Siden 2004 er det lykkedes med et nyt behandlingsprincip at forlænge livet hos patienter med tarmkræft, lungekræft og brystkræft. Medicinen hedder Avastin (angiogenese-hæmmer), som virker ved at forhindre, at kræftknuder bliver forsynet med blod, og det kan få kræftknuderne til at skrumpe i størrelse.
Derfor har man haft store forventninger til en ny type medicin, Cilengitide, som efter sigende skulle virke efter det samme princip som Avastin, og som man i øjeblikket tester i forsøg på patienter med hjernetumorer, hoved- og halskræft, lungekræft, modermærkekræft, leukæmi og prostatakræft.
Får kræftknuder til at vokse i mus
Men indtil videre har patientforsøgene skuffet fælt og ikke levet op til lægernes forventninger i størstedelen af de kræftsygdomme, som man har forsøgt sig med. Måske kommer forklaringen i dagens udgave af Nature Medicine.
For et europæisk forskerhold med fransk og engelsk deltagelse har fundet ud af, at små koncentrationer af medicinen paradoksalt nok ikke får kræftknuder i mus til at forsvinde. Tværtimod øger det kræftknudernes vækst, og de bliver større. Og i stedet for at ødelægge blodforsyningen, så stabiliserer medicinen de blodårer, som forsyner kræftknuderne med næring. Kort fortalt, medicinen virker mod hensigten.
Måske gøre mere skade end gavn
Oplysningerne bekymrer overlæge Hans Skovgaard Poulsen fra Rigshospitalet, som selv er på trapperne med at indlede et forsøg på kræftpatienter, hvor de vil kombinere Avastin med Cilengitide.
»Det man kan frygte er, at Cilengitide kan ophæve den positive virkning af Avastin, og så vil man ikke få noget som helst ud af forsøgsbehandlingen. Så det er en problematik, som vi skal tage meget alvorligt,« siger Hans Skovgaard-Poulsen.
Får patienterne en for lav dosis?
\ Fakta
FAKTA
Cilengitide er en integrin-hæmmer og produceres af medicinalfirmaet Merck. Avastin er en angiogenese-hæmmer og produceres af medicinalfirmaet Roche. Den videnskabelige artikel offentliggøres i dag under titlen: 'Stimulation of tumor growth and angiogenesis by low concentrations of RGD-mimetic integrin inhibitors.'
Men resultaterne får ikke overlægen til at dømme Cilengitide ude i kampen om at komme kræft til livs, for han tror i bund og grund, at der tale om et koncentrationsspørgsmål. For museforsøgene viste også, at hvis man øger koncentrationen med en faktor 1.000, så får man atter den ønskede virkning af Cilengitide.
»Så problemet med de nuværende patientforsøg kan være, at koncentrationen af Cilengitide har været for lave. Den oplysning vil jeg bringe videre til mine kolleger, når vi lægger sidste hånd på vores nye forsøgsprotokol,« siger Hans Skovgaard Poulsen.
Historien gentager sig
Det kommer ikke bag på Hans Skovgaard Poulsen, at en målrettet kræftmedicin i for små koncentrationer pludselig får en helt anden virkning, end den oprindelig var tiltænkt. Han tænker tilbage på dengang, man indførte anti-østrogen behandlingen mod brystkræft.
»Her viste det sig også i laboratorieforsøg, at hvis man behandlede brystkræftceller med for lave koncentrationer af anti-østrogen, så bremsede det ikke brystkræftcellernes vækst, men speedede tværtimod væksten op. Det problem løste man ved at øge koncentrationen af anti-østrogen i behandlingen af brystkræftpatienter,« siger Hans Skovgaard Poulsen.
Et andet aktuelt problem var, da man introducerede to målrettede typer kræftmedicin, Tarceva og Iressa, mod lungekræft. Begge stoffer havde i teorien den samme virkningsmåde, men det var kun Tarceva, der virkede på sygdommen. Det har senere vist sig blandt andet at være et koncentrationsspørgsmål.
»Så medicinalfirmaerne skal gøre sig meget omhyggelige med at fastsætte den optimale koncentration af medicinen, før de indleder større patientforsøg. Hvis det ikke er tilfældet, kan det gøre mere skade end gavn,« siger Hans Skovgaard Poulsen.
Håb for patienter med hjernetumorer
Det man kan frygte er, at Cilengitide kan ophæve den positive virkning af Avastin, og så vil man ikke få noget som helst ud af forsøgsbehandlingen. Så det er en problematik, som vi skal tage meget alvorligt
Overlæge Hans Skovgaard Poulsen
Det forsøg, som Hans Skovgaard Poulsen og hans kolleger snart vil indlede, drejer sig om behandling af patienter med uhelbredelig hjernekræft, glioblastom. Det er pt. den eneste behandling, hvor man har haft opløftende resultater i behandlingen hos en lille del af patienterne.
»Her tyder det på, at Cilengitide kan forhindre kræftcellernes delinger direkte, og det ikke har noget med blodforsyningen at gøre. Vores håb er, at vi sammen med Avastin kan forøge behandlingens virkning. Og vi vil selvfølgelig sørge for at bruge en høj koncentration af Cilengitide med de nye resultater i tankerne,« siger Hans Skovgaard Poulsen.
Hvis deres forsøg lykkes vil det forbedre behandlingen af glioblastom, som i dag er en uhelbredelig sygdom.
\ Kilder
\ Angiogenese-hæmmere
Kræftverden var begejstret, da det i 2004 lykkedes at få godkendt en ny metode til behandling af kræft, som adskilte sig væsentligt fra den traditionelle behandling med kemoterapi og stråler. Med en ny type medicin, de såkaldte angiogenese-hæmmere, var det lykkedes i større eller mindre grad at forhindre kræftknuders evne til at tiltrække nye blodårer. Populært kan man sige, at man forsøger at kvæle patientens kræftknuder.
Det er til dels lykkedes med medicinen Avastin, som i dag bliver brugt i behandlingen af tarmkræft, lungekræft og brystkræft, hvor det i kombination med kemoterapi bremser sygdommen og forlænger overlevelsen.
Forventningerne til en ny generation af angiogenese-hæmmere, de såkaldte integrin-hæmmere (bl.a. Cilengitide), har derfor været høje. Men til dato ser de ikke ud til at gøre en forskel i behandlingen af mange kræftsygdomme med undtagelse af hjernetumorer. Museforsøg antyder nu, at medicinen kan have en uheldig virkning og eventuelt fremme kræftudviklingen.
