Ny kræftvaccine testes på mennesker

Danske forskere fra Center for Cancer Immunterapi, Herlev Hospital er kommet rigtigt langt med udviklingen af behandlende kræftvacciner, der kombineret med eksempelvis kemoterapi kan blive et særdeles effektivt middel mod kræft. Vaccinerne bliver netop nu afprøvet på mennesker, og resultaterne er meget positive.

»Vores cancervacciner har et kæmpe potentiale, og det er ikke længere et spørgsmål, om det bliver til noget, men hvornår. Jeg er meget optimistisk, at vaccinerne i løbet af de kommende år kan få en betydning for behandling af cancer,« siger civilingeniør, ph.d., Dr. Techn. Mads Hald Andersen, der oprindeligt fik idéen til vaccinerne.

Det synspunkt deler lektor Ib Søndergaard fra Institut for Systembiologi, DTU, der er ekspert i immunterapi.

»Mads Hald Andersens forskning er helt unik, fordi disse vacciner får immunsystemet til at angribe det vigtigste ved cancerceller - nemlig deres evne til ikke at dø,« siger han.

Proteiner er kræftcellernes akilleshæl

Kræftvaccinerne er målrettet mod patienter, der allerede har kræft. De virker ved at ruste kroppens immunforsvar til at kunne genkende og dræbe kræftcellerne.

For at kræftceller kan danne en decideret knude, skal de kunne tre ting: de skal undgå celledød, skabe en blodtilførsel til knuden og dele sig uhæmmet. Alle tre processer kræver, at kræftcellerne producerer nogle særlige proteiner, som ikke findes i raske celler.

Da proteinerne ligger uden på kræftcellernes overflade, kan kroppens immunforsvaret godt få øje på dem. Og rent faktisk reagerer immunforsvarets såkaldte T-celler også mod proteinerne, men desværre ikke nok til for alvor at påvirke forløbet af sygdommen.

Men nu er der sket et stort gennembrud, for igennem de seneste år har Mads Hald Andersen fundet tre slags kræftproteiner, som kræftcellerne er ude af stand til at erstatte med andre proteiner. Disse proteiner er kræftcellernes arkilleshæl - kan man ruste immunforsvaret til at fjerne dem med en vaccine, så dør kræftcellerne.

»Vi har fundet nogle usædvanligt spændende proteiner, som kræftcellerne er afhængige af, og som vi nu ved, at immunforsvaret kan genkende. Derfor kan vi bruge disse proteiner som grundstenene i en kræftvaccine, der stimulerer immunforsvaret til selv at kunne dræbe kræftcellerne,« siger han.

Kræftceller snyder døden

En af hans helt store opdagelser de seneste år er proteinet Survivin samt proteingruppen Bcl-2, der generelt kaldes for overlevelsesproteiner. De sørger for, at kræftceller bliver ved med at leve, fordi de slukker for cellernes indbyggede selvmordsprogram.

Sådan et program findes i hver eneste celle i kroppen, og normalt aktiveres det, hvis cellen begynder at opføre sig underligt, eller hvis den bliver for gammel. Kræftcellerne derimod er i stand til at snyde celledøden ved at producere netop disse proteiner. Vaccinerer man mod proteinerne, kan man gøre immunforsvaret stærkt nok til at nedkæmpe dem og dermed også spænde ben for kræften.

»De proteiner som Mads Hald Andersen har fundet, er involveret i at beskytte cancerceller mod at dø. Det geniale ved at angribe på denne måde er, at cancercellerne ikke kan forsvare sig på anden måde end ved ikke at have disse proteiner på overfladen - og så vil de dø alligevel. Kort sagt de har ikke en chance,« siger Ib Søndergaard, der nøje følger projektet fra sidelinjen.

Et andet stort fund er Mads Hald Andersens opdagelse af et helt tredje kræftprotein RhoC, som gør kræftcellerne i stand til at vandre fra væv til væv. I det øjeblik kræftcellerne slår sig ned et andet sted i kroppen, kan de danne nye knuder, såkaldte metastaser.

Metastasernes kræftceller er mere aggressive end cellerne i den oprindelige kræftknude. Samtidigt udsender de særlige stoffer, som forhindrer immunforsvaret i at reagere ordentligt imod kræftcellerne, og konsekvensen er, at immunforsvaret begynder at acceptere dem. Med tiden bliver immunforsvaret så tolerant, at det helt holder op med at forsøge at slå kræftcellerne ihjel.

Metastaser er altså noget, som er uhyre vigtigt at bekæmpe, og en lovende måde at gøre det på er ved at lave en vaccine mod metastaseproteinet RhoC.

Idéen er, at man først fjerner primærknuden med eksempelvis kemoterapi eller operation. For at forhindre kræften i at sprede sig vaccinerer man herefter patienten mod metastase-proteinet. Vaccinen lærer immunforsvaret, hvordan det skal genkende og eliminere proteinet, og resultatet er, at omvandrende kræftceller bliver slået ned, inden de gør skade.

Kan man vaccinere patienter på et tidligt tidspunkt i kræftforløbet kan man aktivere immunforsvarets T-celler imod kræftproteinet RhoC, mens immunforsvaret stadig er i topform. På den måde kommer en RhoC vaccine til at minde om traditionelle vacciner, hvor man vaccinerer før patienten bliver syg.

Universelle vacciner

En af de helt store styrker ved Mads Hald Andersens nyopdagede kræftproteiner er, at de er universelle, dvs. at de findes i alle kræftceller. Derfor vil de behandlende kræftvacciner mod netop disse proteiner i princippet kunne bruges mod alle former for kræft.

Mads Hald Andersen understreger, at de behandlende kræftvacciner på ingen måde vil kunne stå alene. Men kombineres de med andre effektive behandlingsformer, forventer han at det vil give en særdeles god effekt, siger han og giver et eksempel:

Kemoterapi er på mange måder en effektiv behandling, som i hvert fald i nogle kræftformer slår mere end 99 procent af alle kræftcellerne ihjel. Da man ikke længere kan se kræftceller på scanningerne, bliver patienten derfor udskrevet. Men allerede kort tid efter kommer patienten tilbage med en ny variant af kræftsygdommen, som nu er resistent overfor kemoterapi.

Det er fantastisk at bedrive forskning, som har direkte konsekvens for andre mennesker. Det kan virkelig flytte noget og er ekstremt spændende at være med til.

Mads Hald Andersen

Hvis den første kemoterapi var blevet fulgt op med en kræftvaccine, så ville immunforsvaret have været gearet til at kunne slå de sidste resistente kræftceller ihjel, og patienten ville have haft en optimal chance for at blive rask, siger han.

To vacciner i klinisk afprøvning

Perspektiverne ved kræftvaccinerne er kort sagt store. Og faktisk er forskerne er uhyre tæt på at indfri dem, for to kræftvacciner baseret på Mads Hald Andersens opdagelser er nu så langt, at de bliver testet i eksperimentelle afprøvninger på kræftpatienter, der ikke længere kan hjælpes med almindelige kræftbehandlinger.

Den vaccine, som forskerne er kommet længst med, er en kræftvaccine mod overlevelsesproteinet Survivin. Lige nu bliver survivin-baserede kræftvacciner testet på kræftpatienter i bl.a. Danmark, Tyskland og Italien, og resultaterne er indtil nu positive.

Derudover har Mads Hald Andersen og hans kolleger netop fået tilladelse til den første afprøvning af en Bcl-2-baseret vaccine på Herlev Hospital og Odense Hospital, hvor lægerne vil afprøve den på patienter med en særlig form for leukæmi kaldet myelomatose.

Sidst men ikke mindst har teamet planer om at udvikle en vaccine mod metastaseproteinet RhoC, og derfor arbejder de lige nu på at finde de fornødne midler og arbejdskraft, der skal til, for at gøre visionen til virkelighed.

Ingen bivirkninger

Min grundopdagelse er proteinerne, og det er kun én brik til vaccinerne - men til gengæld er det den vigtigste.

Mads Hald Andersen

For at vaccinerne kan komme igennem nåleøjet og blive godkendt som standardbehandling skal afprøvningerne ud over at vise effekten også give forskerne svar på hvilke bivirkninger, vaccinerne har. I teorien er der en lille risiko for, at vaccinerne kan skabe autoimmune sygdomme, men umiddelbart ser det ikke ud til at ske.

Hvornår vaccinerne er klar til brug, tør Mads Hald Andersen ikke spå om. Men han er optimistisk og glæder sig over de resultater, han og hans team har opnået.

»Vores håb er, at vaccinerne inden for en årrække vil kunne bruges som et tillæg til den standardbehandling, man giver kræftpatienter, og at det vil kunne redde mange af de patienter, som tabes på gulvet i dag,« siger han.

Ib Søndergaard ser også frem til den dag, hvor vaccinerne er klar til brug.

»I princippet skulle denne type vaccine kunne hjælpe mod alle cancerformer, da de har de samme basale karakteristika - nemlig at cancerceller er beskyttet mod at dø. Det giver meget store muligheder for al kræftbehandling,« slutter han.