Allergi over for fødevarer er et stigende problem.
Nye studier fra USA har vist, at otte procent af alle børn har en eller flere fødevareallergier. Nogle oplever meget alvorlige reaktioner.
I en sådan situation er det forståeligt, at både forældre og forskere spørger sig selv, om de kan gøre noget for at forebygge disse problemer.
Indtil for ganske nylig gik anbefalingerne ud på at begrænse de yngste børns kontakt med allergener i maden. Mange forældre har nok fået fortalt, at de skal vente mindst to til tre år, før børnene stifter bekendtskab med de mest allergifremkaldende madvarer.
Og mødre, som søger råd på internetfora, har måske fundet anbefalinger om selv at undgå almindelige produkter som mælk og peanuts under graviditeten og i ammeperioden.
Men ny forskning antyder, at det kan være den helt forkerte tilgang, skriver Rebecca Kessler i tidsskriftet Nature. En del resultater peger faktisk på, at det kan virke forebyggende at blive eksponeret tidligt.
Eksperterne er uenige
»Der er megen diskussion om, hvornår man skal introducere fast føde, og om hvornår det er bedst at udsætte børnene for mad, som ofte giver allergi,« siger Martinus Løvik, professor ved det medicinsk fakultet på Norges teknisk-naturvitenskapelige universitet.
»Forskningsresultater peger i retning af, at det måske skal ske tidligere, end det anbefales i dag. Der findes også indikationer på, at det kunne være smart for mødre at indtage potentielle allergener i løbet af graviditeten,« siger Martinus Løvik.
»Man er enige om, at det er bedst, hvis børnene møder allergenerne under en 'paraply' af modermælk. Nogle eksperter mener, at det også er godt at få allergenerne overført fra mor og hendes mad før fødslen, men ikke alle er enige,« siger han.
»Der er også forskere, som hævder, at allergi til dels kan skyldes, at man indånder støv med fødevareallergener eller har hudkontakt med maden og allergenerne,« uddyber Løvik.
»De mener, at kroppen nemmere lærer at tåle maden, så man undgår allergi, hvis man får allergenerne gennem munden før, de rammer huden og luftvejene,« siger han.
Men lige nu ved vi for lidt.
Har lært af erfaringer fra pelsdyrallergi
»Det er for tidligt at gå ud med nye råd om forebyggelse,« siger Karin C. Lødrup Carlsen, professor ved Universitet i Oslo.
Sammen med Martinus Løvik og Kai-Håkon Carlsen leder hun forskningsgruppen ORAACLE (Oslo Research Group of Asthma and Allergy in Children, the Lung and Environment).
»Når det gælder forebyggende råd mod allergisygdomme, ved vi med ganske stor sikkerhed, at cigaretrøg og fugtskader i hjemmet forøger risikoen for at udvikle astma. Men vi har ingen sikre holdepunkter i forhold til at forebygge allergi.«
»Vi kan ikke længere sige, at en tidlig beskyttelse mod allergener i mad forhindrer allergi senere i livet. Måske forholder det sig modsat, men det skal vi have mere forskning for at kunne svare på,« siger Karin Carlsen.
Indtil vi har tilstrækkeligt med dokumentation til at komme med nye råd, bør vi måske være mere forsigtige med at give anbefalinger, mener Carlsen.
»Erfaringerne fra pelsdyrallergi har lært os at være mere varsomme med at give anbefalinger på et spinkelt grundlag,« siger hun.
Tidligere antog man, at kæledyr i hjemmet øgede risikoen for at udvikle allergi. Senere års studier har imidlertid ikke kunnet bekræfte dette, og det er således ikke påvist, om kæledyr giver mere eller mindre allergi.
»Efterhånden er der også grund til at se anbefalingerne for fødevareallergi efter i sømmene,« siger Carlsen. Men der er stadig meget, vi ikke ved om sammenhængen mellem testresultater i blod eller hud og kliniske reaktioner på fødevarer.
Ikke alle er reelt allergiske
»Det er afgørende at skelne mellem sensitivering og reel fødevareallergi.«
»Sensitivering betyder, at kroppen reagerer på en fødevare ved at producere såkaldte IgE-antistoffer, som er specifikke for denne fødevare. Disse antistoffer kan påvises i blodprøver,« siger Karin Carlsen.
Men en sensitivering betyder ikke nødvendigvis, at man reelt er allergisk over for fødevaren. Man kan producere IgE-antistoffer og alligevel tåle at spise maden. Derfor er en enkelt måling af IgE i blodet ikke nok til at afgøre, om man er allergisk eller ej.
»For at få et sikkert svar skal der være overenstemmelse mellem påvist antistof og klinisk reaktion på fødevaren. Det sidste påvises ofte gennem såkaldte eliminations-/provokationstest, og nogle gange må man bruge blindede provokationstest,« forklarer Carlsen.
Det betyder, at lægerne foretager flere test, hvor patienterne får lidt af det allergifremkaldende stof. Stoffet er gemt i andre madvarer, for eksempel pandekager. Patienten kan få pandekagerne med og uden allergenet, uden at vide hvornår de spiser hvad. Herefter registreres eventuelle reaktioner. Men dette arbejde kræver både tid og ressourcer.
Patienter ender med unødvendige diæter
»Nogle gange er reaktionerne tydelige, men ofte er det lidt uklart,« fortæller Karin Carlsen.
»Det kan måske være eksem, som bliver værre, eller at man får nogle flere mavesmerter. Ofte er det ikke let at sige, om det er en allergisk reaktion. Og: var det mælk, man reagerede på, eller var det noget andet?«
»Derfor skal man overveje, hvem der skal kunne udføre allergitest. De skal kunne udføre de rigtige prøver og tolke resultaterne på en ordentlig måde,« siger hun.
Ellers kan patienter ende med en positiv IgE-blodprøve og besked om, at de for eksempel ikke kan tåle mælk, hvede eller soja – tre af de madvarer, som oftest giver udslag i fødevareallergitestene. Patienterne begynder at følge strenge diæter, som de i mange tilfælde ikke har brug for.
»Måske kan de reelt godt tåle madvaren eller i hvert fald tåle at spise den i moderate mængder,« siger Carlsen.
»Alt for mange går på diæter, som de ikke behøver. Det er uheldigt, særligt for børn. Diæterne er dyre, og de kan gøre livet mere kompliceret for barnet. I værste fald kan de føre til stigmatisering eller fejlernæring,« siger hun.
Karin Carlsen mener, at der bør forskes mere for at udvikle bedre diagnoseværktøjer. Og for at finde metoder til både forebyggelse og behandling af allergi. En af de store forhåbninger handler netop om eksponering.
Fornyet håb om at fremkalde tolerance
»Vi har nu søgt om midler til at forske i behandling, som skal reducere allergi over for æg og peanuts. Det er allergier, som er relativt lette at måle, og som også giver nogle af de stærkeste reaktioner,« siger Karin Carlsen.
Forskerne vil lade allergikere spise små doser af de stof, de reagerer på. Ved langsomt at øge mængden, håber de på at have held med en desensitivisering eller i bedste fald tolerance.
»Desensitivering betyder, at patienten kan forebygge stærke reaktioner ved at fortsætte med at tage allergenet regelmæssigt. Tolerance betyder derimod, at patienten rent faktisk kan tåle stoffet, selv om der går lang tid mellem hver eksponering.
En lignende form for behandling – såkaldt allergivaccine, der gives via sprøjte over tre til fem år – har givet gode resultater for mange mennesker med andre typer allergier, for eksempel pollenallergi.
Men forskerne har være meget forsigtige med at forsøge samme metode mod fødevareallergi, fordi reaktionerne kan være så alvorlige, skriver Kessler i Nature.
I den seneste tid er der imidlertid dukket lovende resultater op. Foreløbig ser det ikke ud til, at nogen har formået at oparbejde fuld tolerance hos patienterne, men en desensitivisering kan ligegyldigt hvad betyde meget for dem, der er mest allergiske.
For mennesker, som risikerer at dø af en utilsigtet mundfuld af den forkerte mad, er ethvert alternativ nok en stor forbedring.
© forskning.no. Oversat af Magnus Brandt Tingstrøm
