Evolutionen har givet os de organer, vi behøver. Men hvis energien og næringen er knap, kan evolutionen også frasortere organer, som ikke er nødvendige.
»Dyr, der har store og veludviklede øjne, bruger dem for at overleve og betaler dyrt for dem,« forklarer forsker i zoologi ved Lunds Universitet Eric Warrant til forskning.no.
Han har sammen med kollegaer fra Lunds Universitet beregnet, hvor meget energi det rent faktisk koster at have et godt syn.
Et godt syn koster op til 15 procent af det totale energiforbrug
Forskerne studerede to varianter af den lille mexicanske fisk Astyanax mexicanus.
Den ene variant har mistet øjnene over tid og bor i grotter, som er mørke og nærringsfattige miljøer. Den anden variant har store øjne og lever i lyse miljøer med større tilgang til mad.
Ved at sammenligne de to varianter af fisken har forskerne beregnet, hvor meget energi synet kræver.
»Vores målinger viser, at fiskens syn kræver imellem 5 og 15 procent af det totale energiforbrug, alt afhængig af fiskens alder,« siger en af forskerne, Damian Moran, i en pressemeddelelse.
Fordi øjne vokser mindre end resten af kroppen, er det de mindste fisk, der bruger 15 procent, og de største fisk, som bruger fem procent af sin energi på at se.
Forskere: Det er overraskende højt
At synet kræver så meget energi, overraskede forskerne:
»Det er en svimlende høj procentdel. I løbet af evolutionen har den ene variant mistet øjnene, hvilket uden tvivl skyldes det store energiforbrug, der bruges for at kunne se. Synet er nemlig ikke så vigtigt, når man bor i en grotte,« forklarer Moran.
Gennem evolutionen har organismer udviklet sig på forskellige måder, alt afhængig af hvordan de har tilpasset sig forskellige omgivelser.
En stor hjerne kræver meget energi, derfor har dyr med et avanceret nervesystem haft god tilgang til nærring. Men der er endnu ikke meget forskning inden for nervesystemets energiforbrug.
Mere end bare aktiv selektion
Petter Bøckmann, der forsker ved Naturhistorisk Museum i Norge, synes, at studiet er spændende, da det giver konkrete tal på gevinsten ved at miste et organ.
»Vi ved jo, at organer, som ikke bruges, bliver sorteret fra gennem evolution. Typisk forklares dette med tilfældige mutationer, men i dette tilfælde er det tydeligt, at der har været gevinst ved at sortere et organ fra. Det er mere end bare aktiv selektion,« siger Bøckmann.
I modsætning til forskerne bag studiet, er Bøckmann ikke overrasket over, at synet kræver så meget energi:
»Øjnene i sig selv udløber fra hjernen, og en stor del af hjernen bruges til at danne vores synsindtryk. Og vi mennesker bruger et sted mellem 25 til 30 procent af vores daglige energiindtag på at holde hjernen i gang, så det er ikke overaskende, at en fisk bruger 5 til 15 procent på at se,« forklarer Bøckmann.
Førhen har tallene været ren gætteri
Selvom studiet er foretaget på fisk, mener Bøckmann, at resultaterne også kan være relevante for mennesker:
»Studiet er ekstremt overførbart. Det er første gang, jeg har set nogen sætte tal på, hvad egenskaber koster. Vi har altid vidst, at alle organismer har et energibudget, men ofte har tallene bare været ren gætteri,« siger han.
Forsøgene på fiskene gik blandt andet ud på at måle synsorganernes størrelse og oxygenbehov i relation til resten af fiskens krop. Forsøgene blev også foretaget på yderligere to varianter, der har reduceret syn.
Oversat af Ida Kløvgaard
