»Et portræt af én af vor tids mest kompromisløse videnskabsfolk«.
Sådan lyder det i en pressemeddelelse om den nye dokumentarfilm ‘Human Race’, som følger DNA-forskeren Eske Willerslev over en periode på fem år.
Filmen får premiere under CPH:DOX 2025, men Videnskab.dk’s udsendte har allerede set den til en forpremiere.
\ Videnskabsfilm på CPH:DOX
CPH:DOX er Nordeuropas største dokumentarfilmfestival og løber af stablen 19.-30. marts.
I år har filmfestivalen skruet op for videnskabsprogrammet. Som noget nyt bliver temaet SCIENCE en årlig indsats, som ikke kun foregår i København, som i år er tre dage på Nationalmuseet, men også i nogle af de 50 kommuner, der er en del af filmfestivalen.
Læs mere i artiklen 'Gå ikke glip af disse seks videnskabsfilm på CPH:DOX'.
Den handler både om »jagten på menneskets fortid« og »Eske Willerslevs egen baggrund«, men her får du tre nedslag fra hans imponerende karriere.
Fortalt gennem en kort gennemgang af nogle af de mange artikler vi har skrevet om hans banebrydende forskning.
1. Den første til at kortlægge fortidsmenneskes DNA
I den nye dokumentarfilm får man historien om Eske Willerslevs forsøg på at kortlægge fortidsmenneskets DNA.
Første nedslag er, da et af hans forskergruppes studier i 2010 kommer på forsiden af det prestigefyldte tidsskrift Nature.
Som de første i verden er de lykkedes med at kortlægge noget nær det komplette genom fra en 4.000 år gammel mand, der levede i det nuværende Grønland.
‘Inuk’ kalder forskerne ham, en repræsentant for den uddøde Saqqaq-kultur, som udvandrede fra Sibirien og levede i Grønland frem til omkring 800 år før vor tidsregning.
Willerslev-studiet var baseret på en hårtot fra manden, og som DNA-forskeren dengang sagde om sin analyse til Videnskab.dk, så var den resultatet af »en revolution inden for genom-teknologierne«.
\ Læs mere om den 4.000 år gamle mand her
2. En snert af Nobelprisen
Et andet centralt omdrejningspunkt for filmen er Eske Willerslevs drøm om at modtage Nobelprisen.
Som han med gengiver sine egne tanker og ambitioner i det biografiske actionbrag af en bog ‘Det er et fucking eventyr’:
»Jeg skal drømme om en Nobelpris, jeg skal drømme om en Nobelpris.«
Men DNA-forskeren vinder ikke dén pris. I 2022 går den i stedet til konkurrenten, svenskeren Svante Pääbo, som bliver belønnet for sit arbejde med at sekventere genomer for menneskets forfædre denisovaerne og neandertalerne.
\ Læs om Nobelprisen til Svante Pääbo her
Til gengæld har Willerslev sidenhen vundet andre prestigefyldte priser.
I 2023 vinder han Balzan-prisen, mens han i januar 2025 modtager Villum Kann Rasmussens Årslegat.
3. I mål med de 5.000 fortidsmennesker
Siden Nobelpris-nedturen har den danske DNA-jæger også nået et andet højdepunkt: Hans forskning er igen kommet på forsiden af Nature.
Det sker i januar 2024, da Willerslev og Co. udgiver i alt 4 nye studier på baggrund af en kortlægning af over 1.600 fortidsmenneskers genomer.
\ Læs om den store bedrift her
Forskerne præsenterer flere store opdagelser. For eksempel at de har fundet ud af, at generne bag nutidens sygdom sklerose ligefrem have været en fordel i fortiden.
Desuden omskriver de historien om, hvilket folk danskerne nedstammer fra. Vi stammer ikke fra hverken jæger-samlere eller bønder fra stenalderen, men derimod et steppefolk kaldet yamnaya, som udvandrede fra det nuværende Ukraine, og som kom til Danmark for mindre end 5.000 år siden.
Men Eske Willerslev stopper ikke dér. I dokumentarfilmen får man indsigt i hans stræben efter nye mål, og fremadrettet står den næste milepæl klar i horisonten:
At kortlægge såkaldt miljø-DNA og skabe et nyt bibliotek med analyser af omkring 30.000 arter – planter og dyr – fra fortiden.
\ Læs mere om miljø-DNA her
\ Kilder
'Human Race'
Simon Lec (2025), CPH:DOX
