Kort nyt

Kort nyt

Med 'Kort nyt' får du overblik over nyheder fra forskningens verden. De mest interessante begivenheder og fund - kort fortalt.

Videnskab.dk's redaktion udvælger og resumerer det mest spændende, andre troværdige medier og forskningsinstitutioner har bragt.

Husk dog vores guide til kritisk læsning af nyheder om forskning og især rådet om, at et enkelt, nyt forskningsresultat aldrig kan rumme den endegyldige sandhed.

Det er derfor en god idé at holde sig for øje, hvad anden forskning på området viser, og vi henviser altid til den oprindelige kilde, så du kan dykke yderligere ned i detaljer og forbehold.

Novo Nordisk Fonden giver næsten en milliard kroner til nyt Nationalt Genom Center

Annonce:

990 millioner kroner over en periode på de næste 4,5 år.

Det er rammebevilling, som Novo Nordisk Fonden har givet Sundheds- og Ældreministeriet til etableringen af et nyt Nationalt Genom Center, skriver fonden i en pressemeddelelse.

Målet er at gøre Danmark til et af de førende lande på området til gavn for behandling og forebyggelse af sygdomme.

»Novo Nordisk Fonden har valgt at støtte det Nationale Genom Center for at skabe mulighed for bedre og mere målrettede behandlingstilbud på en lang række sygdomsområder til gavn for den enkelte patient,« siger Lars Rebien Sørensen, formand i Novo Nordisk Fonden, ifølge pressemeddelelsen.

»Vi har en unik chance nu for at sætte tempo på anvendelsen af den nye viden om vores gener til at hjælpe læger med at bekæmpe sygdomme og redde menneskeliv,« tilføjer han.

Sundhedsminister Ellen Trane Nørby fortæller i pressemeddelelsen, at støtten til Nationalt Genom Center »vil komme patienterne til gavn«.

»Med denne bevilling fra Novo Nordisk Fonden til vores Nationalt Genom Center kan vi fremskynde, at vores sundhedsvæsen i højere grad kan behandle ud fra viden om en patients gener,« siger hun.

Annonce:

Det kan for eksempel dreje sig om en hjertepatient, som har en arvelig hjertesygdom, hvor der kan sættes forebyggende ind, ikke bare for patienten, men også for patientens søster, bror, barn, far eller mor, forklarer Ellen Trane Nørby.

Ifølge ministeriet vil der blive etableret genomsekventeringsfaciliteter i Aarhus og København. Ministeriet forventer desuden, at man vil gennemføre 60.000 helgenomsekventeringer af danskere i de første fem år af centrets levetid.

fghs