Fedme forbindes med en øget risiko for hjerte-kar-sygdomme. Og et af formålene med fedmebehandling er derfor at reducere denne risiko. Men er det så også det, der sker i blodsystemet, når fedmepatienter går ned i vægt?
Det har Espen Gjevestad, Jøran Hjelmesæth og deres kollegaer ved Center for sygelig overvægt i sundhed SydØst ved sygehuset i Vestfold set nærmere på.
De har fulgt 77 patienter i intensiv livsstilsbehandling og 82 fedmeopererede i over et år og målt, hvordan vægttab og ændringer i kost- og træningsvaner påvirker stivheden i hovedpulsåren ud fra hjertet.
»Stive hovedpulsårer øger risikoen for hjerte-kar-sygdomme betydeligt, og de kan betragtes som forstadier til sådanne sygdomme,« siger Gjevestad til forskning.no.
Effekten forsvandt: »Vi blev skuffede, men mest forbavsede«
Gjevestad fortæller, at undersøgelser af livsstilspatienterne, som blev foretaget lige efter de indledende syv uger med intensiv træning og uddannelse, viste meget lovende resultater: Blodårerne hos disse patienter var mærkbart mindre stive.
Derfor forventede forskerne, at blodårerne ville blive mindre stive hos både livsstilsgruppen og patienterne, som gennemgik fedmeoperation. Men så skete der noget uventet.
Da forskerne undersøgte blodårerne efterfølgende, var den positive effekt væk. Gruppen af livsstilspatienter havde lige så stive årer, som de havde haft før behandlingen.
Det var ikke bedre i gruppen, som havde fået foretaget fedmeoperation. Til trods for en dramatisk nedgang i vægt forblev hovedpulsåren lige så stiv, som den var i udgangspunktet.
Og selvom der var stor forskel på vægttabet mellem de to grupper – gennemsnitlig 32 procents vægtreduktion for de opererede over for 10 procent hos livsstilsgruppen – var der ingen forskel at spore i blodårerne.
De effekter, som forskerne havde forventet at finde, udeblev altså.
»Vi blev jo skuffede, men allermest forbavsede,« siger Gjevestad.
Intensitivitet i træning faldt muligvis over tid
Forskerne bag studiet har gjort sig flere overvejelser om, hvad der kan ligge bag denne mystiske forsvinden.
Der kan være forskellige forklaringer for de to grupper, forklarer Gjevestad.
Han tror, at den gode effekt, som blev observeret hos livsstilsgruppen i begyndelsen, kan skyldes store mængder fysisk aktivitet.
I de første syv uger af behandlingen havde deltagerne seks træningsgange om ugen, fordelt på tre dage. Aktiviteterne var ledet af en instruktør, som både lavede cirkeltræning, intervaltræning og træning i vand med høj intensitet.
Senere skulle patienterne fortsætte med at træne på egen hånd, og mange af dem rapporterede om høj aktivitet gennem året. Men Gjevestad spekulerer på, om intensiteten kan være dalet lidt efterfølgende.
»Måske skal der mere intensitet til for at opnå den positive effekt på blodårerne. Det er måske ikke nok at gå en tur.«
Langsom virkning - opfølgning påkrævet
Gruppen, der fik operation, have ikke nogen træningsprogrammer. Til gengæld havde deltagerne her et meget større vægttab. Forskerne havde derfor forventet, at de opererede ville opleve en større reduktion i blodårernes stivhed.
Når den alligevel udeblev, tror Gjevestad, at det kan skyldes, at det tager længere tid, før vægttabet får en effekt på blodårerne.
»Vi ønsker at følge patienterne i et år mere for at se efter langtidsændringer,« siger han.
Der kan også være andre faktorer, der spiller ind. Mange af de patienter, der blev opereret, fik for eksempel i udgangspunktet medicin mod forhøjet blodtryk og diabetes. Sådanne medikamenter kan formodentlig også bidrage til at reducere stivheden i blodårerne.
Men i takt med at flere mennesker tabte sig, var der også flere, der stoppede med medicinen. Det kan have modvirket en eventuel bedring i blodårerne.
Ændrer ikke det store billede
Så hvilke konklusioner kan vi så drage ud fra disse resultater?
John Roger Andersen ved Høgskulen i Sogn og Fjordane forsker også i fedme, men har ikke været involveret i denne undersøgelse. Han mener, det er et solidt studie og synes, at forskernes refleksioner omkring de overraskende fund virker fornuftige.
Andersen tror, at resultaterne kan bidrage med en nyttig indsigt i mekanismerne bag fedme og hjertesygdom. Men han mener ikke, at de har helt så meget at sige for helhedsvurderingen af fedmebehandling.
»Dette ændrer ikke det store billede,« siger han, »Spørgsmålet er, hvor vigtig stivhed i hovedpulsåren er for sygdom og død. Det ved vi ikke helt. Men vi ved, at fedmeoperationer reducerer dødeligheden.«
En forskningsopsummering fra 2014 konkluderede, at fedmeopererede havde betydelig lavere risiko for slagtilfælde og hjertesygdom, sammenlignet med patienter der ikke havde gennemgået kirurgi.
Der findes ikke tilsvarende dokumentation på effekten af livsstilsbehandling, måske fordi så få formår at opretholde den nye livsstil over tid. Men meget dokumentation viser, at ændringer i kostvaner og fysisk aktivitet kan have en temmelig fordelagtig effekt på hjertesundhed, fortæller Andersen.
»Så effekten af behandlingen er der, men måske skyldes det ikke helt de mekanismer, vi troede,« siger Andersen.
©forskning.no Oversat af Anna Bestle
