På sporet af smitsom cancer hos de tasmanske djævle

Forskere har ved hjælp af de nyeste DNA-teknologier kortlagt arvematerialet hos de tasmanske djævle, der som navnet antyder lever på Tasmanien, syd for Australien.

Ved at kortlægge over hundrede genomer fra tumorer viste det sig, at de tasmanske djævle er angrebet af en hidtil ukendt cancer, der er smitsom.

Det fortalte dr. Elizabeth Murchison fra Wellcome Trust Sanger Institute i Cambridge ved Copenhagenomics-konferencen, der fornylig blev afholdt i København.

I 1996 tog en naturfotograf de første billeder af en tasmansk djævel med en underlig udvækst omkring munden.

Siden er det blevet klart, at udvæksten hverken var en godartet tumor eller et enkeltstående tilfælde men starten på en ondartet cancerepidemi, som i nogle områder har dræbt helt op til 95 procent af populationen. Sygdommen er i dag kendt under forkortelsen DFTD, Devil facial tumor disease.

Elisabeth Murchison fortalte på konferencen, hvordan arvematerialet fra tumorprøver, taget fra det meste af Tasmanien, har afsløret, at alle tumorerne hos alle de syge tasmanske djævle stammer fra én og samme oprindelige kræftcelle.

»Det er en utrolig spektakulær og succesfuld celle, der har formået at sprede sig og leve videre,« sagde Murchison.

»Den oprindelig tumorcelle opstod formentlig for bare 20-30 år siden.«

Cancercelle muterer

Opdagelsen er chokerende, fordi den afslører, at en cancercelle inden for de sidste 30 år er muteret på en måde, så den er i stand til at omgå immunforsvaret, der normalt afstøder væv fra fremmede.

Fordi dyrenes adfærd er ret voldsom specielt under parring, hvor de bider hinanden, kommer tumorcellerne i kontakt med andre individer og bider sig fast.

De smittede djælve lider en krank skæbne, hvor tumoren vokser til groteske udvækster, der forhindrer dem i at spise. I gennemsnit dør de inden for et halvt år.

Det kunne måske synes at være af perifer interesse, men dels frygter forskerne, at tumorcellen kan finde vej til andre pungdyr, og dels er pungdyr ligesom os pattedyr. Principielt er der ikke noget til hinder for, at en lignende cancer kan opstå hos mennesker.

Og faktisk viser det sig, at der er andre fortilfælde.

Smitsom cancer hos ulve

Murchison fortalte, at der findes en smitsom cancer omkring kønsorganerne hos hunde og ulve, som er beskrevet helt tilbage til 1876.

»Det er muligvis den ældste celle-klon, der er i live i dag,« sagde Murchison.

Undersøgelser af tumorernes genetik har vist, at det er mindst 1000 år og måske 10000 år siden, den opstod.

Det er altså en anden tumor end de tasmanske djævles, og en sygdom som i dag er blevet en naturlig del af vilde hundes liv.

Men det viser også, at smitsom cancer ikke bare er et enestående tilfælde, der kun kan opstå hos hundenes eller de tasmanske djævles særlige biologi, men snarere er et generelt fænomen.

Kan det ske for mennesket

Det rejser selvfølgelig spørgsmålet, om det kan ske i mennesker?

Elizabeth Murchison mener, at der er en risiko, og nævner en rapport fra 1996 om en kirurg, som ved et uheld skar sig selv i hånden under en operation af en tumor. Kirurgen fik efterfølgende patientens kræftknude i hånden.

Så man står med to kendte cancertyper, der kan overføres blandt pattedyr, og et enkelt eksempel blandt mennesker.

Måske er det bare toppen af isbjerget, måske er der flere uopdagede cancer typer ude blandt dyrene i naturen, og måske er det en ny type smitsom sygdom, vi skal til at forholde os til.

Med de tasmanske djævle forsøger forskerne dels at redde de individer, som ikke er smittede endnu og dels at afdække, hvilke genetiske mekanismer i tumorerne, der gør dem i stand til at undvige immunforsvarets skarpe blik.

Den slags viden vil både kunne hjælpe dem, som allerede er smittede og give vigtig viden om, hvad der skal til, for at noget tilsvarende sker hos andre dyr og mennesker.

Måske kan det også føre til en bedre medicin, der skal hindre transplanterede organer hos mennesker i at afstødes.