Ordblindhed er et alvorligt problem for mange mennesker. Desværre bliver det ikke altid opdaget i rette tid.
»Traditionen i norske skoler ved mistanken om ordblindhed er 'vent og se'. Nogle bliver opdaget tidligt, andre går gennem ungdomsuddannelserne og nogle gange hele vejen til universitetet, før problemerne bliver opdaget.«
Det siger Turid Helland, professor ved Universitetet i Bergen.
Siden 2003 har hun og medarbejderne udført et studie, som startede med 109 børn. Af disse er en udvalgt gruppe blevet fulgt, fra de var fem år, til de gik ud af 6. klasse som 11-12-årige.
Ordblinde bliver ramt på selvfølelsen
Hovedformålet var at finde tidlige tegn på ordblindhed, så børnene kan få hjælp tidligere.
»Problemet, når skolerne venter for at se, hvordan barnet udvikler sig, er, at når klassen først har lært at læse og skrive, har de fået redskaber til at lære andre fag,« siger Helland.
»Børn med ordblindhed bliver hængende bagude, og det går ud over selvfølelsen og kan føre til adfærdsvanskeligheder,« siger hun.
Ordblindhed kan være svært at definere
I praksis defineres dysleksi som 'skrive- og læsevanskeligheder', men lidelsen er så individuel, at den er svær at indsnævre. Hos ordblindeforeningen opererer man med flere forskellige definitioner.
Nogle lægger vægt på problemer med indlæring, og andre fokuserer på de fonologiske problemer. Det, forskerne imidlertid er sikre på, er, at ordblindhed er medfødt på samme måde som musikalitet.
Børn kan have læse- og skrivevanskeligheder på grund af sociale problemer, sygdom eller problemer med lærere, men det betyder ikke, at de er ordblinde.
»Når vanskelighederne ligger hos barnet og ikke i eksterne problemer, så er der tale om ordblinghed,« siger Turid Helland.
I Danmark opfatter 7 procent sig som ordblinde, mens internationale undersøgelser vurderer, at tallet er på cirka 2-5 procent. Usikkerheden består blandt andet i, hvor man sætter grænsen for ordblindhed.
Test kan nå træfprocent på over 90
11 børnehaver deltog i undersøgelsen, som startede i 2003. To bykommuner og to landkommuner var repræsenteret med en ligelig fordeling mellem bokmål- og nynorskbrugere.
26 af børnene blev identificeret som en såkaldt risikogruppe ved et enkelt spørgeskema til ledere og pædagoger. De blev spurgt om barnets sproglige udvikling, arvelige faktorer, samt om den motoriske udvikling kunne tyde på ordblindhed.
De blev også spurgt, om der var noget ved barnets udvikling, som gjorde, at de vurderede barnet egnet til specialpædagogisk hjælp.
»Vores forskning viser, at dette enkle spørgeskema var med til udvælge børn, som var i farezonen. I vores undersøgelser viste 13 af de 26 børn i risikogruppen sig at være ordblinde, men vi kan godt nå op på en træfprocent på over 90 procent,« siger Turid Helland.
Der blev lavet en repræsentativ kontrolgruppe med samme køns- og aldersfordeling som de 26 børn. Selv om der er flere drenge end piger, der bliver diagnosticeret med ordblindhed, tyder forskningen på, at lige så mange kvinder som mænd bliver ramt.
Ordblinde trænet i lyde og sætninger
Børnene fik to forskellige former for sprogtræning. Den ene gruppe begyndte i 'bunden' af sproget ved at fokusere på lydene, som former ordene, mens den anden startede træningen med hele sætninger, før der blev fokuseret mere på lydene.
»Vi kunne se, at når vi startede neders, blev børnene bedre til at lytte efter lyde, og deres grundlag for at læse og skrive blev styrket. De, der startede øverst, blev hurtigere gode til at læse. Vores konklusion er, at disse to træningstyper skal kombineres,« siger Helland.
Hun fortæller, at træningen havde en positiv virkning på alle de deltagende børn.
»Børnene fik t-shirts og små præmier og var glade for at være med. De følte, at de havde været med til at forske,« siger Helland.
Men selv om træningen har givet ganske gode resultater, kan det blive svært at indføre den på skolerne. Ifølge Helland er mange af tiltagene begrænset af kommunernes økonomi.
Over 40 lærere har fået oplæring for at kunne gennemføre træningsprogrammerne med børnene.
»Håndtering af børn med ordblindhed varierer ret meget i skolesystemet i dag. De skal bare øve sig i at læse og skrive. Det er hårdt arbejde for disse børn, men der er ingen vej udenom,« siger Turid Helland.
© forskning.no. Oversat af Magnus Brandt Tingstrøm
