Vores samfund udvikler sig hele tiden. Vi kigger mere på computerskærme, vi sidder ned og arbejder mange timer ad gangen, og vi sover mindre.
Det er alt sammen et resultat af et præstationssamfund, hvor der kræves mere af hjernen, forklarer Christina Rostrup Kruuse, der er klinisk forskningslektor og overlæge ved Neurologisk Afdeling ved Herlev Hospital.
Hun vurderer, at netop konsekvenserne af præstationssamfundet kommer til at blive et af de store forskningsemner de kommende år, når det kommer til udforskningen af hjernen.
I videoen herunder kan du høre hendes bud på, hvilke videnskabelige gåder vi kan forvente, at forskerne retter deres opmærksomhed mod. Du kan også læse pointerne fra videoen i resten af artiklen.
Præstationssamfundet er i søvnunderskud
Den livsstil, som mange mennesker i dag udsætter sig selv for, med stort arbejdspres, lysende computerskærme og høje forventninger fra omverdenen og til sig selv, kan give en række følgesygdomme i hjernen, forklarer Christina Rostrup Kruuse i videoen.
»Lige pludselig er vi begyndt at blive opmærksomme på, at vores samfund kræver mere og mere af os på alle mulige måder, og måske er det ikke så godt for os i længden. Vi forskere prøver nu at se på sammenhængen mellem den nye livsstil og risiko for sygdomme,« siger hun.
Ifølge Christina Kruuse ved forskerne ikke, hvad det betyder, når vi eksempelvis ikke får sovet nok, men forskning peger på, at det potentielt kan relateres til svækket hukommelse, demens på grund af forandringer i hjernens blodkar, Alzheimers og blodpropper i hjernen.
Der er allerede nu lavet studier om, hvordan hjernen renser sig selv, mens vi sover, som indikerer, hvor vigtig en rolle søvn spiller hos os.
Kan motion forhindre sygdomme i hjernen?
Hvordan hjernen reparerer sig selv efter hjernesygdomme er også blandt spørgsmålene, der er i særligt fokus for tiden.
»Hvad er det for eksempel, der skal til for at cellerne kommer sig bedst efter blodpropper eller blødninger i hjernen?« spørger Christina Rostrup Kruuse og tilføjer, at der i den forbindelse forskes i ny medicins og motions gavnlige effekter.
»Det, vi prøver at kigge på i øjeblikket, er, om man ved at dyrke intensiv motion efter at have fået en lille blodprop i hjernens små blodkar, filterkarene, kan regenerere hjernen bedre og forhindre nye blodpropper i at opstå,« siger hun.
Hjernens områder indgår i tæt samarbejde
Forskere har hidtil fokuseret meget på at undersøge hjernens områder adskilt. Hvilken rolle spiller det for eksempel for vores koordinationsevne, hvis vi får en blodprop i lillehjernen? Eller hvad sker der med vores personlighed, hvis vi får en hjerneblødning i pandelappen?, spørger Christina Rostrup Kruuse i videoen herover.
\ Læs mere
»Det, forskningen fokuserer mere på nu, er sammenhængen af de forskellige områder og forskellige celler i hjernen. Vi skal ikke forske i de enkelte områder, men i stedet i netværk af celler og hjernefunktioner for at få den bedste viden. Så tiden er mere til, at vi kigger på helheden frem for de enkelte delelementer,« siger hun.
