Samtidig med at amerikanske fødevareproducenter begyndte at fylde fødevarer med det nye sukkerstof trehalose omkring årtusindeskiftet, steg antallet af infektioner med den meget farlige tarmbakterie C. difficile voldsomt.
Nu kobler amerikanske forskere de to ting sammen og viser, at trehalose måske kan være årsagen til, at C. difficile trives bedre i dag en nogensinde før.
Bakterien, der giver voldsom diarré, er meget svær at behandle og koster ifølge Center for Disease Control and Prevention 29.000 amerikanere livet om året.
»C. difficile har altid været et problem, men gennem de seneste 15 år er bakterien blevet den mest almindelige form for infektion, som folk erhverver sig på hospitalerne i den vestlige verden,« fortæller Robert Britton, der er professor ved Baylor College of Medicine, i en mail til Videnskab.dk.
Studiet er for nylig offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift Nature.
\ Historien kort:
- Forskere finder en sammenhæng mellem et nyt sukkerstof i madvarer og udbrud af smitte med den farlige tarmbakterie C. difficile.
- Studiet sætter fokus på, at tilsætningsstoffer i fødevarer kan have utilsigtede bivirkninger.
- Dansk forsker mener, at flere forskellige faktorer er skyld i, at specifikke stammer af C. difficile trives bedre i dag, end de har gjort nogensinde før.
I Danmark bliver op imod 4.000 indlagt med C. difficile om året
Ud af 1.000 hospitalsindlæggelser i USA blev 5,6 smittet med C. difficile i 2001. I 2010 var tallet mere end fordoblet til 11,5, og trenden er fortsat.
I Danmark bliver mellem 3.500 og 4.000 personer indlagt med infektioner med C. difficile på hospitalerne om året.
C. difficile er specielt et problem for personer over 65 år, som får antibiotika.
Når kroppens bakterier bliver slået ihjel, dør gavnlige bakterier også, og med dem ude af spillet er vejen banet for, at C. difficile kan overtage deres plads.
C. difficile findes i forskellige varianter, og specielt de meget aggressive varianter RT027 og RT078 er blevet dominerende siden årtusindeskiftet.
Stigning i antallet af smittede efter år 2000
De to varianter, der også ofte er antibiotikaresistente, har dog eksisteret i mennesker i mange år uden at skabe de store problemer i form af de epidemier, som vi ser i dag.
I 1980'erne kendte man eksempelvis også til RT027 og RT078, men først efter år 2000 begyndte antallet af smittede at stige.
I samme tidsrum dukkede der nye varianter op af C. difficile, som var mere resistente, modstandsdygtige og producerede flere giftstoffer.
»Det faldt sammen med introduktionen af trehalose i fødevarer,« siger Robert Britton.
Bakterier elsker trehalose
Forskerne fra Baylor College of Medicine har undersøgt, om de to varianter af C. difficile besidder nogle egenskaber, som gør, at de trives bedre end andre varianter af C. difficile, og om disse egenskaber er koblet til specifikke fødevarer.
Forskerne har i den sammenhæng testet, hvordan RT027 klarer sig på 200 forskellige former for kulhydrater, herunder trehalose.
Sammenlignet med alle andre typer af kulhydrater voksede RT027 fem gange så hurtigt på trehalose.
Efterfølgende forsøg viste også, at RT027 og RT078 var i stand til at vokse hurtigt på selv meget små mængder trehalose sammenlignet med andre former for C. difficile.
De var altså i stand til ikke bare at vokse hurtigt på sukkerstoffet, men også udkonkurrere andre bakterier.
»Det var den rygende pistol. Antibiotikaresistens hjalp formentlig bakterierne med at komme frem til at starte med, men trehalose i fødevarer hjalp dem med at blive dominerende. Andre faktorer kan have været medvirkende til eksplosionen i antallet af smittede med C. difficile, men vi tror, at trehalose i fødevarer var den afgørende,« skriver Robert Britton.
\ Om trehalose
Et af sukkerstoffet trehaloses mest interessante egenskaber er den måde, som det reagerer med vand på.
Vand forhindrer det i at danne krystaller ved lave temperaturer, og det kan man blandt andet bruge ved nedfrysning af grøntsager eller i forbindelse med nedkøling af frugt og grønt under transport.
Trehalose bliver brugt i fødevarer i hele verden, også i Danmark.
Inficerede mus fik trehalose og døde
I et sidste forsøg med mus inficerede forskerne musene med RT027 og gav dem efterfølgende en kost med eller uden trehalose.
Her kunne forskerne se, at mus, som fik trehalose i deres kost, oplevede mere alvorlige infektioner, og antallet af dødsfald var også højere.
Videre forsøg viste desuden, at antallet af bakterier i musene ikke havde indvirkning på, hvor kraftig infektionen var, men det havde derimod mængden af toksiner, som bakterierne producerede.
Den øgede mængde toksiner kobler forskerne til det øgede niveau af trehalose i musenes diæt.
»I 2000 blev det tilladt i USA at putte trehalose i alt fra sushi til grøntsager og is, og omkring tre år senere kom de første store udbrud af infektioner med RT027. En vigtig del af konklusionen i det her studie er, at noget, som vi en gang anså som værende sikkert for mennesker at spise, kan have uventede konsekvenser,« fortæller Robert Britton.
Dansk forsker er ikke overbevist
Studiet giver anledning til at tro, at der er en sammenhæng mellem trehalose og stigningen i smittede med RT027 og RT078, men det kan ikke være hele forklaringen.
Det vurderer René Jørgensen, der er ph.d. og forsker ved Statens Serum Institut (SSI).
Han mener, at studiet er interessant, men han tror ikke på, at stigningen i smitte med RT027 og RT078 kan tilskrives trehalose alene.
Han konkluderer på baggrund af det nye studie, at trehalose i fødevarer meget vel kan indgå som en del af forklaringen på stigningen i forekomsten af RT027 og RT078, men at det langt fra er påvist overbevisende.
»Man bør ikke glemme, at andre studier har vist, at disse meget smitsomme stammer har en øget resistens overfor antibiotika, bedre sporulering (gør dem mere robuste, red.) og en markant højere produktion af giftstoffer, og det har ikke noget med trehalose at gøre,« siger René Jørgensen.
René Jørgensen synes også, at forfatterne bag det nye studie er lidt for hurtige til at ekstrapolere fra mus til mennesker, men at der ikke er bevis for, at RT027 og RT078 er mere smitsomme i mennesker, som spiser en kost med et højt indhold af trehalose, sammenlignet med mennesker, som spiser en kost, der ikke indeholder så meget trehalose.
Trehalose skal ikke forbydes
Robert Britton er enig med René Jørgensen i, at det nye forskningsresultat ikke er nok til at retfærdiggøre hverken et forbud mod trehalose eller en ændret praksis i forhold til behandling af patienter, der er inficeret med C. difficile.
Han mener dog, at der er belæg for at være bekymret for, at trehalose kan gøre folk, der er smittet med RT027 og RT078, ekstra syge, og at der fremadrettet bør laves forskning, hvor man undersøger, om begrænsning af trehaloseindtaget for denne patientgruppe kan hjælpe på deres lidelse.
»Trehalose har også mange forskellige nyttige anvendelser og er formentlig bedre for folk end andre sukre, eksempelvis majssirup med et højt frugtoseindhold. Vores arbejde peger blot på, at selv fødevarer, der kan have gode egenskaber, også kan have utilsigtede konsekvenser,« skriver Robert Britton.
