Repurposing: Gammel medicin kan behandle flere nye sygdomme i fremtiden

Flere lægemidler har i tidens løb vist sig at kunne behandle helt andre sygdomme, end de oprindeligt var udviklet til.

For eksempel kan antabus, der bruges til behandling af alkoholisme, også bekæmpe kræft, og sklerosemedicin kan bekæmpe multiresistente bakterier.

At fylde gammel medicin på nye flasker kaldes 'repurposing' og er på trods af sit store potentiale en hidtil overset del af medicinalforskningen.

Men med et væld af nye repurposing-potentialer ser vi måske lige nu en opblomstring af tendensen.

Skal ikke starte forfra

Nye anvendelser for gammel medicin er svært at finde ulemper ved, hvis man spørger Nils Brünner, som er professor ved Institut for Lægemiddeldesign og Farmakologi på Københavns Universitet.

Fra sit kontor hos Kræftens Bekæmpelse, hvor han også er forskningsleder, fremhæver han til gengæld tre vigtige fordele ved repurposing:

1. Man skal ikke starte forfra, fordi lægemidlet allerede er udviklet. Det betyder ifølge Nils Brünner, at man kan springe over mange af de indledende forsøg, som ellers er nødvendige for at udvikle ny medicin, og dermed kan nye produkter nå hurtigere ud til patienterne. Kort ventetid er afgørende, hvis en patient eksempelvis udvikler resistens over for et lægemiddel.
2. Mange af de lægemidler, som man kan anvende til repurposing, er så gamle, at deres patenter er udløbet, hvilket ifølge Nils Brünner potentielt sænker prisen helt ned i lejet 100 kroner per behandling. Til sammenligning siger han, at det koster flere hundrede tusind kroner per behandling af kræftpatienter med ny kræftmedicin.
3. Ved at bruge kendt medicin undgår man ifølge Nils Brünner, at der pludselig dukker nye bivirkninger op, som vi ikke kender, sådan som det hænder for helt ny medicin.

Repurposing kan dog i samspil med andre lægemidler vise sig at give bivirkninger, så her er det vigtigt med grundige forsøg, som går forud for, at man begynder at kombinere forskellige typer medicin.

For eksempel står Nils Brünner selv over for at skulle lave en undersøgelse af antabus' evne til at behandle kræft i samspil med kemoterapi.

Repurposing er attraktivt for virksomheder

Thomas Vorup-Jensen ser også store fordele i repurposing. Han er professor på Institut for Biomedicin på Aarhus Universitet og står blandt andet bag den tidligere nævnte sammenhæng mellem sklerosemedicin og resistente bakterier.

Meget af universiteternes medicinalforskning udforsker helt nye sammenhænge, som risikerer at gå tabt, fordi de er kostbare og tidskrævende at omsætte til kommercielle lægemidler.

Thomas Vorup-Jensen peger på, at repurposing kan bane vejen for et bedre samarbejde mellem universiteter og virksomheder.

Hvis der står noget på hylderne i forvejen, hvor vi allerede kender sikkerhedsprofilen og kan springe over en række tidskrævende og dyre test, er det ifølge Thomas Vorup-Jensen mere attraktivt for virksomheder at gå ind i.

»Tænk på, at vi normalvis snakker om, at det tager 10-20 år at bringe nye stoffer på gaden, hvorimod det her er tilfældet, at vi i løbet af 2-4 år har et overblik over, hvorvidt det har en chance for at hjælpe nogen,« siger Thomas Vorup-Jensen.

Men patent spænder ben

Selvom det er billigere for virksomheder at genbruge kendt medicin end at udvikle ny medicin helt fra bunden, kan det ifølge en repræsentant for lægemiddelindustrien i praksis sjældent betale sig for virksomhederne.

Jakob Bjerg Larsen, som er chefkonsulent i Lægemiddelindustriforeningen, forklarede i en tidligere artikel til Videnskab.dk, hvordan et udløbet patent på et gammelt lægemiddel kan være en hindring for, at virksomheden får eneret til at sælge lægemidlet til nye behandlinger.

»Hvis man udvikler lægemidlet og dokumenterer, at det virker og er sikkert i en anden patientgruppe, vil man gerne være sikker på, at det er netop det lægemiddel, som bliver brugt, og det har man ingen garanti for, hvis patentet er udløbet,« sagde Jakob Bjerg Larsen tidligere til Videnskab.dk.

Forskningskultur kan være stopklods

Udover en mulig patent-hurdle er ulemperne dog svære at få øje på. Så hvad er det, der stopper forskerne i at kigge gammel medicin en ekstra gang efter i sømmene?

Nils Brünner, der selv har gode erfaringer med repurposing, peger på, at der kan være mere prestige eller fagligt engagement forbundet med at opdage helt nye mekanismer og sammenhænge.

»Jeg har på fornemmelsen, at nogle ikke synes, det er helt så fint som at udvikle helt nye typer af lægemidler,« siger Nils Brünner.

»Vi har jo lavet nogle kliniske forsøg med repurposing, men det har været svært at få kollegaerne med fra de onkologiske afdelinger (kræftafdelinger, red.),« siger Nils Brünner, som har et bud på, hvor flaskehalsen kan tænkes at være:

»Jeg tror godt, man kan sige, det er en kulturændring, der skal til,« siger Nils Brünner.

Medicin-genbrug har store perspektiver

Til trods for, at medicinalforskerne tilsyneladende ikke interesser sig for repurposing, er både Nils Brünner og Thomas Vorup-Jensen ovebeviste om, at vi vil se mere af det i fremtiden.

»Den måde at bringe stofferne fra én sygdom over til en anden er helt klart noget, der er rigtig mange muligheder i, og jeg tror slet ikke, vi har set perspektiverne i det,« siger Thomas Vorup-Jensen.

Nils Brünner gør opmærksom på, hvordan behovet for kræftmedicin er særlig stort, og at det ikke nødvendigvis skal løses ved at udforske spritny medicin.

»Vi mangler lægemidler, men spørgsmålet er, om vi virkelig mangler nye lægemidler, eller om vi mangler at bruge de lægemidler, vi allerede har, på en bedre måde, enten til de samme patienter eller til en anden type patienter,« slutter Nils Brünner.