Det er ingen overraskelse, at motion er sundt, men i et nyt studie overraskede det en dansk forsker, hvor lidt der faktisk skal til for at gøre en stor forskel.
Bare tre minutters daglige aktiviteter, der får pulsen lidt op, kan reducere risikoen for en tidlig død markant. Det konkluderer forskere i et studie, der netop er udgivet i tidsskriftet Nature Medicine.
Og du behøver ikke engang at melde dig i fitnesscenter eller ønske dig et par løbesko i julegave. Det kan gøres alene ved at gå raskt op ad trappen i stedet for elevatoren, sætte tempoet en lille smule op på gåturen til Netto eller ved at svinge støvsugeren på en ekstra aktiv manér.
»Det er første gang nogensinde, at forskning har vist, at bare tre-fire korte intense udbrud af fysisk aktivitet, der er integreret i daglige gøremål, kan nedbringe dødeligheden,« fortæller Cecilie Thøgersen-Ntoumani, der er professor i fysisk aktivitet og sundhed på Syddansk Universitet, og som er en af forskerne bag studiet.
»Det kom bag på mig. Jeg troede, der skulle mere til, men vores studie viser altså, at tre til fire minutter med forhøjet puls om dagen giver store resultater,« siger hun.
Halverede dødsfald ved hjertekarsygdomme
I studiet trak forskerne på data fra over 25.000 personer, der, ifølge personerne selv, ikke dyrkede regelmæssig motion. Dataen var hentet fra UK Biobank, og alle deltagerne var briter med en gennemsnitsalder på omkring 62 år.
De deltagende havde fået målere på deres håndled eller lår, der registrerede deres bevægelser.
Ud fra dataen noterede forskerne korte udbrud af fysisk aktivitet. I studiet omtaler de disse korte, intense perioder med fysisk aktivitet som VILPA - forkortelse af ‘Vigorous Intermittent Lifestyle Physical Activity’.
En kort fysisk aktivitet, altså en VILPA, kunne for eksempel være at gå raskt op ad en trappe eller bare at bevæge sig i et hurtigt tempo. Hvad end, der kunne få pulsen lidt op og åndedrættet i gang i ét til to minutter.
Efter at have fulgt deltagerne i 7 år, kunne forskerne konkludere, at så lidt som 3 daglige VILPA’er halverede risikoen for at dø af hjertekarsygdomme.
Dertil faldt den generelle dødelighed, samt risikoen for at dø kræftrelaterede sygdomme, med 38 - 40 procent sammenlignet med dem, der ingen VILPA’er lavede.
Studiet viste også, at risikoen for tidlig død faldt i takt med, hvor mange VILPA’er, deltagerne lavede.
Dem, der scorede højest, med 11 VILPA’er om dagen, reducerede risikoen for at dø af hjertekarsygdomme med hele 65 procent. Risikoen for at dø af en cancerrelateret sygdom faldt ligeledes med 49 procent.
Randomiseret studie ville give mere sikre resultater
»Studiet gør rede for nogle elegante fund, og det er virkelig god data om mange mennesker over lang tid,« mener Lars Nybo, professor på Institut for Idræt og Ernæring ved Københavns Universitet, som har læst studiet for Videnskab.dk.
Problemet med studier som dette, tilføjer Lars Nybo, er dog, at det kan være svært at sige, om det er motionen, der har holdt sygdommene hen - eller om det er omvendt.
»Det er jo meget muligt, at hvis du for eksempel har et svagt hjerte, så føles turen op ad trappen en anelse hårdere, og så undgår du de intense aktiviteter af den grund. Det er den gamle fortælling, om det er hønen eller ægget, som kommer først,« siger han.
»Hvis man virkelig skulle slå fast, hvad effekten var af de små, intense træninger, skulle man i stedet lave et randomiseret studie, hvor man for eksempel sammenlignede en tilfældigt udvalgt gruppe, der løb op ad en trappe fire gange om dagen, med en anden tilfældig gruppe, der lod være,« fortæller han.
Cecilie Thøgersen-Ntoumani tilføjer, at det er hun enig i, men »forud for randomiserede studier er det vigtigt at foretage epidemiologiske undersøgelser, og i vores studies tilfælde blev de korte udbrud målt lang tid før dødeligheden blev registreret,« siger hun.
Lars Nybo tilføjer, at studiet dog lægger sig godt op ad tidligere forskning.
Vil du tænke på det her studie og tage trappen i stedet for elevatoren næste gang?
»Nu er jeg nok en af dem, der dyrker nok motion til, at det formentlig ikke ville gøre den store forskel,« svarer Lars Nybo, der blandt andet forsker i trænings betydning for sundhed og præstationsevne.
»Men pointen er jo også, at det selvfølgelig er godt, hvis man kan dyrke motion - men for dem, der af den ene eller anden grund ikke gør det, så er der alternativer, man kan bruge i sin hverdag,« siger han og tilføjer, at studiet understreger, at den bedste motion er den, man laver.
»Der er ret mange i dag, der mener, at motion er dødkedeligt, og for dem er det måske nemmere at gå en rask tur med hunden eller lege med børnene end at tage i motionscenter. Der er det en rigtig god pointe, at en rask gåtur kan give nogle af de samme effekter, som struktureret motion,« siger han.
\ Læs mere
Kom for sent ud af døren og lev længere
Og det er netop også den gruppe mennesker, Cecilie Thøgersen-Ntoumani mener, deres studie kan have betydning for:
»De gængse retningslinjer siger jo, at man bør dyrke 150 til 300 minutters motion om ugen, men for nogle er det slet ikke realistisk,« siger hun.
»Derfor ville det være godt, hvis man kunne tilføje til retningslinjerne, at VILPA’er gør en forskel, der kan sammenlignes med motion, hvilket vores studie viser.«
Cecilie Thøgersen-Ntoumani opfordrer til at tænke ‘VILPA’erne’ ind i dagligdagen:
»Kom lidt for sent ud af døren, så du bliver nødt til at løbe efter bussen,« foreslår hun.
»Byg en snemand, men gør det så hurtigt som muligt for at få pulsen op. Tag kurven i stedet for indkøbsvognen, når du handler, eller leg tagfat med dine børn. Alle de ting, du alligevel skal gøre i din hverdag, kan gavne dit helbred, hvis du bare gør dem lidt hurtigere.«
