Kort nyt

Kort nyt

Med 'Kort nyt' får du overblik over nyheder fra forskningens verden. De mest interessante begivenheder og fund - kort fortalt.

Videnskab.dk's redaktion udvælger og resumerer det mest spændende, andre troværdige medier og forskningsinstitutioner har bragt.

Husk dog vores guide til kritisk læsning af nyheder om forskning og især rådet om, at et enkelt, nyt forskningsresultat aldrig kan rumme den endegyldige sandhed.

Det er derfor en god idé at holde sig for øje, hvad anden forskning på området viser, og vi henviser altid til den oprindelige kilde, så du kan dykke yderligere ned i detaljer og forbehold.

Noget ved rumfart aktiverer herpes hos astronauter

Annonce:

Får astronauter herpesudbrud - sår, som oftest dukker op i ansigtet eller på kønsorganerne, grundet en virusinfektion - af at være i rummet?

Noget kunne tyde på det. For hos over halvdelen af en gruppe astronauter, der alle havde herpesvirus sovende i kroppen, blev sygdommen genaktiveret, efter de have været på rumflyvninger.

Det viser et nyt studie udgivet i det videnskabelige tidsskrift Frontiers in Microbiology, skriver forlaget Frontiers i en pressemeddelelse gengivet på phys.org.

Studiet undersøgte spyt, blod og urin fra 112 astronauter. Det viste, at 47 ud af 89 (53 procent) af astronauterne på kortere ture og 14 ud af 23 (61 procent) på længere missioner havde markant mere herpesvirus i kroppen, da de kom hjem, end før de tog afsted.

Dog fik kun seks astronauter reelle symptomer – og de var milde.

LÆS OGSÅ: Astronauter får ondt i hovedet

Annonce:

Men jo længere, astronauterne opholdt sig i rummet, jo mere virus havde de i kroppen. Årsagen skal ifølge forsker på Johnson Space Center og forfatter til studiet, Dr. Satish K. Mehta, primært findes i stress over at være på rumeventyr:

»Når man er i rummet, sker der en stigning i udskillelsen af stresshormoner som cortisol og adrenalin, som er kendt for at undertrykke immunsystemet,« siger hun i pressemeddelelsen.

De immune celler, der normalt undertrykker herpesvirus, bliver mindre effektive under rumfart og nogle gange i op til 60 dage efter, forklarer hun.

Den øgede smitte kan være problematisk for lange rummissioner i fremtiden, så derfor mener Mehta, at det er nødvendigt at udvikle bedre vacciner.

LÆS OGSÅ: En tur til Mars koster astronauterne en del af hjernen

LÆS OGSÅ: Hvorfor mister astronauter synet? Vildt vægtløshedsforsøg giver nye svar

mho

Annonce: