På ‘trip’ med anoreksi: Nyt forsøg tester psykedelisk terapi på særligt sårbare

For første gang i Danmark vil man forsøge at behandle anoreksi med en både lovende og kontroversiel metode: Psykedelisk terapi.

Det fortæller en af forskerne bag et nyt forskningsprojekt til Videnskab.dk.

»Vi ved, at anorektikere sidder fast i de samme tankemønstre, og vi vil derfor teste, om vi kan ruske op i mønstrene og øge effekten af psykoterapi ved at tilsætte et psykedelisk stof til behandlingen,« siger Oliver Hovmand, læge og postdoc ved Psykiatrien i Region Sjælland.

Projektet er netop blevet sikret finansiering. Det begynder derfor i slutningen af 2025 og får i alt 62 deltagere; typisk voksne med flerårige sygdomsforløb, som uden større succes har modtaget flere andre behandlinger.

»Det er et kontroversielt projekt,« siger Oliver Hovmand og anerkender, at man »udsætter en gruppe særligt sårbare patienter for en relativ uprøvet behandling«.

Til gengæld, fremhæver han, så findes der større studier og gode, sikre erfaringer med psykedelisk terapi mod andre lidelser med lignende symptomer: depression, angst og OCD, som også er kendt for rigide tankemønstre, som er svære at bryde ud af.

Så måske er der også et potentiale i forhold til anoreksi?

Psykedelisk stof kan ændre sanser og selvopfattelse

De kommende forsøg er kontrollerede og hviler på erfaringer fra lignende studier.

Man forsøger for eksempel at undgå en velkendt bias ved psykedelisk terapi; at mange både har høje forventninger til effekten af behandlingen, og at de samtidig nemt kan regne ud, om de har fået det aktive stof eller ej, fordi den psykedeliske effekt er så mærkbar, som den er.

Efter screening og grundig forberedelse vil halvdelen af deltagerne få to sessioner med en middel til høj dosis (25 milligram) af stoffet psilocybin (kendt fra psykedeliske svampe). Her vil de kunne opleve ændringer af deres sanser og tanker, og håbet er, at det kan lindre deres symptomer, hvis oplevelserne bliver ledsaget af terapi både før og efter sessionerne.

Den anden halvdel af patienterne vil få en så lav dosis af stoffet (3 milligram), at de formentlig ikke vil opleve markante effekter, og undervejs vil alle deltagerne modtage den samme form for psykoterapi og blive spurgt ind til deres forventninger til forsøget.

»På den måde forsøger vi at placebokontrollere effekten af psykedelisk terapi,« fortæller Oliver Hovmand.

Noget, som psykedelisk forskning har fået kritik for ikke at gøre i tilstrækkelig grad.

På ‘trip’ i en seng med musik i ørerne

Forsøgene kommer til at foregå i »rolige omgivelser« på det psykiatriske hospital i Vordingborg. I et lokale med friske blomster, kunst på væggene og i en blød seng, hvor patienten vil få det psykedeliske stof med behagelig musik i ørerne og bind for øjnene.

Inden for psykiatrien kan det virke som et ret alternativt setup. Men de ‘bløde’ rammer er efterhånden blevet standard inden for psykedelisk forskning, fortæller Oliver Hovmand, som blandt andet har skrevet en videnskabelig bog med titlen ‘Psykedelisk Medicin’.

»Vi kan se mange tegn på, at effekten af psykedelisk terapi er afhængig af andre faktorer end lige præcis det psykedeliske stof,« siger han og henviser til begreber som ‘set and setting’:

»Vi ved, at indretningen af terapirummet er vigtig for en god effekt af behandlingen. Vi ved, at det er vigtigt, hvordan patienten har det,« siger han og understreger, at deltagerne i forsøget gennemgår en grundig screeningsproces, som skal forhindre skadevirkninger.

For eksempel frasorterer man patienter, som er særligt selvmordstruede eller har en historik med psykose, enten i deres egen journal eller i familien.

Med disse forholdsregler er der begrænset, men gode erfaringer.

Et amerikansk pilotstudie fra 2023 med 10 voksne kvinder har vist, at det er »sikkert« at give anorektikere terapi med psykedelika. Deltagerne øgede ikke umiddelbart deres BMI-tal, men de oplevede generelt en »øget livskvalitet« samt mindre angst og bekymring over deres vægt.

Og så er der alle de større, kontrollerede forsøg med andre psykiske lidelser, hvor psykedelisk terapi har vist sig at have en positiv effekt, tilføjer Oliver Hovmand.

Forsker efterlyser nye »kreative« behandlinger

Men hvordan kan det være sikkert at give et stærkt psykedelisk stof til en gruppe særligt sårbare patienter?

Patienter med behandlingsresistent anoreksi er selvsagt en vanskelig gruppe inden for psykiatrien. De reagerer ikke umiddelbart på de mest gængse former for behandling: traditionel psykoterapi og adfærdsterapi, hvor de lærer at få et sundt forhold til det at spise.

Kun omkring halvdelen af patienterne bliver helt raske, vurderer flere eksperter over for Videnskab.dk. Resten ender enten med at dø eller leve med sygdommen, og mange af de hårdest ramte er undervejs så livstruede, at de bliver udsat for tvangsspisning, hvor de for eksempel får sondemad.

Det fortæller Loa Clausen, psykiater og seniorforsker ved afdelingen for Børne- og Ungdomspsykiatri på Aarhus Universitet.

»Vi har at gøre med en gruppe patienter, som har langvarige og svære sygdomsforløb, og som det ser ud til, at vi ikke er gode nok til at hjælpe med de behandlinger, vi har til rådighed lige nu,« siger hun og henviser til, at den behandlingsresistente gruppe udgør 10 til 20 procent af anoreksi-patienterne.

Loa Clausen er ikke en del af det kommende forskningsprojekt med psykedelisk terapi i Region Sjælland, og hun ønsker heller ikke at udtale sig om det, da hun med egne ord »ikke ved nok om psykedelisk terapi til at vurdere den mulige effekt«.

Men generelt mener hun, at der er behov for at »kigge nye og kreative veje« inden for behandling af alvorlig og langvarig anoreksi.

Psykedelika til patienter i særlig risiko

René Støving er nået frem til samme erkendelse, og har derfor valgt at tilslutte sig det nye forskningsprojekt.

Han er overlæge ved Center for spiseforstyrrelser i Odense, professor i endokrinologi (læren om hormonsygdomme) ved Syddansk Universitet, og har beskæftiget sig med spiseforstyrrelser siden 1990’erne.

»Vi mangler simpelthen noget, som effektivt behandler anoreksi,« siger han.

»Vi har forskellige former for psykoterapi, som måske kan hjælpe lidt på patienternes øvrige symptomer; deres depression, angst – eller sådan at de på sigt kan leve med deres spiseforstyrrelse. Men vi har ikke noget, der for alvor har en effekt på selve sygdommen.«

Som René Støving selv formulerer det, har han »ikke selv erfaring med psilocybin eller psykedelisk terapi«, men han bidrager til projektet med sin viden om anoreksi og den særlige sårbare patientgruppe.

»Jeg forventer ikke, at det helbreder patienterne, men at det måske kan lindre nogle af deres symptomer ved at give dem et lidt mere afslappet forhold til mad og spisning.«

Vi har at gøre med en gruppe patienter, som ofte er underernærende og selvmordstruede. Hvorfor er du ikke bekymret for skadevirkninger ved at give dem et stærkt psykedelisk stof?

»Det er jeg ikke på baggrund af den lignende forskning, der er lavet med depression og OCD, hvor man ikke har set skadelige bivirkninger. Men man skal bestemt ikke være naiv eller tage for let på sikkerheden,« siger René Støving og fremhæver, at man har valgt at ekskludere underernærede deltagere med et BMI-tal på under 15.

»For at være på den sikre side,« tilføjer han med henvisning til mulige sundhedsrisici, i kraft af at psilocybin kan medføre mild hovepine, træthed og kvalme.

Så I tager faktisk ikke de allermest syge anorektikere med i det nye forsøg med psykedelisk terapi?

»Nej,« svarer René Støving. »Men det kan vi komme til, hvis behandlingen viser sig at være både sikker og effektiv.«

Forsøget i Vordingborg er støttet af Novo Nordisk Fonden med knapt seks millioner kroner, med Sidse Arnfred, overlæge og forskningschef i Psykiatrien i Region Sjælland som officiel modtager.

Forskerne forventer at være klar til at inkludere de første deltagere i begyndelsen af 2026 og at være færdig med forsøget i løbet af 2028.