Det har været det måske mest omdiskuterede offentlige sundhedstilbud i nyere tid.
Siden HPV-vaccinen blev indført i 2006 og blev gjort gratis for piger under 18 år i 2009, har skeptikere stået i kø, selvom forskningen har været klar: Vaccinen virker.
For nyligt har et nyt studie fra Københavns Universitet endnu engang slået fast, at vaccinen virker. Studiet kunne nemlig, som det første i verden, påvise, at vaccinen havde positive effekter for en hel årgang.
Studiet viste således, at den første årgang af de gratis vaccinerede piger - årgang 1993 - havde op til 40 procent færre tilfælde af svære celleforandringer, hvilket er forstadier til livmoderhalskræft, end den 10 år ældre årgang fra 1983, der ikke fik tilbudt gratis vaccine.
Hos Videnskab.dk har vi dækket HPV-vaccinen tæt i flere år, og derfor giver vi dig et overblik over vaccinen her.
\ Omstridt vaccine
Især en kontroversiel TV2-dokumentar fra 2015, som handlede om en stor gruppe piger, der led af uforklarlige symptomer, skabte usikkerhed omkring HPV-vaccinen.
TV2 blev anklaget for, udokumenteret, at male et skræmmebillede af vaccinen, og dokumentaren blev desuden anklaget for, at være skyld i et markant fald af HPV-vacciner blandt unge piger.
Antallet af 13-årige piger, der var blevet vaccineret var halveret et år efter dokumentaren: fra 79 til 46 procent.
TV2 har siden anerkendt, at de bar en del af ansvaret for, at færre piger blev vaccineret.
Tidligere studier har vist det samme
Det nye studie fra Københavns Universitet underbygger, hvad flere store studier i høj grad har peget på.
Et kæmpestudie, der kom i maj 2018, havde gennemgået 26 studier af HPV-vaccinen, og forskerne kunne både konkludere, at vaccinen virkede, og den ikke var forbundet med nogen øget risiko for alvorlige bivirkninger.
En amerikansk undersøgelse fra 2016 har også vist, at effekten af vaccinen var mere effektiv end forventet.
Studiet undersøgte effekten i delstaten New Mexico, hvor HPV-vaccinen blev indført i 2007. Her var forekomsten af forstadier til livmoderhalskræft kraftigt reduceret for især de 15-19-årige piger fra 2007 til 2014.
Skruer vi tiden tilbage til 2014, viste et studie fra Rigshospitalet også, at der var en reduktion på mellem 40 og 80 procent i tilfælde af forstadier til livmoderhalskræft blandt vaccinerede kvinder, i forhold til kvinder der ikke er blevet vaccineret.
På trods af de positive effekter ved vaccinen anbefales det stadig, at man lader sig screene for livmoderhalskræft, selvom man er vaccineret.
Noget, som de ikke-vaccinerede i øvrigt i høj grad fravælger, selvom de har mest brug for det.
HPV-vaccinen er ikke farlig
Det næste store spørgsmål - især i kølvandet på TV2-dokumentaren - har gået på, hvilke bivirkninger der er forbundet med vaccinen, og hvorvidt vaccinen kunne være farlig.
Vaccinen er ikke farlig. Det er blevet slået fast af forskningen flere gange. Men den har ligesom alle andre vacciner og medikamenter risiko for bivirkninger.
Spørgsmålet om, hvilke bivirkninger der helt præcist er forbundet med HPV-vaccinen, har dog været svært for forskerne at afklare. Statens Serum Institut slår dog fast, at de bivirkninger, HPV-vaccinen kan give, er på niveau med bivirkninger ved andre vacciner.
Selvom det er svært at få overblik over bivirkningerne, frikendte et studie fra Statens Serum Institut i 2017 vaccinen for at være skyld i hele 44 sygdomme, som vaccinen ellers var beskyldt for at forårsage – herunder hjernesygdomme.
Nogle piger mener dog at have oplevet symptomer som ekstrem træthed, hovedpine, smerter i kroppen, svimmelhed og koncentrationsbesvær i forbindelse med vaccinen. I en artikel fra 2015 forsøgte vi at komme til bunds i, hvad disse bivirkninger kunne skyldes.
Én måde at undgå bivirkninger på kunne være, at man begyndte at vaccinere piger mod livmoderhalskræft, når de er 9 år i stedet for 12. Det vurderede en række forskere i en artikel på Videnskab.dk fra 2015.
\ Hvad sker der, når man vaccineres?
Hvad sker der i kroppen, når man vaccineres mod HPV?
Det forklarer to eksperter i en artikel på Videnskab.dk fra 2017.
Drenge mangler vaccinen
Diskussionen omkring HPV-vaccinen har især handlet om piger, men flere mener, at vaccinen i lige så høj grad bør tilbydes til drenge.
I 2018 blev det annonceret, at også homo- og biseksuelle drenge nu kunne få vaccinationen gratis, men tilbuddet om HPV-vaccine bør udvides til alle drenge, sagde en række forskere og politikere til Videnskab.dk.
Et argument bag almengørelsen er, at den forebygger ulighed. Forskning har nemlig vist, at eksempelvis lægesønner ofte får HPV-vaccinen, mens drenge fra fattige familier eller med indvandrerbaggrund ikke gør.
Ligesom med HPV-vaccinen til piger, er der heller ikke fundet beviser for, at den øger risikoen for sygdom hos drenge.
HPV-konflikten har sat fokus på forskningsformidling
Siden faldet i antallet af vacciner i 2015 og 2016 viser nye tal fra Statens Serum Institut nu, at kurven siden 2017 er vendt. Flere bliver vaccineret.
Det er dog ikke givet, at kampen om HPV-vaccinen, eller at alle mulige andre uenigheder om vacciner, sundhed eller forskning, er afgjort og fløjtet af.
Vil du undgå at blive manipuleret af en lignende dokumentar som TV2's i fremtiden, kan du passende læse vores råd til, hvordan man undgår at blive snydt af dokumentarfilm.
I forbindelse med HPV-vildledningen bragte vi også en leder, som passende kan genlæses i dag. Her kommer Videnskab.dk’s chefredaktør, Vibeke Hjortlund, blandt andet ind på, hvordan og hvorfor medier misbruger forskningsresultater.
Klæd dig på med Videnskab.dk's manifest
Synes du generelt, at det kan være svært at vide, hvad der er op og ned, når du læser om forskning?
Så kan du hente Videnskab.dk's manifest, hvori vi giver 5 gode og letforklarlige råd til, hvilke spørgsmål du bør stille dig selv, når du læser om videnskab.
Manifestet bygger på vores 10 års erfaring med videnskabsjournalistik.
