Psykiatriske patienter skal inddrages mere i deres egen behandling

Patienter med psykiske lidelser bliver i langt højere grad end tidligere inddraget i beslutninger om deres behandling.

Læger og plejepersonale har større fokus på at hjælpe patienterne til at finde mål og håb, og dermed motivation til at følge behandlingen, end før i tiden. Denne retning i psykiatrisk behandling og pleje kaldes recovery.

»Det er ikke længere et mål i sig selv at få patienterne til at tage deres medicin og f.eks. dæmpe stemmerne hos en stemmehører. Disse ting er i stedet et middel for patienten til at nå sit mål - som han eller hun selv definerer,« fortæller overlæge og ph.d. i Region Hovedstadens Psykiatri, Lene Eplov.

Illness Management and Recovery (IMR) er et program, der sikrer, at personalet arbejder struktureret og systematisk med metoder, der understøtter den recovery-orienterede behandling.

Første gang i Danmark

IMR tages nu for første gang i brug i Danmark. Det sker på to distriktspsykiatriske centre i Region Hovedstadens Psykiatri.

26 medarbejdere - læger, sygeplejersker, psykologer og socialrådgivere - er blevet undervist af programmets amerikanske ophavsmænd. Til januar vælges de patienter ud, som skal indgå i projektet. Til at starte med vil det primært være patienter med skizofreni, bipolar lidelse og svær depression, som vil få tilbudt behandling efter IMR-metoden.

Det nye behandlingstilbud indebærer, at patienterne, sammen med personalet, definerer deres mål på længere sigt.

Patienterne deltager i ugentlige gruppesamtaler i ni måneder. Personalets opgave er at skabe mening med behandlingen - forklare og vise, hvordan det at kende sin sygdom, beherske sine symptomer, f.eks. ved medicinering og samtaleterapi, kan hjælpe dem med at nå deres mål.

Gruppesamtalerne følges op af hjemmeopgaver, som er tilpasset den enkelte patient. En opgave kan f.eks. være at lave sin egen personlige plan for, hvad man skal gøre i tilfælde af tilbagefald.

Det gør man også i andre programmer. Men i IMR kædes arbejdet systematisk sammen med patientens langsigtede mål - så motivationen for at arbejde med sygdommen holdes i kog.

»Forskellen i forhold til den traditionelle behandling er, at vi i højere grad arbejder med patienten i stedet for for patienten. Vi flytter fokus fra at identificere og løse problemer hos patienten, til patienternes ressourcer og styrker, og hvordan de bedst udnyttes, så patienten kan leve godt med sin sygdom,« forklarer Lene Eplov.

Det sker f.eks. ved at drøfte fordele og ulemper ved forskellige psykofarmaka. Mange patienter skal leve i mange år med deres sygdom. Så er det vigtigt at være med til at vælge, hvilke bivirkninger man helst vil leve med.

Bliver en patient indlagt på et sengeafsnit undervejs, sørger personalet i distriktspsykiatrien for, at patienten får individuelle sessioner og ikke mister tilknytningen til gruppen. Det er vigtigt, fordi de relationer, patienterne skaber til hinanden, også er vigtige i recovery-processen.

Forskning på internationalt niveau

»Der er endnu ikke endelige beviser for effekten af IMR. I Sverige, USA og Israel er programmet taget i brug, og der er gennemført mindre forskningsprojekter, som viser, at der er god effekt af IMR. Men vi kan ikke indføre det i Danmark uden yderligere bevis for effekten. Derfor vil vi nu sikre evidens på internationalt niveau,« siger Lene Eplov.

Når IMR tages i brug i de to distriktspsykiatriske centre kører Region Hovedstadens Psykiatri derfor et forskningsprojekt, som skal måle og vurdere effekterne af IMR-metoderne.

Der bliver foretaget en såkaldt randomiseret, blindet undersøgelse af 200 patienter i de to centre. Heraf modtager 100 behandling efter IMR-programmet, mens en tilsvarende kontrolgruppe modtager behandling efter eksisterende metoder.

De amerikanske ophavsmænd til IMR sidder med i referencegruppen, og står for faglig rådgiving og sparring via internettet af personalet det næste år, så de kan stille spørgsmål undervejs og få hjælp til at holde sporet.

»Forskningsprojektet skal munde ud i en ph.d.-afhandling, og en mindre række artikler,« fortæller kandidat i folkesundhedsvidenskab, ph.d.-studerende Helle Stentoft.

»Vi undersøger patienternes bedring - deres recovery - på to planer. Dels undersøger vi klinisk recovery, altså graden af symptomer og funktionsniveau, dels personlig recovery, som handler om patienternes egen oplevelse af deres recovery - deres håb, optimisme og empowerment.«

Hvis effekten er tilstrækkelig solid, står de 26 uddannede medarbejdere i distriktspsykiatrien klar til at undervise kolleger i IMR, som så kan tages i brug på andre steder i Region Hovedstadens Psykiatri.

Recovery - en udfordring for personalet

Samtidig vil Helle Stentoft undersøge, hvad det at arbejde efter IMR-programmet betyder for personalet.

»IMR er ikke bare et program.Det er en helt ny tankemåde, som udfordrer én til at ændre adfærd og rolle i forhold til patienterne. Man lærer at stille spørgsmål ved mange af de grundlæggende ting i de traditionelle arbejdsgange,« siger Helle Stentoft.

Det at indføre recovery-orienteret behandling er altså ikke bare gjort med at indføre IMR-redskaberne. I udlandet kigger man bl.a. på, hvordan man kan ændre behandlingsstedets kultur og personalets adfærd og holdninger, så disse ting understøtter patienternes recoveryproces.

»F.eks. sender indretningen på et sengeafsnit nogle dem og os­-signaler, som er med til at stigmatisere og sygeliggøre patienterne unødigt. Hvorfor har vi f.eks. adskilte patient- og personaletoiletter? Det kan der være gode grunde til. Men er der tænkt over dem? For psykisk sygdom smitter jo ikke,« siger Lene Eplov.

Lene Eplov peger på, at behandlingen for virkelig at være recovery-orienteret i langt højere grad skal gå i retning af shared decision making, hvor den faglige ekspert ikke fortæller patienten, hvad der er bedst, men respekterer, at patienten er ekspert i sit eget liv. Og hvor behandlingen sker i balance mellem de to ekspertiser. En behandlingstilgang, som Region Hovedstadens Psykiatri er ved at afprøve i pilotform.

Artiklen er lavet i samarbejde med Region Hovedstadens Psykiatri.