøntning af en målrettet fælles forebyggelsesindsats.
Tiltrædelsesforelæsningen vil finde sted fredag den 18. januar 2019 kl. 14 i Auditorium 1, Rigshospitalet.
fghs





























