Efter en veloverstået vinterferie er Videnskab.dk’s ugentlige nyhedsoverblik tilbage - som vanligt lige inden hverdag bliver til weekend.
Der har været masser af historier at tage fat i, så lad os ryste feriefornemmelserne af os og komme i sving.
Du kan som altid få dem serveret i godt selskab i podcasten ‘Overblik’ - eller læse med her.
\ Seneste podcasts
Her er de tre seneste podcasts fra Videnskab.dk's Overblik:
Påske-gate: Hvorfor har den forskudt sig en måned i år?
Der er noget galt med påsken.
Den falder i år den 21. april. Men flere af vores skarpe læsere har lagt mærke til, at den burde falde 24. marts.
For traditionen lyder, at påsken falder første søndag efter første fuldmåne efter forårsjævndøgn.
Sådan har det været, siden reglen blev fastlagt ved kirkemødet i Nikæa (den nuværende tyrkiske by İznik) i år 325.
Det gør den bare ikke i år. Hvis du tjekker din kalender, står der klart og tydeligt, at påskesøndag er den 21. april.
»Der er flere grunde til, at det går galt i år. Overordnet kan man sige, at vores kalender følger Solen, og den passer ikke altid helt sammen med Månens cyklus,« sagde Claus Jørgen Clausen, der er ph.d. i arkæoastronomi, der et krydsfelt mellem arkæologi og astronomi, til Videnskab.dk.
Muligt nyt kæmpekrater fundet under isen i Grønland
I slutningen af 2018 kunne et internationalt forskerhold for første gang nogensinde præsentere fundet af et kæmpekrater, som var fundet under isen i Grønland.
Det 31 kilometer brede krater er formentlig skabt af en kæmpe asteroide, som i sin tid har vejet omkring 12 milliarder ton og udløst den samme energi som 47 millioner Hiroshima-bomber.
Nedslaget kan have haft betydning for istidens afslutning, lød det.
Nu kan den danske hovedforfatter på det første studie sammen med NASA fremlægge fundet af endnu et muligt meteorkrater. Krateret er endnu større end det første og kan også være skabt under den sidste istid.
»Hvis vi har regnet rigtigt, er det for vildt. Så står vi med to kæmpe asteroider, som er kommet gennem atmosfæren indenfor samme tidsramme og relativt tæt på hinanden, og så taler vi altså om tidspunkter, hvor der også har levet mennesker på Jorden,« sagde professor Kurt H. Kjær til Videnskab.dk.
Han vurderer, at der er 60 procents chance for, at hullet er et krater fra en asteroide.
Komikere kan få en vigtig rolle i første bemandede Mars-mission
Antropologer undersøger i samarbejde med NASA - ganske alvorligt - nødvendigheden af at have komikere med på den første bemandede Mars-mission, skriver the Guardian.
»Det er en type mennesker, der har evnen til at trække alle i samme retning, bygge bro, når der kommer spændinger, og booste moralen,« siger Jeffrey Johnson, professor i antropologi ved University of Florida, til the Guardian.
Jeffrey Johnson arbejder med NASA for at undersøge, hvordan klovne og andre humoristiske karakterer kan bidrage til længere rummissioner.
Jeffrey Johnson har tidligere brugt fire år på at undersøge grupper af mennesker, der overvintrer på Antarktis, og her opdagede han vigtigheden af humoristiske og hyggelige karakterer som klovner og historiefortællere.
Farlig forelskelse, neandertaler diæt og psykedeliske svampe
Det var, hvad vi havde valgt at bikse sammen til dig fra de seneste to uger - men hvis du stadig er lækkersulten, så kig her:
- Hvordan kan man forelske sig i en, man ikke bryder sig om?: En læser er faldet pladask for en fyr, der er egoistisk, selvglad og tøsefornærmet. Forskere giver 4 mulige forklaringer.
- Drop solceller på dit tag: Dine solceller derhjemme gør ingen forskel for verdens klima ifølge en professor i bæredygtig energi. Han giver en række gode råd til, hvordan du i stedet skal bruge kræfterne, hvis du vil redde verden.
- Forskere har undersøgt, hvad neandertalerne spiste: Et nyt studie har nemlig sandsynliggjort, at neandertalerne var et førsteklasses-rovdyr med en meget kødfuld diæt.
- Danske forskere finder fejl i meget brugt forsøg med skolebørn: Over en tredjedel af den samlede forskning i, hvor store skoleklasser bør være, bygger på et 30 år gammelt eksperiment fra Tennessee i USA.
- Psykedeliske svampe påvirker ‘depressions-områder’ i hjernen: Et dansk studie er det første lille skridt i undersøgelsen af, hvordan stoffet psilocybin i svampe påvirker hjernen.
- Ny teori om, hvor stenene fra Stonehenge kom fra: En udgravning peger på, at folk fra fra bondestenalderen har transporteret de mange sten over land fra et stenbrud i Wales og 230 kilometer øst til Salisbury i det sydlige England, hvor Stonehenge står i dag.
God weekend!
