Op til hver fjerde patient i koma viser tegn på ‘skjult’ bevidsthed

»Lægerne har faktisk ikke opdaget, at jeg er ved bevidsthed.«

Sådan siger den tidligere koma-patient Rikke Schmidt Kjærgaard om at vågne fra en tankemæssig døs og pludselig kunne høre og forstå, hvad der foregår omkring hende.

Der er bare én vigtig detalje om hendes opvågning: Det er kun hende selv, der er klar over, hvad hun pludselig er i stand til. Alle andre – læger, sygeplejersker, familie og venner – de tror stadig, at hun er bevidstløs.

‘Skjult bevidsthed’ kalder man det.

En tilstand, Rikke Schmidt Kjærgaard har gennemlevet i to måneder, og som hun har fortalt om i DR’s Genstart-podcast.

Og en tilstand, som rammer langt flere, end man hidtil har troet.

Nyt studie finder flere i koma med bevidsthed

Det viser et nyt studie af hjerneaktivitet blandt patienter i koma, som er blevet bragt i det anerkendte tidsskrift New England Journal of Medicine.

»Det er første gang, at vi får et studie fra flere lande, hvor vi ser tegn på bevidsthed i så udbredt en grad blandt patienter, som ellers var blevet erklæret ikke-responsive i en klinisk forstand,« siger Daniel Kondziella, overlæge ved Rigshospitalet med ekspertise inden for komatilstanden.

Han er også professor i klinisk neurologi ved Københavns Universitet og har ikke selv været en del af det nye studie. Men det er udført af »nogle af verdens førende forskere på feltet,« siger Kondziella, som kalder udgivelsen for »en milepæl« inden for forskning i bevidsthedsforstyrrelser.

For der findes faktisk metoder til at kommunikere med patienter i koma, som alligevel viser tegn på at have bevidsthed.

Man kan stille dem spørgsmål – og man kan få svar, der er til at forstå.

Hver fjerde koma-patient består hjernetest

Hidtil har man troet, at det kun var omkring én til to ud af ti koma-patienter, der gennemgik en tilstand af skjult bevidsthed, fortæller Daniel Kondziella.

Men i det nye studie finder man tegn på bevidsthed blandt en væsentlig større andel, nærmere bestemt én ud af fire patienter.

Mennesker, der ellers var blevet dømt bevidstløse og ude af stand til at reagere synligt på kommandoer eller spørgsmål – de kan faktisk godt forstå og reagere på input fra omgivelserne. Det antyder forsøg med kognitive test og hjerneskanninger blandt i alt 353 patienter.

Konkret har forskerne bag det nye studie stillet forsøgsdeltagerne spørgsmål i en søgen efter svar. Folk blev for eksempel bedt om at forestille sig, at de spillede tennis eller at de åbnede og lukkede deres hånd. Kommandoerne blev gentaget i 15 til 30 sekunder, og samtidig målte man efter respons i såkaldte EEG- og fMRI-hjerneskanninger.

Fremgangsmåden har været kendt i nogle år, og den er umiddelbart »pålidelig«, siger Daniel Kondziella.

»Inden for den kliniske rutine skal en patient kunne svare på spørgsmål, enten verbalt eller i form af et motorisk output såsom et klem med hånden, for at kunne blive erklæret for at være bevidst. Men med det her nye studie får vi bekræftet vi, at det ikke er en tilstrækkelig udelukkelsesmetode.«

»Vi burde finde de her mennesker«

Resultaterne kan ændre hele opfattelsen af det at være i koma i den akutte fase eller lide under det, som også bliver kaldt for en langvarig bevidsthedsforstyrrelse.

Det konkluderer de flere end 30 hjerneforskere, som står bag fundene. Op mod hver fjerde patient i koma kan lide under en tilstand af skjult bevidsthed – og »det er der ikke nogen, der kan ignorere,« siger førsteforfatter Nicholas Schiff til New Scientist.

Han forsker i komatilstanden ved Weill Cornell Medical College i New York, og han mener, at forskellige former for bevidstheds blandt lammede og hjerneskadede patienter længe har været overset.

Og det Daniel Kondziella fra Rigshospitalet enig i:

»Vi skal få øjnene op for, at der er noget, der hedder skjult bevidsthed, og at det, som vi med en lægefaglig term kalder for koma, er en tilstand, som ikke er sort-hvid. Ligesom alt andet i livet er koma en gråzone, hvor skjult bevidsthed kan forekomme og have flere forskellige udtryksformer,« siger hjerneforskeren og tilføjer:

»Og det er en forståelse og viden, vi er nødt til at brede mere ud.«

Faktisk indikerer det nye studie også en konkret måde, man kan hjælpe patienter med skjult bevidsthed:

Man kan give dem computere til at kommunikere med.

Hjernecomputere og etiske dilemmaer

Hjernecomputere hedder de.

Eller BCI’er (Brain Computer Interfaces), som bliver opereret ind i hjernen for at opfange kognitive signaler og kommandoer, for eksempel i forhold til at kunne bevæge en musepil på en skærm.

Ved at blive bedre til at detektere bevidsthed, kan man blive bedre til at finde de mennesker, som potentielt kan få gavn af en BCI, siger Nicholas Schiff, forskeren bag fundet til Scientific American, hvor han understreger, at vi burde anvende resultaterne til at »gå ud og finde de her mennesker og hjælpe dem«.

Etikeren Raanan Gillon mener også, at vi burde blive bedre til at søge kontakt med de umiddelbart bevidstløse.

Han er professor emeritus i medicinsk etik ved Imperial College i London, og til New Scientist siger han, at den nye forskning i koma knytter sig til et dilemma om liv og død.

Har patienten virkelig lyst til at få livsforlængende behandling? Er der noget, de gerne vil have sagt, inden de siger farvel?

I lyset af fundene i det nye studie mener Raanan Gillon, at vi bør »genoverveje« spørgsmål om menneskerettigheder, respekt og etik blandt mennesker med hidtil skjult bevidsthed.