Nordisk kost sænker dit kolesterol – selv uden vægttab

To nye undersøgelser fra Aarhus Universitet viser, at blodtrykket og det usunde kolesteroltal sænkes i forhold til det sunde kolesteroltal, når man spiser Ny Nordisk hverdagsmad med bær, groft brød, danske grøntsager og rapsolie, frem for den gennemsnitlige danske kost. Og det er, selvom forsøgsdeltagerne ikke tabte sig under forløbet.

»Vi ville gerne sikre os, at resultaterne stammede direkte fra kosten. Det ville have været svært at vide, hvis patienterne tabte sig undervejs, for så ville man ikke vide, om det var vægttabet eller kosten, der havde fremkaldt de positive resultater,« siger Kjeld Hermansen, der er forskningslæge og klinisk lektor ved Institut for Klinisk Medicin på Aarhus Universitetshospital.

Og det er ifølge Marit Eika Jørgensen, der er overlæge på Steno Diabetes Center, hvor de forsker i forebyggelse og behandling af diabetes, en god idé, at adskille vægttabet fra kosten.

»I den virkelige verden er kosten og vægttabet jo ikke adskilt, men hvis formålet er, at se på effekten fra kosten alene, så vil jeg mene at metoden styrker resultaterne,« siger hun. Hun har ikke selv været en del af dette studie.

I undersøgelsen spiste én gruppe den nordiske kost, mens kontrolgruppen fik en gennemsnitlig dansk kost. Her viste det sig, at det usunde kolesterol, der er knyttet til åreforkalkning, faldt hos gruppen, der spiste Ny nordisk hverdagsmad. Samtidig viste et sideløbende forsøg, at også blodtrykket faldt.

Kommer risikogrupper for type 2-diabetes til gode

Tilsyneladende vil mennesker, der er overvægtige, og som befinder sig i risikogruppen for at få hjerte-kar-sygdomme eller for at udvikle type 2-diabetes, have stor fordel ved at spise den sunde kost.

»Det vigtigste for de her mennesker er at få et bedre kolesteroltal og et lavere blodtryk. 50 procent af dem, der får type 2-diabetes, lider af forhøjet blodtryk,« siger Kjeld Hermansen.

Der findes både godt og dårligt kolesterol, og selvom den samlede mængde kolesterol ikke var faldet meget hos interventionsgruppen - altså dem der havde fået Ny nordisk kost - så var forholdet mellem det dårlige kolesterol, også kaldet LDL, og det gode kolesterol, HDL, faldet signifikant hos denne gruppe. Hos kontrolgruppen var det ikke faldet. Forløbet varede 18-24 uger.

»Vi kan derfor sige, at maden havde en positiv effekt på den korte bane, men det er svært at sige, om effekten vil være længerevarende,« siger Kjeld Hermansen.

Ifølge Marit Eika Jørgensen, kan en sænkning af LDL-kolesteroltallet også have en positiv virkning over for hjertekarsygdomme. I hvert fald, når man sænker den medicinsk.

»Man ved, at når man sænker LDL-kolesteroltallet gennem medicinsk behandling, så kan man sænke risikoen for hjertekarsydomme med op til 20 procent. Om det også er tilfældet når LDL kolesterol nedsættes ved kostændringer ved man dog ikke, men hvorfor skulle det ikke også gælde gennem kosten?« siger hun.

Kjeld Hermansen mener ikke, at man sikkerhed kan sige noget om, hvorvidt LDL-kolesteroltallet også ville være faldet med en anden sund kost, før det er direkte testet.

LÆS OGSÅ: Ny Nordisk Hverdagsmad er kun lige så sund som al anden sund mad

Frafald ved usund kost

Det er dog ikke helt ligetil at lave en lignende undersøgelse over en længere periode, mener Kjeld Hermansen.

»Det er både dyrt og svært at gennemføre undersøgelser af kosten over lange perioder, når deltagerne skal spise noget bestemt.«

Det problem viste sig blandt andet ved, at der var flere i gruppen med den 'usunde' mad, der faldt fra. I starten var der 104 personer, som fik Ny nordisk hverdagsmad, mens 96 personer endte i kontrolgruppen. Under forløbet faldt 8 fra interventionsgruppen og 26 personer fra kontrolgruppen.

LÆS OGSÅ: Nedtur for millionprojekt: Vi gider ikke lave Ny Nordisk mad

Kjeld Hermansen mener dog ikke, at det har været et problem i forhold til resultaterne, da der stadig var et tilstrækkeligt antal forsøgspersoner, som gennemførte studiet.

»Det var heldigt, at vi havde så mange med fra start, men jeg tror simpelthen, at flest faldt fra, fordi de godt kunne regne ud, at de ikke fik den sunde diæt, og derfor ville de ikke spise den,« siger Kjeld Hermansen.